Mød tre mænd der redder kidnappede kvinder ud af Islamisk Stats fangenskab

af

INTERVIEW – Over 2000 kvinder, børn og mænd er sluppet ud af fangenskab efter at have været tilbageholdt af terrorgruppen Islamisk Stat (IS) – ofte med hjælp fra mandlige smuglere. Journalist Deniz Serinci skriver fra Irak, hvor han har interviewet en befriet ung kvinde samt tre af de mænd, som har været involveret i det farlige redningsarbejde. Redningsmændene fortæller om deres metoder, om den lange vej fremad i kampen mod IS, og om hvorfor det er sværere at befri drengebørn, der bliver indoktrinerede til jihad, end kvinder, der voldtages og tvangsgiftes.

”De kidnappede pigers familier giver mig penge, og så får jeg mine folk i IS-områderne til at befri kvinderne.”

Sådan siger 46-årige Abdullah Shirim, en af de smuglere, der redder fanger – primært fra det forfulgte yazidi-mindretal i Irak – ud af IS fangenskab. 2782 fanger er indtil videre blevet befriet siden oktober 2014. IS anser yazidierne for at være vantro.

Abdullah Shirim
Abdullah Shirim

Shirim, der er yazidi, blev selv forfulgt af IS, da jihadisterne den 3. august indtog hans by, Sinjar. Dengang forskansede han sig ligesom cirka 50.000 andre yazidier oppe på Sinjar-bjerget. Sammen med Shirim oppe på bjerget var også hans kone, to sønner på 21 og 16 år samt to døtre på 10 og fire år.

”Det var 45 grader varmt oppe på bjergets træløse skråninger uden nogen beskyttelse mod solen, ligesom der heller ikke var tilstrækkelig mad og vand,” husker han. De turde ikke gå ned af bjerget af frygt for at blive henrettet af IS: ”Mine børn spiste ikke noget i 48 timer. Vi fandt én flaske, som vi – seks personer – så delte. Senere fandt vi nogle agurker og auberginer og spiste det.”

Efter en uge, lykkedes det yazidierne – inklusiv Shirims familie – at komme ned fra bjerget, da de syrisk-kurdiske Folkets Forsvarsstyrker (YPG) åbnede en korridor fra bjerget ind til Syrien.

”Men kampen var ikke slut for mig der, for min 28-årige søster, 51-årige bror og 56 slægtninge er stadig savnede. IS har formentlig kidnappet dem,” fortæller Shirim.

Familiefaren valgte imidlertid at tage sagen i egen hånd og begyndte at lede efter sine forsvundne familiemedlemmer. I jagten på dem hørte han om andre yazidier, som også var fanger. Familierne gav Shirim penge. Til gengæld skulle han redde deres døtre ud af IS’ varetægt.

“Jeg ville hænge mig selv”

En af de kvinder, der blev reddet ud, er 21-årige Merve Shingali. I byen Raqqa, IS’ hovedstad i Syrien, var den dengang 21-årige yazidi-kvinde Merve fange hos IS på anden måned. Hun var allerede blevet solgt til fire mænd. Dagligdagens voldtægter gjorde, at hun havde mistetalt  håb og foretrak at dø:

”Jeg besluttede mig i fængslet for at hænge mig selv. Jeg sørgede for alt i min celle, klargjorde løkken og gik i gang med at hænge mig. Jeg nåede at svæve i luften med reb om halsen i få sekunder, inden en IS-mand pludselig brød ind i min celle og stoppede mig.”

Ved fangenskabets begyndelse havde IS frataget kvinderne deres værdigenstande, herunder guld, penge og mobiltelefoner. ”Jeg skyndte mig at prøve at huske telefonnumre på nyttige pårørende udenad. Jeg lærte min onkels nummer udenad,” beretter hun.

Yazidi-kvinden kom ud af fængslet og blev videresolgt til en 35-årig irakisk IS militant kriger. Hun skulle bo i et lille rum på 20 kvadratmeter uden bad, toilet eller køkken. Et par gange om dagen fik hun lov at komme ud for at gå på toilettet.

