Én mand har arbejdet utrætteligt på at få topmødet torsdag mellem Kinas præsident og partichef, Xi Jinping, og USA’s Donald Trump i stand – og investerer tilmed sit omdømme og snarlige eftermæle i, at det spænder af uden de store sværdslag, og om ikke andet giver lederne af verdens for tiden toneangivende stormagter lejlighed til at føle hinanden på tænderne. Mette Holm portrætterer Yang Jiechi – Kinas store diplomatiske profil i kulissen – på mange måder manden bag den nuværende kinesiske udenrigspolitik.
Medlem af Kinas magtfulde statsråd Yang Jiechi, der rangerer højere end Kinas udenrigsministerium, har brugt sin betydelige internationale og diplomatiske erfaring til at få stablet topmødet i Florida på benene i virkelighedens stride modvind.
Yang, der er et uhøjtideligt og pragmatisk menneske, har stået i spidsen for Kinas voksende internationale engagement i det 21. århundrede. Han kender og forstår sin omverden godt.
I Kinas politiske verden, hvor parti- og personlig loyalitet ofte overtrumfer faglighed, har han gjort kometkarriere siden 1983, bl.a. som Kinas ambassadør i USA i årene 2001-2005, som udenrigsminister 2007-2013 og siden som medlem af Statsrådet med ansvar for udenrigspolitikken – uden at knytte sig særligt til denne eller hin politiske fløj.
Vi havde en forrygende, spændende, udiplomatisk samtale om stort og småt i Kina og verden, hvor ingen af os lagde fingrene imellem. Yang Jiechi var afslappet, bramfri, skarp, hurtig og havde masser af humor – alt sammen kvaliteter, som man ikke tager for givet hos højtstående kinesere.
Men Yang kom i modvind, da forholdet til USA med valget af Donald Trump til kommende præsident i november truede med at køre helt af sporet, og han ikke umiddelbart havde held med at få det på plads.
Så i januar forsikrede Yang Jiechi artigt i partiavisen Folkets Dagblad om sin loyalitet over for chefen, Xi Jinping, og kaldte ham ’ledelsens kerne’ (en partipolitisk fornem og ret intimiderende betegnelse, Xi Jinping er ved at støbe sit eftermæle i). I artiklen erklærede Yang flere gange sin loyalitet over for Xi Jinping og sagde, at kernelederens tanker om diplomati er den ’mest værdifulde åndelige ressource’ i et skiftende geopolitisk landskab.
Derpå gik han i gang med at fjerne sten på vejen til et topmøde med USA’s på det tidspunkt endnu kommende præsident.
Født i Tigerens År
Yang, også kaldet Tiger Yang, fordi han er født i Tigerens År, og chi (篪) i hans kaldenavn ligner tegnet for tiger (hu 虎), fylder 67 i år og ventes at gå på pension til efteråret på Kinas enevældige Kommunistpartis 19. partikongres. Dermed tager Kina afsked med en diplomatisk sværvægter, som bliver svær at efterfølge.
Yang Jiechi er internationalist uden dog af den grund at ligge under for andre. Han har meget stor andel i Kinas voksende internationale rolle såvel som selvsikkerhed i det 21. århundrede.
Jeg havde den fornøjelse at stå i kø med ham, da han var udenrigsminister, i en god halv time til noget selskabelighed på bonede gulve i København. Jeg vidste selvfølgelig, hvem han var, han vidste selvfølgelig ikke, hvem jeg var, og eftersom han var uden sin stab, vidste han heller ikke umiddelbart, hvem min mand, som på det tidspunkt var Folketingets formand, fhv. udenrigsminister mm., Mogens Lykketoft, var – og omvendt.
Vi tre havde en forrygende, spændende, udiplomatisk samtale om stort og småt i Kina og verden, hvor ingen af os lagde fingrene imellem. Han var afslappet, bramfri, skarp, hurtig og havde masser af humor – alt sammen kvaliteter, som man ikke tager for givet hos højtstående kinesere.
Yang Jiechi var også på kort besøg i Danmark i 2011, da han holdt en tale på Københavns Universitet, ikke for de studerende, desværre, men for en lukket kreds af særligt indbudte fra diplomatiet, tænketanke og forskningsverden.
Mange af Yangs hovedpunkter i talen er i den mellemliggende tid blevet til virkelighed. Fx gentog han Kinas vedholdende utilfredshed med, at Kina og udviklingslandene ikke kunne få indflydelse i det internationale finansielle system. Og når verden ikke vil høre, må den føle.
Så efter mange års banken på dørene til bl.a. Verdensbanken og Den internationale Valutafond, hvor USA har vetoret, stiftede Kina ganske enkelt i 2015 sin egen udviklingsbank, Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, AIIB, hvor en række europæiske og andre lande, også Danmark, til USA’s store fortrydelse meldte sig som stiftende medlem.
Den smukke planet
Også Kinas voksende engagement i og støtte til FN, som Yang skitserede den efterårsdag i København, er blevet til virkelighed. Og Kina ser stadig gerne EU indtage en større rolle i, hvad Yang beskriver som en multipolær verden; her materialiserer ét af Yang Jiechis pejlemærker sig i det styrkede samarbejde mellem Kina og EU i kampen mod klimaforandringerne, som Yang har udtrykt det, ’til fælles værn om denne smukke planet, vi kalder vort hjem.’
Yang Jiechi er internationalist uden dog af den grund at ligge under for andre. Han har meget stor andel i Kinas voksende internationale rolle såvel som selvsikkerhed i det 21. århundrede
Opgaven som Kinas ansigt udadtil og med ansvar for landets udenrigspolitik fordrer naturligvis, at Yang Jiechi står til ansvar i udlandet for kontroversielle kinesiske spørgsmål som Taiwan, Tibet, Xinjiang, omstridte øer i Det Sydkinesiske Hav med mere; det gør han uden slinger i valsen.
Men med til den historie hører, at det alt sammen er indenrigspolitik i Kina, hvor fx parlamentsvalg på Taiwan omtales som ’regionalvalg’ og befæstningen af de omstridte øer finansieres af Hainan-lokalregeringens budget og ikke militærets, hvorved det formelt ikke er Statsrådets anliggende.
Stjernediplomaten Yang Jiechi har meget at miste, hvis topmødet i Florida går i vasken. Til gengæld er forventningerne lave, og blot en god stemning vil blive set som lidt af en sejr.
Læs også optakten til mødet af Jan Larsen: To verdensmænd og 25 timer i Florida samt Kina og Trump.
Topfoto: Kollage af POV International – Pixabay (tiger) og kremlin.ru (Yang Jiechi).
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her