mm

Néné La Beet

Néné La Beet er selvudnævnt sprogkværulant, blogger, podcaster og meningspusher på Twitter. Og digital redaktør hos KVINFO.
Hun har for længst passeret de 50, er erklæret feminist og bosat midt i København. Digital inde i hovedet. Helt tosset med bøger og film og stærkt optaget af perioden omkring forrige århundredeskifte.
Påskøn artiklen ved at befordre den videre ud i verden eller ved at indbetale et beløb via Mobilepay på 26 18 15 11. Eller hey, gør begge dele!

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Néné La Beet
på Mobile Pay: 26 18 15 11

Jordan Peterson – glat som en ål og uden tvivlens nådegave

DEBAT – Den canadiske professor og kultfænomen Jordan Peterson er biologisk determinist og besat af identitetspolitik. Han tvivler aldrig på sit eget budskab, og han har bestemt sig for, hvem de skyldige er i alle samfundets dårligdomme: venstrefløjen og de “sociale retfærdighedskrigere”, der i godhedens navn gør frygtelige ting. Det elsker mange af de unge mænd, der følger ham som en gud, men det kan man både mene er forkert, skriver Néné La Beet – og blive vældig træt af. 

At blive klog på Jordan Peterson er som at holde fast på en ål. Jeg har nu læst et fortvivlende antal spaltemillimeter og set flere YouTube-videoer, end jeg på nogen måde havde lyst til, i offentlighedens tjeneste. Jeg har både set en håndfuld af dem, han selv har lagt på nettet, og en håndfuld af de interviews han har givet og debatter, han har været med i. Jeg linker til noget af det i teksten. Du kan selv google resten, hvis du har lyst.

Allerførst – mange af de ting, folk siger, han har sagt, har han faktisk ikke sagt. Not in so many words, i hvert fald.

Og det er det, jeg mener med, at han er som en ål. Hele hans framing, personlighed, hans anekdoter, hans drejen rundt på vielsesringen, hans besynderlige blanding af forskning og selvfølgeligheder, hans mange dyresammenligninger, og det at han, til en forelæsning på universitetet, ofte fremhæver sin egen philosophy, som om han har dannet en helt ny religion, gør alt sammen, at jeg bliver utilpas samtidig med, at det er svært at være uenig i store dele af det, han siger.

Han kan tilbagevise det meste af det, som de liberale medier og pundits påstår, han har sagt, for det har han faktisk ikke. Sagen er bare den, at hans følgere hører med de samme selektive ører som de liberale (progressive på dansk).  Hans fans hører bare noget, som de meget gerne vil høre.

Lyt f.eks. til denne forklaring på det omdiskuterede begreb om “enforced  monogamy”, som Peterson går ind for:

Hans raketfart mod internet-stjernerne begyndte, da han lavede en video, hvor han protesterer mod en ny lov i Canada, Bill C16, der er en tilføjelse til den canadiske menneskeretslovgivning. Læs selv i linket – jeg finder det meget vanskeligt at udlede af lovteksten, at Peterson skulle kunne blive fængslet for at sige HAN om en mand, fx. Loven er vedtaget for at beskytte transpersoner og andre non-binary mod hadtale.

Peterson selv kalder det for et angreb på ytringsfriheden, noget han i det hele taget er meget optaget af. Han taler meget og længe om, hvordan “the radical left” har fået overtaget på universiteterne, og at deres syge PC (politisk korrekthed) breder sig ud i virksomhedernes HR-afdelinger med foruroligende hast.

Peterson er også determinist – han er helt overbevist om, at det er grundlæggende forskelle på mænd og kvinder lige fra fødslen, der bestemmer, at mænd er sådan nogen, der vil erobre verden, mens kvinder egner sig bedst til at hjælpe og støtte og passe børn

Som alle, der har fulgt med i den amerikanske debat om identitetspolitik, ved, så er PC helt klart kammet over visse steder, noget som også Angela Nagle (der ikke kan beskyldes for at høre til højrefløjen) skriver om i sin bog “Kill all Normies” om Alt Right-bevægelsens vej fra obskuritet til at dominere amerikansk politik.