En nat ved sovetid undlod IS-manden at låse døren ind til Merves værelse: ”Han sagde, ’måske skal du på toilet i nat, så jeg lader døren stå åben’. Han vidste godt, at i og med, at fordøren var låst, kunne jeg alligevel ikke flygte.”

Hvad IS-manden ikke vidste, var at Merve havde fundet en ekstra nøgle til fordøren, som hun havde gemt:

”Om natten, da alle lå og sov, iførte jeg mig en heldækkende burka-dragt, så ingen ville kunne genkende mig. Og så stak jeg af.”

På gaden blev Merve stoppet af en IS-kriger, som forstod, at hun var stukket af. Krigeren truede med at sende Merve tilbage til IS, medmindre hun betalte ham et beløb.

”Jeg fortalte ham, at jeg ikke har penge.” Merve fik lov til at ringe til sin onkel.

IS-krigeren krævede 20.000 amerikanske dollars (cirka 136.000 danske kroner). Onklen indsamlede det krævede pengebeløb i familien og overførte dem til det militante. IS-medlem. Men onklen turde ikke tage ind på IS’ territorium og hente niecen. Derfor ringede han til Shirim, som i stedet tog ind på jihadisternes territorium.

Shirim var dengang ukendt blandt jihadisterne. Han anlagde lidt fuldskæg og satte kurs mod Raqqa i sin bil. Da han ankom, skiftede han over til den syriske dialekt af arabisk og udgav sig for at være muslim. Alt sammen for ikke at skille sig mistænkeligt ud, fortæller han.

Adspurgt om han ikke frygter at miste livet, svarer han: ”IS’ trusler skræmmer mig ikke. For min bror, søster og 56 slægtninge er kidnappede. Jeg har allerede mistet alt. Hvad skulle jeg mere miste?” 

Han mødtes med IS-krigeren og Merve i et hus, hvor Shirim overrakte pengene. IS-krigeren forlod herefter huset, hvorefter Shirim tog den burkaklædte Merve med ind i en bil og satte kurs mod byen Qamishli, 270 km nordøst for Raqqa. Qamishli er styret af kurdiske YPG-styrker, så der vdste de to, at de ville være i sikkerhed. Men på vej dertil blev Shirim og Merve flere gange stoppet ved IS-checkpoints.

”Hvem er kvinden ved siden af dig?” spurgte en mand ved et checkpoint. “Min kone,” svarede Shirim og viste et falsk pas med en anden kvindes billede.

”Jeg var megaræd for at IS-manden ville fjerne min burka og indse, at jeg ikke var den samme person, som i passet,” husker Merve. ”Men det vil være imod hans religion at fjerne en kvindes hovedbeklædning.”

IS-manden ved checkpointet lod de to yazidier køre videre. De to ankom til Qamishli. Derfra tog de videre til Tyrkiet, som grænser lige op til byen. Og derfra vendte de tilbage til de sikre dele af Irak.

På den måde, slap Merve ud af tre måneders fangenskab hos IS med hjælp fra blandt andet Shirim. To af Merves søstre, bror og far er imidlertid stadig i hænderne på IS. Merve selv er kommet til Tyskland, hvor hun modtager psykologbehandling Siden Shirim er stået frem, har han modtaget dødstrusler på Facebook fra formodede IS-folk eller -sympatisører. Af sikkerhedsgrunde tager han heller ikke selv til Raqqa mere: ”Familierne til de kidnappede piger giver mig pengene, og jeg koordinerer så redningsaktionerne via telefon,” forklarer han.

Adspurgt om han ikke frygter at miste livet, svarer han: ”IS’ trusler skræmmer mig ikke. For min bror, søster og 56 slægtninge er kidnappede. Jeg har allerede mistet alt. Hvad skulle jeg mere miste?” 

”Jeg koordinerer med de kurdiske styrker, så de ikke skyder os”

Shirim er ikke alene om at redde kvinderne. Det samme gør den 39-årige yazidi-mand og advokat Khalil al Dikhi, der med egne ord ”kidnapper kvinderne tilbage fra IS”.

