
MUSIK – ‘Væk med strygerne, blæserne og back to basic’, lød devisen, da The Doors for alvor gik i gang med at færdiggøre deres femte og næstsidste studiealbum ‘Morrison Hotel’, der udkom i februar 1970.
De orkestrale arrangementer fra forgængeren ‘The Soft Parade’ måtte vige for en mere tætsluttet dynamisk bandlyd på ‘Morrison Hotel’, og samtidig forsvandt ligeledes baspedalspillet fra Ray Manzareks Farfisa orgel til fordel for The Real Deal udført af et par dygtige studiebassister.
Resultatet: En forrygende gang funky psykedelisk bluesrock over det meste af linjen tilføjet enkelte mere poetisk dvælende sager. Tjek blot åbningsnummeret ‘Roadhouse Blues’ – stramt svingende Shuffle af et hold i storform.
Varen leveres ligeledes eftertrykkeligt med ‘You Make Me Real’, ‘Peace Frog’, ‘Land Ho’ og den hårdtstampende ‘Maggie M’Gill’. Knastørt huggende og kollektivt velfungerende energiudladninger til UG!
På denne tumultariske baggrund må ‘Morrison Hotel’ alt i alt betegnes som et mesterligt mirakel med kompetent kant, der stadig indtager en fortjent plads som noget af det mest helstøbte og organiske, bandet har præsteret i deres desværre alt for korte levetid
Det meditativt prægede udtryk, hvor rødderne trækkes tilbage til de første par Doors lp’er, får lytteren serveret med ‘Waiting For The Sun’ og den tyst lavmælte ‘Indian Summer’. Jim Morrison er ud over det lyriske kraftigt involveret i selve sangskrivningen, og den klassisk bluesbadede sound passer fint til hans rå alkoholsmurte stemmebånd.
Men The Roadhouse Blues langs de endeløse landeveje foregik ikke uden ratslør grundet Jimmyboys destruktive adfærd, der kostede på bundlinjen og i værste fald kunne have sat en definitiv stopklods i Doorsmobilen.
Marts 1969 blev Morrison pågrebet for blufærdighedskrænkelse under en koncert i Miami, hvilket medførte en del aflyste koncerter og et samlet tab i den absolut dyre ende samt boykot af deres plader hos førende amerikanske radiostationer.
Lige før optagelserne til ‘Morrison Hotel’ skulle i gang november 1969, gik den kolerisk karismatiske forsanger nu med skæg og kraftig øget vægt totalt amok under en flyrejse til Phoenix Arizona for at overvære en Rolling Stones koncert.
Dette kostede en klækkelig bøde og kunne oveni have udløst en flere år lang fængselsstraf efter gældende lov om at sætte andres liv og færden i fare. Morrison slap billigt, og både han plus bandet havde vistnok The Blues i mere end en forstand, da arbejdsroen indfandt sig for en stund.
På denne tumultariske baggrund må ‘Morrison Hotel’ alt i alt betegnes som et mesterligt mirakel med kompetent kant, der stadig indtager en fortjent plads som noget af det mest helstøbte og organiske, bandet har præsteret i deres desværre alt for korte levetid.
‘Keep Your Eyes on The Road and your hands upon The wheels’, sang blues-shamanen og medlem af Klub 27, før det hele kørte fatalt i grøften. Smukt og skingrende vildt på samme tid.
Foto: Album cover, Elektra Records.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her