HEAVY METAL 1978 // POVCAST – I tolvte episode i podcastserien om heavy metals fødsel er vi nået til året, som på mange måder tilhørte Van Halen og Judas Priest. Jens ‘Jam’ Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen, og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery, der endnu ikke er helt færdige med at falde på halen for Van Halen.
Året er 1978 og vores tunge rockverden åbenbares af den himmelstormende debut fra amerikanske Van Halen med vidunderguitaristen Eddie i spidsen.
1978 byder også på det sidste Black Sabbath-album med Ozzy ved mikrofonen i 35 år, mens bands som AC/DC og Judas Priest stormer frem med topsolide albumudgivelser.
Ronnie James Dio laver sin sidste plade med Rainbow, og Brian Robertson tager afsked med Thin Lizzy. Inden da laver han lige “verdens bedste guitarsolo”.
På årets sidste dag indspiller Iron Maiden deres første demo.
Det tunge rockår 1978 bliver behørigt vendt af studievært Jens “Jam” Rasmussen og vores faste og fabelagtige gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
1978 i nedslagspunkter
– Van Halen debuterer med et af 70’ernes absolutte hovedværker, hvor guitarvirtuosen Eddie Van Halen danner skole for tusindvis af metal guitarister.
– Den sidste heavy rock-energi klemmes ud af det Ozzy-frontede Black Sabbath på “Never Say Die!”
– AC/DC leverer rusten, beskidt bluesrock på “Powerage” og rødglødende rock’n’roll på “If You Want Blood”.
– Judas Priest skærper deres definerende metallyd endnu et hak, og designer deres tidlige heavy metal-outfit med læder og nitter. Michael Stützer Hansen inspireres af både look og guitarlyd.
– Den unge guitarist Hank de Wank (f. René Krølmark) udfolder sig i det københavnske punkband Brats og inspireres af både KISS/Ace Frehley, The Ramones… og Judas Priest.
– Mens Hank er ved at omdirigere Brats i heavy metal-retningen, udgiver københavnske Zig Zag Band et hårdt rocket album med titlen “To Streger Over Den Fede”.
– Den europæiske metal-scene anno ‘78 præges af blandt andre schweiziske Krokus, tyske Scorpions og walisiske Budgie.
– I Amerika udgiver Aerosmith “Live Bootleg”, som bl.a. indeholder den funky rocker “Walk This Way”, der kommer til at inspirere New Yorks hiphop-scene i det efterfølgende årti.
– Ronnie James Dio laver sit sidste album med Ritchie Blackmore’s Rainbow, mens David Coverdale sammentrækker ordene “White” og “Snake”.
– Thin Lizzy udgiver det dobbelte livealbum “Live & Dangerous”. Brian Robertson forlader bandet kort efter udgivelsen, hvorpå han laver “verdens fedeste guitarsolo”. Steffen Jungersen føler og forklarer.
– Iron Maiden indspiller deres første demo på årets sidste par dage, og gør sig klar til at erobre Londons metal undergrund i det nye år.
Vi byder på en lille times snak om tråd fra 1978, og ønsker god lytning! Og dernæst på genhør til seriens sidste afsnit fra 1979, om ca. 14 dage
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen.
Heavy metal-genrens fødsel – hele serien
#1 Prolog: Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel
#2 Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel, prolog del II: Fra hippie-vibrationer til heavy rock
#3 Det tunge stedbarn: 13.2.1970 – Black Sabbath, den smertefulde fødsel, 1. del
#4 Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel, del II – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep
#5 Heavy metal-genrens fødsel: Inspirationsåret 1971
#6 Heavy metal-genrens fødsel: Stenerstemning og signatursange 1972
#7 Heavy metal-genrens fødsel #7 – Da rock iklædte sig læbesort
#8 Heavy metal-genrens fødsel #8 – Da heavyrock fik kvindeligt islæt
#9 Heavy metal-genrens fødsel – 1975: Åbenbaring, sabotage … og Røde Mor
#10 Heavy metal-genrens fødsel: 1976 – Judas Priest prædiker ny lyd
#11 Heavy Metal-genrens fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.