Nogle af Dikhis slægtninge blev dræbt af IS. 78 andre slægtninge blev kidnappet. Efter IS’ indtog i Sinjar lavede Dikhi en gruppe sammen med blandt andet sin kone Ameena Saeed Hassan, der er tidligere medlem af det irakiske parlament. Formålet er at samle information om de kidnappede, såsom navne, aldre og tilholdssteder. Og efter at have fået økonomisk støtte fra det kurdiske selvstyre i Irak, brugte Dikhi sine tidligere kontakter fra IS’ irakiske hovedby Mosul, hvor han har boet, til at skaffe informationer om de kidnappede folk.

Khalil Dikhi
Khalil Dikhi

Egentlig ville det være svært at komme i telefonisk kontakt med folk i Mosul, for IS har forbudt fanger og almindelige borgere at bruge telefoner. På den måde forhindrer de byens befolkning i at komme i kontakt med omverdenen. Men nogen bruger  alligevel deres telefoner i smug, nemlig dem, der er købt, inden IS’ indtog i juni 2014. Andre smugler telefoner ind.

Og selvom mobilsystemet ikke virker optimalt i Mosul, ligger det kurdiske selvstyre tæt på og deres signaler opfanges nogle steder. Dikhi ringede til venner i Mosul og spurgte ind til de forsvundne personer:

”Derefter lavede jeg aftaler med folk i Mosul, der nu arbejder hemmeligt for os. Vi har sikre huse overalt,” siger han og henviser til netværksmedlemmers huse, hvor de befriede fanger indlogeres, indtil de skal videre ud af kalifatet.

Flere af de tilfangetagne kvinder opholdt sig i starten i Mosuls Galaxy-bryllupshal, Ibn Arabi-gaden eller Jumhuriyah-hospitalet. Nogle af kvinderne formår at finde telefoner, der tilhører deres IS-slaveholdere derhjemme. Det sker som regel, mens slaveholderen opholder sig udenfor huset. Eller også stjæler kvinderne telefoner eller børns iPads, og kontakter familiemedlemmer via Facebook.

En af kvinde kontaktede således Dikhi gennem det sociale medie: ”Kvinderne kontakter mig. Så laver jeg en aftale med dem og ringer til mine hemmelige folk i Mosul.”

Medarbejderne i Mosul undersøger herefter informationer om husene, hvor kvinderne befinder sig, og hvornår hendes slaveholder typisk forlader hjemmet i forbindelse med eksempelvis fredagsbønnen.

”Når huset er tomt, ringer mine folk til kvinden og sender en bil afsted.”

Dørene er oftest aflåste. Dikhi forklarer, at kvinden indenfor som regel forsøger at ødelægge døren med tunge genstande eller at hans folk sommetider bryder en lås op. ”Derefter kører chaufføren kvinden til et sikkert hus, som er et af vores medlemmers private hjem.”

Bestikkelse og burkaer

Om natten kører Dikhis folk så den befriede kvinde ud af kalifatet. De bliver regelmæssigt stoppet ved checkpoints, hvor Dikhi forklarer, at hans folk af og til bestikker IS-vagterne ved kontrolpunkterne. De faldende oliepriser samt USA og Ruslands angreb på IS’ primære indtægt, nemlig oliefelterne, har forværret den økonomiske situation, hvorfor IS-medlemmer oftere end tidligere gerne lader sig bestikke.

Før flygtede kvinderne ofte iført burka, så folk ikke kunne genkende dem. IS giver ikke længere burka til yazidi-kvinder af selvsamme grund. IS registrerer nu også alle slaver under deres ejeres navne. Så når en pige flygter, ved enhver ved checkpointet, hvem de skal returnere hende til.

På vej ud af kalifatet og ind på det kurdiske selvstyres område, orienterer Dikhi den officielle hær peshmerga, så de ved, at kvinderne og smuglerne vil komme.
”Så ved peshmerga, at de ikke behøver at skyde på mine folk,” siger han.

