mm

Steen Blendstrup

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret
Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Steen Blendstrup
på Mobile Pay: 25464268

Har du læst noget godt teater for nylig?

CPH STAGE: Tidens, stedets og handlingens enhed – gode dramatiske dyder. Med andre ord: Teater Grobs ”Grob Box” med dramatiseret oplæsning af ny dansk dramatik fik hovedrollen i min CPH Stage.

Det siges, at teatret er skuespillernes medium, filmen er instruktørens og TV-serien manuskriptforfatterens. I de tre readings, jeg nåede at få med – Jeanette Munzerts Mombie, Vivian Nielsens Det svage menneske og Morten Dahl Lützhøfts Hvor taler du flot dansk (efter Abdel Aziz Mahmouds bog) – tog dramatikerne revanche. Det er godt skrevet.

Levende ord

Ordet fik dog ikke lov til at stå alene. De tre-fire skuespillere, der havde stillet deres talent til rådighed for manuskripterne en halv dags tid, fik meget ud af den begrænsede prøvetid og stort set ikke eksisterende scenografi og rekvisitter. Det blev levende ord.

De succesfulde readings fungerer jo også som glimrende markedsføring

Alle tre readings var en interessant smagsprøve. Det svage menneske filosofisk og lejlighedsvis vittig, Mombie og Hvor taler du flot dansk lårklaskende morsomme. Alle tre med noget på hjerte og budskaber til tiden; om at være menneske, om at være mor, om at være en tilpasningsvillig fremmed i Danmark.

Grob Box var et gratis tilbud på festivalen, men de succesfulde readings fungerer jo også som glimrende markedsføring. Forestillingerne får god word-of-mouth – så andre teatre kan med fordel byde ind med sådanne festivaloplevelser.

Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Teater Nordkraft tage til Nørrebro

Svagere i dramatikken stod Kærlighedshistorier på Riddersalen, hvor de to nyudklækkede skuespillere Mathilde Passer og Martine Levinsen til gengæld fik demonstreret, at de kan synge. Det er ikke nogen dårlig kvalifikation i en tid, hvor musicals og teaterkoncerter er mange teaterdirektørers sikre kort, når der skal sælges billetter.

foto: Martin Dam

Ungdom fra Aalborg

Fra sin spæde start var det tanken, at CPH Stage skulle invitere noget af provinsens teater til København. Realistisk set kan det være, at København kan byde sig til med teaterturisme for resten af landets befolkning … men at få københavnerne til at flyve til Aalborg? Næppe.

Og når bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Teater Nordkraft tage til Nørrebro. Deres Dig og mig ved daggry er stærkt ungdomsteater, der taler ind i de unges dramatiske forelskelser og Weltschmertz … nå ja, og planker lidt fra Romeo og Julie (men den har Shakespeare jo selv stjålet).

Vi kan sige meget om mennesket, men vores overlevelse og fremskridt hænger sammen med vores evne til at kommunikere

Opført på Teater Grob med seks træcontainere, et par stole og fem skuespillere i dobbelt så mange roller viser den, at teatermagien virker. Vi kan sagtens tage fantasien i sving og overlade panoreringer, helikopterture og special effects til filmens verden.

Enkelt og følsomt

En nøgen scene – bortset fra en von Trier’sk kridtfirkant – var også tilstrækkeligt for de fire mænd, der kønsloyalt opførte fire kvinders tekster om mandens identitet i Hvordan man(d) gør.

Der er masser af kvinders tekster om kvinders identitet på teatret (jeg gik endnu engang glip af Kussesumpen), mens mændene mere synes at komme til orde på stand-up scenen. Måske tiden også er kommet til testosteron-teater. De fire skuespillere havde latteren med sig, så der er basis for en gentagelse.

Nassim Soleimanpour er sit eget subjekt og selv på scenen i anden akt, foto David Monteith Hodge

Som et poetisk punktum på 10 dages CPH Stage nåede jeg også at se den iranske dramatiker Nassim Soleimanpours selvbiografiske Nassim, hvor han på tværs af sprogbarrierer koreograferede en dansk skuespillers optræden på scenen og hendes forsøg på at tale farsi – i dette tilfælde Amanda Collin.

Hvilket bringer mig tilbage til udgangspunktet, nemlig ordets magt. Vi kan sige meget om mennesket, men vores overlevelse og fremskridt hænger sammen med vores evne til at kommunikere. Både ideer og følelser. Vi fik begge dele i Nassim.

Ud under åben himmel

Festfyrværkeriet af store og små forestillinger på CPH Stage var overvældende – og nu kommer sæsonen for friluftsteater: Misantropen på Grønnegårds Teatret, Hamlet med mere på Hamletscenen på Kronborg, Forever Young i Kongens Have … og jeg kan lige nå at fange Romeo og Julie, der startede under CPH Stage, i Ørstedsparken inden 23. juni.

Topfoto: Dig og mig ved daggry – Louise Dybbro

Kategorier