HÅNDBOLD // POVCAST – Mediano Håndbold, som POV Sport samarbejder med, har denne gang den tidligere landsholdskrumtap Camilla Andersen på plakaten.
Flid, fight og viljen til at vinde kendetegner stadig Camilla Andersens hverdag. Som ejerleder i rejsebranchen var dét kvaliteter fra hendes liv som håndboldspiller, hun helt naturligt kunne trække på under Corona. Nu er den krise vendt på hovedet, og rejsebranchen og oplevelsesøkonomien oplever næsten en ‘ketchup-effekt’, hvor der efter halvandet år med diverse restriktioner nu endelig er plads til at komme ud.
Camilla Andersen har vundet de fire store: OL, EM, VM og Champions League
Podcastmediet Mediano Håndbold mødte Camilla Andersen til en samtale om både fortid og nutid. Om legen med bolden og det selvværd, hun fandt i en håndbolhal. Om opvæksten i Virumhallen og det tidlige skifte til udlandet. Om at være midt i offentlighedens søgelys som homoseksuel. Om landsholdet, OL-finalerne og et liv med håndbold.
Camilla Andersen har vundet de fire store: OL, EM, VM og Champions League. Nogle af dem flere gange. Hun er i Sportens Hall of Fame. Hun har stadig rekorden for flest mål på det danske landshold, og rekorden for flest mål i en dansk ligakamp.
Ekspert på DR
I mange år efter hendes afsked med landsholdet ved OL i 2000 forsøgte hun forsvinde lidt fra håndbolden og offentlighedens søgelys. Men i de senere år er hun vendt tilbage til håndbolden som ekspert på DR. Senest under OL i Tokyo.
Hør hele samtalen her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her