Dikhis indsats indbragte ham i oktober 2016 en menneskerettighedspris fra den amerikanske organisation Human Rights First i New York. Han fik prisen sammen med sin kone Amena Hassan, fordi de ifølge organisationens direktør Elisa Massimino er ”det sidste håb for mange af de kvinder og piger, der er blevet gjort til slaver af Islamisk Stat”.

Anlægger fuldskæg og skjuler yazidi-religion

Hvis IS opdager, at en yazidi kommer ind på dets territorium med det formål, at redde kvinder ud af fangenskab, vil vedkommende blive taget til fange. For ikke at blive opdaget, skjuler flere yazidi-redningsmænd derfor deres religion og udgiver sig for at være sunni-arabere.

En af disse mænd er den 41-årige yazidi Abu Shujaa, hvis navn på arabisk betyder ”den modiges far”. Når han sammen med medlemmer af netværket ”Søgning efter de kidnappede”, som han har stiftet, tog ind i IS-kontrollerede områder, afslørede han ikke sin religion, fortæller han:

”Jeg forsøgte at passe ind i bybilledet ved at tale den syriske dialekt af arabisk.”

Abu Shujaa
Abu Shujaa

Da Sinjar grænser op til Syrien, er sidstnævntes dialekt ikke fremmed for yazidierne. Derudover er folk i området vant til at se syriske film. ”Endvidere lod jeg skægget gro,” siger han og viser billeder af sig selv med fuldskæg.

Michael Blume, leder af det tyske projekt, der hjælper 1100 yazidi-kvinder og børn, udtaler: ”Mange af kvinderne her blev reddet ud af IS via Abu Shujaa’s netværk.”

Abu Shujaas fordel er, at han har lokalt kendskab: ”Jeg har i to årtier handlet med, købt og solgt landbrugsvarer i Tyrkiet, Irak og Syrien. Derfor har jeg et kæmpe netværk og kender eksempelvis Raqqa godt.”

Derudover er kampen mod IS også personlig for ham, fordi tre af hans kusiner blev kidnappet, da islamisterne indtog Sinjar. Selv var han på det tidspunkt i Istanbul i Tyrkiet for at arbejde. På sin populære Facebook-side5 ligger Abu Shujaa ofte billeder ud af de kvinder og børn, som han redder – ansigterne sløres ofte af sikkerhedsgrunde.

Jeg var megaræd for at IS-manden ville fjerne min burka og indse, at jeg ikke var den samme person, som i passet. Men det vil være imod hans religion at fjerne en kvindes hovedbeklædning.

På sin første opgave overvågede Abu Shujaa i en uge et hus i Raqqa, hvor syv yazidi-piger og kvinder i alderen 16 til 35 år blev holdt fanget. Mens IS-slaveholderne forlod hjemmet for at tage til moskeen, ødelagde en af mine folk døren, brød ind i huset og overbeviste de forskrækkede fanger om, at vi også selv var yazidier, der var kommet for at redde dem.” For at overbevise de tilfangetagne yazidier, indspillede Abu Shujaas folk en lydbesked fra en mobiltelefon. Lydbeskeden var fra en af de i huset tilfangetagne kvinders bekendte. ”Derefter troede kvinderne godt på os. Vi fik dem ud af huset og gemte dem i et andet hus.”

Det lykkedes Abu Shujaa at få pigerne og kvinderne ud af Raqqa. Han kørte dem gennem den syriske by Azaz til Kilis i Tyrkiet. Men siden yazidi-redningsmanden valgte at stå frem, er trusler begyndte at tikke ind fra formodede IS-folk eller -sympatisører. Derfor tager han ikke selv ind på IS-territorium mere, men leder stadig et hemmeligt netværk af folk, der redder kvinderne.

