Maria Helleberg: Da nazisterne ville afjøde kristendommen

af

HISTORIE – Nazisterne i Tyskland havde virkelig et problem med kristendommen. På den ene side kunne man næppe klare sig uden religion, på den anden side var det sikrest at skabe en helt ny, politisk korrekt tro. Alle dele af samfundet skulle afjødes. Og netop ideologi, politik, holdninger og religion skulle renses. Samfundet havde eksproprieret alle borgere. Man kunne gøre hvad som helst ved dem, fra tvangsfyring til død uden dom, skriver Maria Helleberg.

Op gennem 1930erne foregik en del eksperimenter med både nedlæggelse, omlæggelse og fralæggelse af kristendommen.

I Braunschweigs domkirke blev kalkmalerierne malet over og væggene forsynet med fresker, der skildrede tyske korstog i 1200-tallet, komplette med hagekors-faner og strækmarch.

Efterhånden fjernedes alle kristne symboler, billeder og tegn, og domkirken blev omdannet til en slags parti-tilbedelses-sted, med stål-ørne og hagekorsfaner stedet for den korsfæstede.

Bibelen selv var et andet problem. Det gamle Testamente er jo… ubetinget jødisk. Det droppede man. Men kunne man af-jøde Det nye Testamente? Åbenbart. Den ”jødiske indflydelse” på det tyske kirkeliv skulle fjernes. Derfor oprettede man i 1939 et institut til ‘afjødning’

I Quedlinburg fandt man ikke liget af den første tyske konge, Heinrich Vogelfänger, og udgav i stedet nogle brædder for at være hans knogler. Kirken blev overtaget af Heinrich Himmler og SS og anvendt til interne ceremonier, hvorefter man simpelthen aflåste hele det ”Burgberg”, hvor kirke, kloster og tonisk palatium befandt sig.

Bibelen selv var et andet problem. Det gamle Testamente er jo… ubetinget jødisk. Det droppede man. Men kunne man af-jøde Det nye Testamente?

Åbenbart. Der blev i alt fald gjort heftige forsøg. Den ”jødiske indflydelse” på det tyske kirkeliv skulle fjernes. Derfor oprettede man i 1939 et institut til ”afjødning”.

Lederen var en forfatter, Walter Grundmann, professor i teologi og siden 1930 partimedlem, en af mange shady characters som skaffede sig job og fordele og magt gennem DNSAP. Han blev nu sat til at lede afjødningen. Og det var ikke småting, man fandt nødvendigt at fjerne.

For eksempel kunne man umuligt bruge det hebraiske navn Jesus, han måtte konsekvent omtales som Kristus eller Frelseren. Denne eks-Jesus blev så fremstillet som jødedommens ”dødsfjende”.

Eks-Jesus var overhovedet ikke jødisk, men en form for ”vidunder-nyskabning”. Men nazismen kunne åbenbart ikke helt undvære denne grundsten i det tyske samfund. Ganske som nazisterne stjal de røde faner fra deres modstandere, solgte de døde partimedlemmer som martyrer, der blev tilbedt som en slags moderne helgener.

I 1940 fik tyskerne så en afjødet udgave af Det nye Testamente, og her havde man brugt tættekam.

Det nye ”Volkstestament”, altså Folke-testamente, kaldte man de de sørgelige rester af Det nye Testamente, som især blev trykt og udleveret til soldaterne ved fronten. De måtte så klare sig uden ord som Amen, Hosianna, Halleluja, Zion og Jerusalem. Selv ordet ”kirke” blev kasseret

Måske er det mest overraskende, at hele passionshistorien, komplet med korsfæstelse og opstandelse, måtte fjernes. Måske fordi Jesus her bliver et dødsangst, plaget menneske? Det virkede vist ikke heroisk germansk nok.

Til gengæld forsvinder jo hele religionens grundlag på én gang.

Men det afholdt sandelig ikke diverse biskopper fra at støtte det bizarre projekt. Ifølge en af dem, Otto Dibelius, havde jøder “spillet en rolle” i “alle destruktive manifestationer af moderne civilisation”.

Man må da indrømme, at jøderne fik lov at spille en tragisk destruktiv rolle som absolutte ofre i dette sidste nye drama i den moderne civilisations historie. Traditionelt opfattede protestanterne i Tyskland konverterede jøder som tyske kristne, slet og ret, ikke som etniske. Men nazismen var ligeglad med holdning og religion, her talte kun “stamtavlen”. De tyske konvertitter var jo netop ekstremt integrerede, assimilerede endda. Det skulle ikke hjælpe dem.

Løgnene, omskrivningerne og forfalskningerne fandtes overalt i nazismen, men netop forsøget på at bastardisere kristendommen er fascinerende i deres talentløshed

Alle dele af samfundet skulle afjødes. Og netop ideologi, politik, holdninger og religion skulle renses.

Samfundet havde eksproprieret alle borgere. Man kunne gøre hvad som helst ved dem, fra tvangsfyring til død uden dom.

Hitlers private opfattelse var, at det bedste var, at kristendommen bare døde en naturlig død, eller at de forskellige religioner fortærede hinanden. Åbne angreb kom aldrig. Kun fjendtlige handlinger.

Det nye ”Volkstestament”, altså Folke-testamente, kaldte man de sørgelige rester af Det nye Testamente, som især blev trykt og udleveret til soldaterne ved fronten. De måtte så klare sig uden ord som Amen, Hosianna, Halleluja, Zion og Jerusalem. Selv ordet ”kirke” blev kasseret.

Domkirken i Braunschweig blev totalt afkristnet, Bibelen afjødet.

Instituttet blev placeret i det, der i dag hedder Lutherstadt Eisenach. Løgnene, omskrivningerne og forfalskningerne fandtes overalt i nazismen, men netop forsøget på at bastardisere kristendommen er fascinerende i deres talentløshed.

Egentlig burde det være nemmere for alle parter bare at afskaffe kristendommen, der jo taler ret meget og højt om næstekærlighed og empati, to ting nazismen foragtede og anså for farlige svagheder.

Topillustration: Volkstestament fra 1940 – Maria Helleberg.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Maria Helleberg

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtids skriver siden 1987. Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80erne, med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix, men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Seneste indlæg fra

Gå til Top