NYHED // OVERBLIK – Et borgerforslag om større åbenhed om de politiske beslutninger under Afghanistan-krigen passerede tirsdag eftermiddag 50.000 underskrifter. Dermed skal Folketinget behandle forslaget, der vil fjerne tidligere ministres og politikeres mulighed for at optræde anonymt i den kommende udredning af Danmarks 20 år lange engagement i Afghanistan.
Bag forslaget står Afghanistan-veteranen Morten Kromann, som siden juni har arbejdet for at samle de nødvendige underskrifter. Undervejs har han fået opbakning fra en lang række nuværende og tidligere topfolk i Forsvaret, veteraner og pårørende til udsendte. I juli modtog han Thomas Gerstenbergs Fonds ærespris for sin indsats for større åbenhed om de politiske beslutninger bag krigen.
Kromann siger til Politiken, at han er “blæst bagover” af opbakningen. “Det har betydet meget, at der har været opbakning fra højtstående officerer og flere pårørende til dræbte soldater. Men det handler om mere end Afghanistan. De mange underskrifter er også udtryk for en generel demokratiforståelse”, siger han.
Borgerforslaget blev stillet 10. juni og retter sig mod en ordning, som Folketingets Præsidium vedtog i maj efter indstilling fra Det Udenrigspolitiske Nævn. Striden handler om den store udredning af Danmarks militære og civile engagement i Afghanistan fra 2001 til 2021, som Folketinget bestilte i 2021. Krigen kostede 44 danske soldater livet. Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, har som led i arbejdet fået adgang til referater fra møder i Det Udenrigspolitiske Nævn. Her har de fundet udtalelser fra ministre og medlemmer af nævnet, som de ønsker at gengive. Men Folketingets Præsidium besluttede, at politikerne skal give samtykke, hvis deres udtalelser skal offentliggøres med navn. Siger en politiker nej, kan forskerne stadig bruge oplysningerne, men vedkommendes identitet skal anonymiseres.
Folketingets Præsidium har besluttet, at forskerne bag udredningen om Danmarks indsats i Afghanistan skal have samtykke fra medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn og gæstende ministre, hvis deres udtalelser skal gengives med navn. Giver en politiker ikke samtykke, kan forskerne stadig bruge materialet, men kun anonymiseret, eksempelvis ved at gengive synspunkter uden at knytte dem til bestemte personer. Forskerne har fundet citaterne i referater fra møder i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Kilde: Folketingets Præsidium
Ordningen har dog også sine forsvarere. Christian Friis Bach fra Venstre, tidligere formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, har peget på, at politikerne er blevet lovet fortrolighed om drøftelserne. Brydes den, frygter han, at medlemmer af nævnet fremover vil holde igen med deres synspunkter af frygt for, at udtalelserne senere bliver brugt imod dem.
Kromann afviser argumentet. “Det er ikke en naturlov, at politikere skal tie stille, det er deres eget valg”, siger han ifølge Berlingske. Kromann har fået opbakning fra en usædvanlig bred kreds med tæt tilknytning til Forsvaret. Politiken beskriver, hvordan tidligere forsvarschefer, topofficerer og andre fremtrædende forsvarsfolk har stillet sig bag kravet om åbenhed. Blandt dem er tidligere oberst Kim Kristensen, som selv har været chef for danske soldater i Afghanistan. “Når du selv har været i krig, haft eget barn sendt i krig, og forventer, at et eller flere af dine børnebørn må være rede til at gå i krig, så bør vi ikke skjule noget”, siger Kim Kristensen til Politiken.
Også veteraner og pårørende har engageret sig. En af dem er Liv Storrud, hvis søn, major Anders Stæhr Storrud, blev dødeligt såret under sin udsendelse i Afghanistan i 2007. Hun kalder politikernes mulighed for anonymitet “krysteragtig”. “Vi andre har været nødt til at give slip på det kæreste, vi har haft, og så kan jeg ikke se, at politikerne skal være så fintfølende”, siger hun til Politiken.
Presset har allerede fået langt de fleste af de centrale politikere fra Afghanistan-perioden til at acceptere, at deres udtalelser kan offentliggøres med navn. Alle fem statsministre fra perioden har givet samtykke. Det samme har otte af ni udenrigsministre og syv af ti forsvarsministre. Tidligere forsvarsminister Søren Gade, der i dag er formand for Folketingets Præsidium, tøvede længe, men har også sagt ja til at blive citeret med navn. Han har samtidig fastholdt, at han har principielle betænkeligheder ved at bryde fortroligheden i nævnet.
For Kromann og andre kritikere ændrer de mange samtykker imidlertid ikke ved det principielle problem. Kritikken retter sig mod, at politikerne overhovedet har fået mulighed for selv at afgøre, om deres navn skal knyttes til de synspunkter, de fremsatte som led i behandlingen af Danmarks krigsdeltagelse. Også blandt forskere har ordningen mødt kritik. DIIS-direktør Peter Kragelund har sagt, at det bliver “metodisk noget bøvl”, hvis forskerne skal beskrive centrale politiske diskussioner uden at kunne fortælle, hvem der fremførte hvilke synspunkter.
Folketinget åbner igen den første tirsdag i oktober. Borgerforslaget skal herefter fremsættes som et beslutningsforslag og førstebehandles i Folketingssalen, inden det går videre til et udvalg og senere til endelig afstemning. Borgerforslaget har allerede fået politisk opbakning. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har ifølge Politiken meddelt, at de vil stemme for, mens flere andre partier endnu ikke har lagt sig fast.
Læs mere DR, Politiken, Berlingske
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og