ANMELDELSE // NY BOG OM 1989 – I ‘Håbets Europa i 89 billeder‘, skitserer tidligere minister og nuværende Tysklandskorrespondent for Berlingske, Lykke Friis, Europa før og efter 1989 i symbolske 89 billeder. For anmelder Alexander Sennels er det årets bog.
1989 var et skelsættende år i europæisk historie, der ændrede magtbalancen på kontinentet for altid.
Berlinmuren faldt, i Polen blev der afholdt det første (halv)frie valg, og Den Kolde Krig blev så varm, at Sovjetunionen to år senere, i 1991, faldt sammen, og en ny verdensorden blev skabt.
I dag viser kalenderen 2019, og det var netop i disse måneder for 30 år siden, at Europa var under markant forandring; Berlinmuren faldt og fundamentet til det nye Europa blev lagt.
I sin nye bog, Håbets Europa i 89 billeder, skitserer tidligere prorektor for Københavns Universitet og fhc. klima- og ligestilingsminister, nuværende Tysklandskorrespondent for Berlingske, Lykke Friis, Europa før og efter 1989 i symbolske 89 billeder.
En historisk rejse
Bogen tager læseren med på en historisk rejse, hvor Lykke Friis spændende beretter om Europa før 1989 med to de to supermagter, USA og Sovjetunionen, der havde et våbenkapløb med Europa som slagmark. Kontinentet var bogstavelig talt delt mellem et demokratisk og kapitalistisk vest og et kommunistisk og planøkonomisk øst og vest og planøkonomisk øst. Berlinmuren var symbolet på den historiske deling.
»Mr. Gorbachev, tear down this wall«, kun seks ord skal der til for at holde en tale, der vil gå over i historien. Citatet fra Ronald Reagan er historisk. Det kom senere frem, at det amerikanske udenrigsministerium, State Department, til det sidste forsøgte at overtale Det Hvide Hus til til at droppe netop disse ord. For det var utænkeligt, at det nogen sinde kunne ske.’
Og så skete det alligevel – blot et eksempel på, at historien er finurlig og fantastisk.
Andre gange bliver historien vendt på hovedet af begivenheder, som ligner rene tilfældigheder.
En af de tilfældigheder var Berlinmurens fald, som mange nok ikke er klar over. På en pressekonference den 9. november 1989, efter en misforståelse fra Günter Schabowskis (politbureauets førstesekretær) side, kom han til at erklære grænserne for åbne »ab sofort« (»omgående«), en ny æra var begyndt. DDR var stendød.
Grænserne til friheden i vest blev åbnet, og et nyt kapitel i historiebøgerne var begyndt. Ingen havde set det komme.
Er grænserne ved at komme igen?
Nu ser virkeligheden unægtelig anderledes ud. Viktor Orbán i Ungarn, Lov og Retfærdighedspartiet i Polen, Matteo Salvini i Italien, Marine Le Pen i Frankrig, repræsenterer alle den højrepopulistiske bølge, der de seneste år har skyllet ind over Europa ved de seneste valg i deres respektive lande. En udvikling, der for alvor tog fat i 2015, hvor EU knap var kommet ud på den anden side af finans- og Eurokrisen, og migranter strømmede til Europa, en uudvikling der gav, og stadig giver, de højreporpulistiske partier vind i sejlene.
Det er endnu for tidligt at drage konklusionen på de strømme, men det viser om ikke andet, at konceptet om grænser langt fra forældet eller tilhører historiebøgerne – noget som visse historikere og optimistiske globalister forudså i 1990’erne efter Murens fald og blokkenes kollaps.
I 2015 besluttede Ungarns premierminister Viktor Orbán således at lukke grænserne til nabolandet Serbien, for at stoppe tilstrømningen af migranter. Orbán skabte med egne ord her starten på et ’Fort Europa’.
Lykke Friis sammenligner de historiske begivenheder fra Europa i 1989 og før og tager dem med til 2019 for at forklare udviklingen i Europa i disse år. Det gør bogen relevant og interessant. Som den franske filosof, Simone Weil, siger: „Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden”.
Denne bog er et stykke fantastisk litteratur, der fortæller om et håbefuldt Europa med murens fald i 1989, som man kan tage med sig i betragtningerne af europæisk politik i dag. Det er lige før, jeg vil gå så langt, og sige at den nok bliver årets bedste bog for mit vedkommende
Bogen er relevant her og nu. Lykke Friis tager læseren med på en vidunderlig og spændende rejse. Første stop på turen handler om Europa før 1989, derefter Europa i 1989 og sidste stop er 2019, 30 år efter Berlinmurens fald, hvor kontinentet langt fra befinder sig i fred og harmoni og hvor netop spørgsmålet om grænser – både indenfor og udenfor Unionens grænser er så relevant som aldrig før.
Årets bedste bog
Bogens forord er forfattet af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der fortæller om oplevelsen fra sygesengen. Her kunne han følge de direkte billeder i fjernsynet fra Berlin, hvor tyskerne endelig kunne fejre nytårsaften 1989/90 sammen. Lykke Friis har valgt at skildre det ikoniske forløb på forsiden af bogen.
Når sidste punktum er læst, kan man godt blive bekymret for, hvad fremtiden bringer. Som Per Stig Møller skitserer det i bogen De Fire Isbjerge, er det den samme lidt dystopiske fortælling om fremtiden, hun skitserer i bogen. Optimistisk bliver man ikke af at læse om, hvad vi kan vente os fremover.
Når det er sagt, er bogen et stykke fantastisk litteratur, der fortæller om et håbefuldt Europa med murens fald i 1989, som man kan tage med sig i betragtningerne af europæisk politik i dag. Det er lige før, jeg vil gå så langt som at sige at den nok bliver årets bedste bog for mit vedkommende.
Den kombinerer historie og politik på en fantastisk måde, for “hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden.”
Lykke Friis: Håbets Europa i 89 billeder, Gads Forlag, 256 sider. Er udkommet.
Illustration: Udsnit af bogens forside.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