I et interview, hvor der også deltager en non-binary professor, som siger, at det at kalde folk det, de ønsker at blive kaldt (tænk på diskussionen om N-ordet herhjemme) simpelthen er et udtryk for almindelig høflighed og venlighed, siger Peterson “Venlighed er den undskyldning de sociale retfærdigheds-krigere bruger, når de ønsker at kontrollere, hvad andre mennesker må sige” (oversat af mig).

Den sætning er nok den mest skræmmende af det, jeg har hørt, Peterson sige:

Peterson har udgivet en bestseller, 12 rules for life, der sikkert snart kommer på dansk også.

Jeg håber virkelig, at den indeholder noget, der er bare en smule dybere, end det jeg har læst mig til på nettet.

Derfor er han en ål

Her er, ifølge Wikipedia, de 12 regler:

  1. Stand up straight with your shoulders back
  2. Treat yourself like someone you are responsible for helping
  3. Make friends with people who want the best for you
  4. Compare yourself to who you were yesterday, not to who someone else is today
  5. Do not let your children do anything that makes you dislike them
  6. Set your house in perfect order before you criticize the world
  7. Pursue what is meaningful (not what is expedient)
  8. Tell the truth – or, at least, don’t lie
  9. Assume that the person you are listening to might know something you don’t
  10. Be precise in your speech
  11. Do not bother children when they are skateboarding
  12. Pet a cat when you encounter one on the street

De 12 regler understreger, hvorfor jeg snakker om ål. For helt ærligt, det er da nærmest umuligt at være uenig med ham i noget af det, så banalt er det! Det er sådan noget, vi sidder og lukker ud, når vi diskuterer børneopdragelse over frokostbordet eller over en øl!

Der er faktisk også en anden grund til, at jeg snakker om ål. Og det er, at man uvægerligt kommer til at tænke i dyre-paralleller, når man lytter til Peterson, for han bruger dem hele tiden.

Der er hummerne, der har gode hierarkier, der er rotter, der i eksperimenter opfører sig sådan, som Peterson også synes, vi mennesker skal opføre os, og der er bjørne, hvor det er hunnen, der opfostrer ungerne alene, fordi hannerne er fyldt med testosteron og dermed farlige for deres eget afkom.

Peterson er nærmest besat af identitetspolitik og påstår, at han er modstander af det, uanset hvilken fløj, der bedriver den. I et af de bedste interviews, jeg har set med ham, hos Vice, får han f.eks. sagt mindre pæne ting om de unge mænd på 4Chan, der har ham som idol.

Han undlader at nævne f.eks. løver og rovfugle, hvor hannerne åbenbart har lavere niveauer af testosteron, siden de godt kan være i nærheden af deres afkom uden at æde det. Endelig er der en parabel om abehjerner og menneskehjerner, men jeg må indrømme, at der var jeg stået af…

Besat af identitetspolitik

Peterson er nærmest besat af identitetspolitik og påstår, at han er modstander af det, uanset hvilken fløj, der bedriver den. I et af de bedste interviews, jeg har set med ham, hos Vice, får han f.eks. sagt mindre pæne ting om de unge mænd på 4Chan, der har ham som idol.

Men det er altså ikke den fløj, han normalt går til angreb på, bl.a. fordi han mener, at højrefløjen generelt ikke bedriver identitetspolitik, idet den er lige så optaget af det individuelle ansvar, som han selv er. Identitetspolitik er jo, når man identificerer sig med en gruppe. Det mener Peterson mest det er sorte, ikke-heteroer, kvinder og venstreorienterede, der gør.

Og det hader han virkelig. Og det er der mange eksempler på i videoerne. Og han mener altså, at når man identificerer sig med en gruppe, så fralægger man sig samtidig det personlige ansvar for sine handlinger.

