NYHED // OVERBLIK – EU tog tirsdag det største skridt mod en udvidelse i mere end 20 år. Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro rykkede alle tættere på medlemskab, da EU-landene åbnede nye forhandlinger på det, som Bruxelles har døbt “Supertirsdag”.
Udvidelsen er kommet i bevægelse igen, efter at Ungarns mangeårige blokering af Ukraine er blevet ophævet. Den tidligere premierminister Viktor Orbán bremsede i næsten to år enhver fremdrift i optagelsesforhandlingerne. Efter regeringsskiftet i Budapest har den nye premierminister, Péter Magyar, åbnet døren igen. Samtidig bliver et større EU i stigende grad set som et sikkerhedspolitisk projekt. Krigen i Ukraine og den ændrede internationale situation har fået medlemslandene til at lægge større vægt på, at Europa skal stå stærkere, både politisk, økonomisk og militært.
Tirsdag blev der holdt fire regeringskonferencer i Bruxelles, hvor de enkelte kandidatlande forhandlede med EU. Det er første gang siden 2002, at så mange kandidatlande tager væsentlige skridt fremad på samme dag. Ukraine og Moldova fik åbnet endnu en forhandlingsklynge, mens Montenegro og Albanien fik lukket flere af de kapitler, som skal være på plads, før et medlemskab kan blive en realitet. Derfor har EU-Kommissionens udvidelseskommissær Marta Kos døbt dagen “Supertirsdag”. “Vi har ikke set det her i mere end to årtier. Det her er Supertirsdag for EU, og Ukraine er en del af det”, sagde hun ifølge Politiken.
For Ukraine handler den nye forhandlingsklynge om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er et område, hvor EU-Kommissionen vurderer, at landet allerede står stærkt efter mere end fire års krig mod Rusland. “Ukraine har udviklet sig til et militært kraftcenter med kompetencer, som kun få andre lande kan matche, især inden for droneteknologi. Landet har i dag større geopolitisk betydning end nogensinde før”, sagde Marta Kos.
Kommissionen vurderer, at både Ukraine og Moldova teknisk er klar til at åbne alle seks forhandlingsklynger. Men optagelsesforhandlingerne kræver enstemmighed blandt medlemslandene, og derfor afhænger tempoet fortsat af de 27 regeringer.
Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder udviklingen en gevinst for hele Europa. “Det her er entydigt positivt, fordi vi har brug for, at EU bliver stærkere, og til det hører også, at vi bliver større. Vi skal være større og stærkere. Det er en geopolitisk nødvendighed”, siger han ifølge Politiken.
Men de gode nyheder ændrer ikke ved, at de svære diskussioner først begynder nu. Ukraine ønsker medlemskab allerede i 2027. Det bliver afvist som urealistisk af de fleste EU-lande. Landet er på størrelse med Frankrig, har Europas største landbrugssektor og befinder sig fortsat i en krig. Samtidig vil et ukrainsk medlemskab få store konsekvenser for EU’s budget, landbrugsstøtte og beslutningsprocesser. Flere medlemslande mener derfor, at EU først selv skal reformeres, før unionen kan optage nye store medlemslande.
Netop derfor arbejder Frankrig og Tyskland med en ny model for udvidelsen. I stedet for, at kandidatlandene skal vente i mange år på et fuldt medlemskab, foreslår de to lande en gradvis integration. Kandidatlandene skal kunne deltage i dele af EU-samarbejdet, efterhånden som de lever op til kravene. Det kan for eksempel være Erasmus-programmet, det indre marked, energisamarbejdet eller den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Hvis reformerne går i stå, kan adgangen igen trækkes tilbage.
Den tyske europaminister Gunther Krichbaum mener, at EU er nødt til at tænke anderledes end tidligere. “Vi kan ikke gribe det an på samme måde som de seneste årtier”, siger han ifølge Politiken. Lars Løkke Rasmussen er åben over for idéen om en gradvis integration, men advarer samtidig mod at skabe et permanent venteværelse. “De befolkninger, der kaster sig ud i reformer, der nogle gange gør ondt, skal føle sig ansporet, ikke at man har en streg, som hele tiden flytter sig”, siger han.
Montenegro er fortsat det kandidatland, der er længst fremme. Landet har nu afsluttet 18 af de 35 forhandlingskapitler og håber at blive optaget i EU i 2028. Albanien rykker også støt frem, mens Moldova følger samme forhandlingsspor som Ukraine.
EUs stats- og regeringschefer ventes at drøfte den videre udvidelsesproces på topmødet i oktober. Her kan de også komme til at tage stilling til det fransk-tyske forslag om gradvis integration.
Læs mere Euronews, Berlingske, Politiken
Læs mere i POVs Tema EUs udvidelse mod øst
Montenegro
Længst fremme i processen. Har afsluttet 18 af 35 forhandlingskapitler og håber på medlemskab i 2028.
Albanien
Har åbnet alle forhandlingsklynger og er begyndt at lukke de første kapitler.
Ukraine
Har åbnet to af seks forhandlingsklynger. EU-Kommissionen vurderer, at landet er klar til at åbne resten.
Moldova
Følger samme forhandlingsspor som Ukraine og har åbnet de samme forhandlingsklynger.
Nordmakedonien
Kandidatland siden 2005, men processen har flere gange været bremset af vetoer fra medlemslande.
Serbien
Forhandlingerne fortsætter, men udviklingen bremses blandt andet af forholdet til Kosovo og spørgsmål om retsstat.
Bosnien-Hercegovina
Har kandidatstatus, men er endnu kun i begyndelsen af processen.
Georgien
Har kandidatstatus, men EU har sat processen på pause på grund af bekymring for landets demokratiske udvikling.
Tyrkiet
Har været kandidatland siden 1999, men medlemskabsforhandlingerne har i praksis været fastfrosset i flere år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og