Mosuls befrielse vil ikke give kvinderne frihed

Abu Shujaa håber, at han en dag får reddet sine tre kusiner ud af IS. Det samme gælder for de øvrige 3691 yazidier, der stadig er i hænderne på jihadisterne. Han har dog ikke det store håb om, at kvinderne, hvoraf mange menes at opholde sig i Mosul, bliver befriet, når byen en dag bliver fri. Lige nu er irakiske og kurdiske soldater i gang med at fordrive jihadisterne fra den irakiske millionby. Abu Shujaa henviser til, at IS allerede har flyttet mange af kvinderne fra Mosul til Raqqa i Syrien.6

For at få dem reddet foreslår Abu Shujaa, at Vesten, herunder Danmark, lægger pres på den irakiske hær samt de kurdiske militser for at udveksle folk med IS:

”Danmark og resten af Vesten må overtale irakerne og kurderne til at bytte tilfangetagne IS-folk med yazidi-fanger.”

Det er nemt at få kvinder tilbage. Men det svært at få børnene tilbage, for de er blevet hjernevasket og ønsker at blive hos IS

Hussein Qaidi, direktør for irakisk Kurdistans Kontor for Anliggende for Kidnappede Folk, er  imidlertiduenig og vil ikke ”løslade farlige IS-terrorister.” Han ser hellere, at det internationale samfund lægger pres på de sunniarabiske sheiker med støtte fra den irakiske centralregering i Bagdad, siger han.

Den 3. november 2014 blev 234 yazidier befriet via sheikernes mægling.

Qaidi henviser desuden til, at historien har demonstreret sheikernes magt. Den sås ved nedkæmpelsen af IS’ forgænger, Den Islamiske Stat i Irak (ISI) i 2007. Klanledere tilbød USA at samarbejde om at nedkæmpe jihadisterne i det, der kom til at hedde The Surge. Det lykkedes dengang for 100.000 irakiske sunnimuslimer, trænet og bevæbnet af amerikanerne, at besejre ISI. ”Sheikerne har magt og folk lytter til dem. Det viser fortiden,” lyder det fra Qaidi.

Kvinder nemme at befri – drenge er sværere

Men det er ikke kun kvinder, der er fanget af IS. Ifølge udsagn fra yazidi-kvinderne samt FN-rapporter, adskiller IS drengebørn fra seks til 16 år fra deres mødre.

Drengene bliver ført væk, tvangskonverteret til islam og oplært i at bruge våben, samtidig med, at de bliver indoktrineret til at blive jihadister. Andre drenge bliver sendt til byerne Tel Afar, Mosul, og Baaj, hvor de bliver tvunget til at arbejde under slaveforhold på byggeprojekter, gravning af grøfter og rengøring af gader. Og netop de drenge bliver svære at få ud af IS, forudser Amena Saeed:

”Det er nemt at få kvinder tilbage. Men det svært at få børnene tilbage, for de er blevet hjernevasket og ønsker at blive hos IS.”

Hun bakkes op af Merve.  Efter hun kom ud af IS, ringede hun hemmeligt til en fætter i teenageralderen i IS og prøvede at overtale ham til at stikke af fra IS. ”Men min fætter vil ikke ud af IS. De har manipuleret ham,” fortæller Merve.

Alle fotos: Deniz Serinci.

POV International kan endnu ikke betale sine skribenter for deres journalistik. Hvis man vil donere til Deniz Serincis arbejde på kan man betale direkte til ham på Mobile Pay: 2683 566

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

Deniz Serinci
Journalist |

Deniz Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet (2013). Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbunds Københavns afdeling (kreds1) og har siden 2014 været Leader for Interreligious Understanding and Counter Extremism (LIU), et tværkulturelt dialogprogram med unge fra Danmark, Syrien, Libanon og Egypten, støttet af bl.a. det danske Udenrigsministerium. Han er desuden redaktør på JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske AvisHan har bidraget til bogen “Kampen om Mellemøstens Fremtid“, Ræson (2016) samt skrevet bøgerne “Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)“, Frydenlund (2015) og ”Tyrkiets historie 1923-2012”, Frydenlund (2013). Han taler dansk, engelsk, kurdisk og tyrkisk. Hvis man vil donere til Deniz Serincis arbejde på POV International kan man betale direkte til ham på Mobile Pay: 2683 5664


Seneste indlæg fra

Drømmen om en altan

Ugens haveklumme. Der er fuglefløjt derude. Der har været dage med sol
Gå til Top