Timothy Garton Ash: Er der fortsat håb for Europa?

af

”Hvis jeg var blevet frosset ned i januar 2005, ville jeg være blevet stedt til midlertidigt hvile som en glad europæer. Efter udvidelsen af den Europæiske Union med mange af de postkommunistiske demokratier, blev 1989 for mig udtryk for en “tilbagevenden til Europa”, ligesom mange af mine centraleuropæiske venners drømme også var gået i opfyldelse. EU-landene var blevet enige om en forfatningstraktat, den europæiske forfatning. Det helt nye og banebrydende projekt, den europæiske monetære union, var også realiseret og modbeviste således den dybe skepsis, som jeg og mange andre tidligere havde givet udtryk for.”

”Madrid, Warszawa, Athen, Lissabon, og Dublin føltes, som var de var badet i sollys fra nyligt åbnede vinduer i gamle mørke paladser. Europas periferi var tilsyneladende smeltet sammen med kontinentets historiske kerne omkring Tyskland, Benelux-landene, Frankrig og det nordlige Italien. Unge spaniere, grækere, polakker og portugisere talte optimistisk om de nye chancer, “Europa” tilbød dem …

Sådan skriver den verdensberømte historiker, forfatter og professor ved Oxford University, Timothy Garton Ash i et omfattende essay med titlen ”Is Europe Disintegrating” i det første nummer af tidsskriftet, New York Review of Books i år.

Det udkommer 19. januar, men kan allerede nu læses online. I det findes i øvrigt også en dyster analyse af Donald Trumps nye regering, begået af Michael Tomasky med titlen “Trumps Nightmare Gang” (kun for betalende abonnenter). Garton Ash skriver også, at da han så de “fredelige demonstranter i Kiev vinke med det europæiske flag med de gule stjerner på den blå baggrund, sang jeg i mit indre Beethovens hymne til Europa, “Ode an die Freude 2.”

 

Forsiden på New York Review of Books, januar 2017.
Forsiden på New York Review of Books, januar 2017.

Krise og opløsning hele raden rundt

Garton Ash, der i årtier har været en af Europas vægtigste stemmer i debatten om europæisk integration, identitet og demokrati, har imidlertid den sorte pensel fremme.

For efter indledningen om, hvor optimistisk han ville være gået i graven for 12 år siden, er det ganske andre toner han har hentet frem fra sit klaviatur, hvis han – med sine egne ord ville være genopstået i januar 2017, hvor han ”ville være død igen øjeblikkelig fra et elektrisk stød.”:

”For nu er der krise og opløsning, uanset hvor jeg ser: euro-området er kronisk dårligt fungerende, solbeskinnede Athen er kastet ud i elendighed, unge spaniere med doktorgrader er reducerede til at arbejde som tjenere i London eller Berlin, børn af portugisiske venner søger arbejde i Brasilien og Angola og periferien af Europa bevæger sig væk fra sin kerne” ….

“Og som kronen på værket er et modigt forsøg på at fuldende den orange reolution i Ukraine blevet belønnet med Ruslands ensidige væbnede beslaglæggelse af Krim og en løbende voldelig intervention i det østlige Ukraine; alle handlinger, der minder om Europa i 1939 i stedet for 1989,” lyder det i afslutningen til indledningen, der i sin substans minder om en analyse, der tidligere sidste år ligeledes spåede det liberale demokratis kollaps, i en omtalt artikel i det amerikanske online-medie slate.com – begået af den britiske historiker og journalist Anne Appelbaum med titlen, “This is how the West ends”, som her bl.a. spår, at EU og Nato ikke overlever det populistiske oprør, der har ledt til Brexit, og som hun spåede ville lede Trump og så Marine Le Pen i det franske præsidentvalg i foråret i år.

Som kronen på værket er et modigt forsøg på at fuldende den orange revolution i Ukraine blevet belønnet med Ruslands ensidige væbnede beslaglæggelse af Krim og en løbende voldelig intervention i det østlige Ukraine; alle handlinger, der minder om Europa i 1939 i stedet for 1989

Temaet om Europas undergang har også været gennemspillet adskillige andre gange på det seneste – i kunst, bøger og film.

Her er f.eks. en kortfilm fra BBC’s Storyville projekt, der anslår samme dystre tone:

Liberale stemmer fra højre og venstre må bevise deres værd

Ash har imidlertid ikke ganske opgivet håbet, hvilket gør det værd at læse hele hans essay, som er tilgængelig online også selv om man ikke abonnerer på New York Review of Books.

Efter en lang analyse konkluderer han nemlig med følgende smukke citat, der betoner nødvendigheden af, at de moderate stemmer, der tror på det liberale demokrati – i ordets oprindelige forstand – fra såvel højre- som venstrefløjen må gøre mere end blot kritisere populismen eller Donald Trump, men også må bevise, at de tilbud, de har på menuen kan skabe realistiske og “tilgængelige” (ie. forståelige og appellerende) politikker, der faktisk tiltaler borgerne og kan forsyne dem med den tryghed, de leder efter:

We who believe in liberty and liberalism must fight back against the advancing armies of Trumpismo. The starting point for fighting well is to understand exactly what consequences of which aspects of the post-wall era’s economic and social liberalism—and of related developments, such as rapid technological change—have alienated so many people that they now vote for populists, who in turn threaten the foundations of political liberalism at home and abroad.”

 “Having made an accurate diagnosis, the liberal left and liberal right need to come up with policies, and accessible, emotionally appealing language around those policies, to win these disaffected voters back. On the outcome of this struggle will depend the character and future name of our currently nameless era.”

Læs hele essayet her.

Topfoto: Skærmbillede fra YouTube, “Is Europe Falling Apart.” Fra BBC’s Storville projekt.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top