Hvorfor hylder I Carsten Jensen?

af

I tager grueligt fejl, hvis I tror, at det gavner jeres sag, at I begejstret har delt, liket og kommenteret den hadske, verbale skidtspand, Carsten Jensen hældte ud i Information lørdag. Tværtimod, mener Bjarke Larsen.

Forfatteren Carsten Jensen er uden for kategori Danmarks mest perfide, arrogante, nedladende og destruktive deltager i den offentlige debat. Et foreløbigt højdepunkt blev nået, da han i Politiken i september 2011 kaldte alle, der stemmer på Dansk Folkeparti, for Pia Kjærsgaards ”skimlede sekt af klamme kældermennesker”.

Nu har han overgået sig selv. I Information lørdag kan man læse påstande som, at det, der karakteriserer regeringen, er ”afstumpetheden, lumpenheden og den kyniske spekulation i andres ulykke”, og at det er ”en flok virkeligt ubehagelige stympere”, der står i spidsen for ”det ellers så sympatiske Danmark”.

Tror I, at en eneste af de mennesker, der har stemt på et af partierne bag regeringen, bliver overbevist og ”kommer på bedre tanker” af at få hældt sådan en skidtspand i hovedet?

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldes ”minister for aktiv børnemishandling”, der er skyld i, at Danmark for alvor er blevet ”placeret i den globale lortepøl”, og Sørine Gotfredsen, der er fast klummeskribent i Berlingske, kaldes sammen med andre, unavngivne præster for ”statsansatte hadprædikanter”.

Så er tonen lagt, og det er vist overflødigt med flere citater, men der er adskillige andre i samme stil.

Rigtig mange har i weekendens løb delt, liket og begejstret kommenteret den verbale skidtspand, Carsten Jensen hældte ud over sine politiske modstandere. Jeg kan på sin vis godt forstå lysten til at gøre det, for jeg er også frustreret og afmægtig over det, der på en række områder foregår i Danmark i øjeblikket. Jeg er også forarget over Inger Støjberg, der kalder en flygtet pige for ”grisk”, fordi hendes familie er ved at få en ”rigtig” bolig, mens de får deres asylsag behandlet. Jeg er også vred og rasende over den tåbelige vedtagelse, et flertal i Folketinget har lavet om, hvem der er ”rigtige” danskere.

Men alle I, der har hyldet debatindlægget: Tror I virkelig, at det gavner jeres – vores – sag? Tror I, at et eneste af de mennesker, der har stemt på et af partierne bag regeringen, bliver overbevist og ”kommer på bedre tanker” af at få hældt sådan en skidtspand i hovedet? Tror I, at man i Socialdemokratiet, der ifølge Carsten Jensen er ”moralsk brudt sammen”, nu siger, ”hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før? Hvor er det klogt og nuanceret skrevet, og hvor har han ret”?

Carsten Jensens skidtspand og jeres begejstring er værre og mere nedladende, end da Hillary Clinton kaldte Trumps vælgere for “the deplorables”

Og synes I, at I udviser overskud, demokratisk sindelag og vilje til at gå i dialog med andre ved at fylde kommentarfelterne rundt om med udsagn som disse (samlet af Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen):

MERE POV
Fængsling af journalister er en sikkerhedstrussel imod os

”Vi har talt pænt til og om de skiderikker i 20 år, og se hvor det har bragt os hen”.

”Lejrene, vi har etableret rundt om i landet, kan hurtigt udstyres med installationer fra Det Tredje Rige”.

”Den kryptofacistiske regering af inkompetente og korrupte individer”.

Listen kan gøres deprimerende meget længere.

Elitens nedladende arrogance over for ”the deplorables”

For mig at se er Carsten Jensens debatindlæg og jeres begejstring et gevaldigt selvmål: Et skud i foden, der kun graver grøfterne dybere og bekræfter dem, der er begejstrede for integrationsminister Inger Støjberg og DF’s udlændingeordfører, Marin Henriksen, i, at eliten hader og foragter dem. At de er ”the deplorables” – de ynkelige og foragtelige – som Hillary Clinton sagde om Trumps tilhængere.

Den ene vending blev det definerende udtryk for, hvorfor hun tabte valget: Hun evnede ikke at forstå den bevægelse, der skyllede hen over USA – og hun prøvede heller ikke. Lige fra Clinton og ned til yngste, frivillige hjælper i Clintons kampagne blev Trumps vælgere over en bred kam betragtet som racister og sexister uden for pædagogisk rækkevidde. Carsten Jensens skidtspand og jeres begejstring er ikke bare udtryk for det samme: Ordvalget, hånen, spotten og latterliggørelsen er værre og endnu mere nedladende.

Jamen, hvad så?

Carsten Jensen har altid været arrogant, perfid og nedladende. Det er en tilsyneladende uomgængelig del af hans offentlige personlighed. Til gengæld har hans mange debatindlæg og essays altid været klinisk renset for forsøg på at forstå de mennesker, han er uenig med, eller konstruktive tanker om, hvordan tingene kan blive bedre, hvordan samfundet kan indrettes på en anden måde. Den slags småtterier overlader han til andre.

Det er et alvorligt – og tiltagende – problem, at den offentlige debat domineres af stadigt flere skarpt formulerede og enøjede synspunkter

Hvis man ikke skal like og dele Carsten Jensens nedladende perfiditeter – og bare vent, der kommer en ny skidtspand på et tidspunkt – hvad skal man så gøre? Hvad skal man stille op med sin desperation over, at så mange ting går den forkerte vej: De endeløse strømme af flygtninge fra krig og fattigdom, angsten for fremtiden, populismen der blomstrer på begge sider af det politiske spektrum, Europa der er i en krise af efterhånden næsten eksistentiel dybde, Mellemøsten der er i kaos, religiøs fundamentalisme der er på fremmarch, og visheden om, at der ifølge alle eksperter, gøres alt for lidt ved klimakrisen og den eksplosivt voksende befolkning i Afrika?

Først og fremmest: Prøv at forstå din politiske modstander, og hvad der har fået ham/hende til at have de politiske holdninger, vedkommende har. Bliv venner på Facebook med mennesker, du er uenig med, og gå i debat og dialog med dem. Vær konkret, saglig og detaljeret: Beskriv, hvordan samfundet kan indrettes anderledes, hvor pengene skal komme fra, og hvordan målet skal nås. Bliv aktiv – i Venligboerne, i FN-forbundet eller en anden NGO, der arbejder med de ting, du synes er vigtige at få ændret, eller bliv aktiv i et politisk parti.

MERE POV
Intet varer evigt

Kort sagt: Gør alt det modsatte af Carsten Jensen.

Carsten Jensen er ikke alene. Det er i mine øjne et alvorligt – og tiltagende – problem, at den offentlige debat domineres af stadigt flere skarpt formulerede og enøjede synspunkter. Både de trykte og de elektroniske medier går bevidst efter at knytte disse mennesker til sig, fordi deres holdninger giver debat og klik. De mange grå nuancer og de indviklede (og kedelige) mellemregninger, som stort set alle problemer består af, drukner til fordel for dramatiske, sort-hvide skildringer.

Skal vi ikke gøre det lidt bedre – i begge lejre? Gøre som Michelle Obama foreslog, da Trumps ”grab them by the pussy”-bemærkning kom frem: ”When they go low, we go high”.

Jeg tror, det er en mere farbar vej frem mod målet.

Illustration: Wikimedia Commons

Hvis du kunne lide det, jeg skrev, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Bjarke Larsen

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste indlæg fra

Gå til Top