MUSIKHISTORIE // JUBILÆUM – Miles Davis’ mere end halvanden time lange dobbeltalbum Bitches Brew, der i denne uge runder de fem årtier, er en ordentlig mundfuld at kapere i et hug, ikke mindst for lyttesansen, men også en berigelse, skriver Thomas Vilhelm.
Musikken på Bitches Brew i al dens krævende, kompromisløse, kantede og kreative vildskab skabte en mindre revolution samt stærke reaktioner for og imod ikke mindst ved udgivelsen i marts 1970.
I august måned året før brugte Miles Davis og de inviterede musikere tre dage i Columbias Studie B i New York til indspilningen af hele råmaterialet. Det baserer sig på Davis’ simple akkordrækkefølger og skitser, som han ydermere satte i scene ved hjælp af håndtegn, fagter og korte kommentarer, mens hele All Stars holdet skiftevist improviserede og arbejdede med at få hold på de nye rytmiske strukturer, der lå et pænt stykke fra, hvad man ellers ville betegne som ‘jazz’.
På nær mirakuløs vis har Bitches Brew nemlig med årene solgt over en million eksemplarer et uhørt højt tal for så kompleks musik stort set blottet for melodiøs som harmonisk velklang
Bitches Brew er svær at definere genremæssigt. Vi kunne kalde det for ‘The New Mind of Miles Music’, hvor eksperimenterende jazz fusioneres med elementer fra funk, rock, avantgarde og tidens psykedeliske klanguniverser udsat for alverdens studietekniske manipulationer og sindrigt sammenklippede mønstre i samarbejde med produceren Teo Macero, en vigtig figur i Davis’ karriere gennem flere årtier.
Dobbeltskiven er en hybrid af stedvist aggressive energiudladninger, rastløst pulserende rytmik, mere dvælende afsøgende passager og intense improvisationer spillet på elektriske instrumenter.
Repræsentanter for tidens strikse jazzpoliti fik deres sag for, mens mange andre modsat hyldede Davis og hans team for det revolutionerende tonesprog og kunstneriske vovemod, der rent kommercielt skulle vise sig at give pote.
På nær mirakuløs vis har Bitches Brew nemlig med årene solgt over en million eksemplarer et uhørt højt tal for så kompleks musik stort set blottet for melodiøs som harmonisk velklang. Med pladen havde Davis fundet en ny formel, der lod hånt om jazzens hidtidigt kendte konventioner, og som han fortsatte med i modificerede udgaver langt op i 80’erne.
En del af de musikere, der bidrog til Bitches Brew fire pladesider med i alt seks kompositioner, hvoraf flere varer længere end 15-20 minutter, fik sidenhen boostet deres karriere yderligere i retning af ren rockstjernestatus. Holdet på dette skelsættende og jubilerende album er vitterligt imponerende.
Miles himself er markant hørbar i lydbilledet sammen med sopransaxofonisten Wayne Shorter – begge går til vaflerne i vilde løb i den høje ende af registeret. John McLaughlin holder sig heller ikke just tilbage på guitaren, der vrides her og der med klar rockattitude.
Miles Davis’ visionære satsning kan med udbytte stadig dyrkes i vores tid, hvis man er villig til at fordybe sig med et åbent sind i et så omfangsrigt og bredtfavnende værk som Bitches Brew
Keyboardtriumviratet Joe Zawinul, Chick Corea og Larry Young boltrer sig bag el-pianoerne i venstre og højre kanal, mens trommeslagerne Lenny White og Jack DeJohnette forstærket af Dave Holland (kontrabas), Harvey Brooks (el bas) og Don Alias (congas) sørger for bunden i musikken. Derudover er Bennie Maupin med på basklarinet.
Kapelmesteren har tydeligvis haft antennerne ude i forhold til toneangivende navne som Jimi Hendrix, James Brown og Sly & The Family Stone. Jazzrock og jazzfunk afarter blev med Bitches Brew sat på det musikalske landkort og var kommet for at blive.
Miles Davis’ visionære satsning kan med udbytte stadig dyrkes i vores tid, hvis man er villig til at fordybe sig med et åbent sind i et så omfangsrigt og bredtfavnende værk som Bitches Brew. Alt i alt et fornemt adelsmærke for et dobbeltalbum med 50 år bag sig og måske ligeledes foran sig.
LÆS ALLE THOMAS VILHELMS ARTIKLER TIL POV HER.
Foto: Albummets cover
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