Peterson er også biologisk determinist – han er helt overbevist om, at det er grundlæggende forskelle på mænd og kvinder lige fra fødslen, der bestemmer, at mænd er sådan nogen, der vil erobre verden, mens kvinder egner sig bedst til at hjælpe og støtte og passe børn. Okay, det var firkantet sagt, men han taler virkelig meget om det.

Det er det ligestillede samfund, der er skyld i mange af de problemer, vi har i dag, mener Peterson. Ikke mindst alle de unge, rodløse mænd, der ikke kan finde ud af, hvordan man opfører sig

Desværre har jeg ikke fundet et interview, hvor han bliver konfronteret med den ret betydelige mængde forskning, der efterhånden findes, som tilbageviser, at de berømte biologiske forskelle betyder noget for, hvem der egner sig til hvad her i livet. Det er det ligestillede samfund, der er skyld i mange af de problemer, vi har i dag, mener Peterson. Ikke mindst alle de unge, rodløse mænd, der ikke kan finde ud af, hvordan man opfører sig.

I denne kritiske, men alligevel loyale artikel fra Washington Post, kan man få et indtryk af hans holdninger til de spørgsmål.

Jeg har også læst den absolut mest kritiske artikel om ham – den er skrevet af en tidligere mentor og kollega fra Toronto University, og den gør virkelig indtryk, for det har kostet manden smerte at skrive den.

Ligeledes har jeg læst den mest positive, også fra en person, der har kendt Peterson i en del år. Læser du begge artikler, bliver du sikkert lige så skizofren, som jeg blev.

Vil du slippe lidt lettere om ved det, kan du se denne sammenklippede version af et 2 timer langt canadisk tv-show, hvor han debatterer med Stephen Fry (og to andre):

Stephen Fry er “på samme side” som Peterson under denne debat, fordi han (også) er modstander af PC.

Men han er det altså på en helt anden måde, på et helt andet niveau, end Peterson. Han indleder med et berømt citat fra Bertrand Russell.

Man kan ikke beskylde Peterson for at være dum. Men to ting bekymrer mig ved ham.

De skyldige

Den ene er, at han ikke ejer tvivl. Det finder jeg højst bekymrende. Den anden er, at han har udpeget en gruppe som “skyldig” – nemlig the radical left. Når nogen bare ved, hvem der er de skyldige i alverdens ulykker, bliver jeg også bekymret.

Det meste af det, Jordan Peterson skriver i sin bog og siger i sine foredrag, er harmløse selvhjælpsbanaliteter. Problemet er bare, at sådan bliver han ikke forstået – og det fornemmer man, når man ser interviews og debatter og på Twitter, hvor han meget hurtigt bliver aggressiv, ubehagelig og skråsikker

Men Jordan Peterson har faktisk ikke har sagt mange af de forskellige frygtelige ting, han bliver beskyldt for, og at det meste af det, han skriver i sin bog og siger i sine foredrag, er harmløse selvhjælpsbanaliteter.

Problemet er bare, at sådan bliver han ikke forstået – og det fornemmer man, når man ser interviews og debatter og på Twitter, hvor han meget hurtigt bliver aggressiv, ubehagelig og skråsikker.

Horderne af unge mænd, der følger ham som lemminger, mærker aggressionen, hører, at kvinder egner sig bedst til at tage sig af børnene, at political correctness er en gift, der er i færd med at underminere samfundet.

Og så glemmer de let, at han (også) opfordrer dem til at “grow up and assume responsibility”.

Det behøver man nemlig ikke, når de skyldige er fundet.

Topillustration: Jordan Peterson fra hans egen hjemmeside.

YDERLIGERE INFORMATION:

Her kan man se Jordan Peterson redegøre for sit syn på homoseksuelle og forklare, hvorfor de ikke er lige så gode forældre, som familier med en mand (far) og en kvinde (mor). Som han siger, “ikke, at det ikke kan lade sig gøre” med en familie, der ikke er “far, mor og børn”, men de er bagud fra starten:

Video fra forelæsning. Børneopdragelse og personlighedstyper – han kommer vidt omkring:

Anekdoter og selvfølgeligheder om vestlige kvinder:

Kategorier