Fire forslag til fire feministers 8. marts program

af

8. marts fejrer ligestillings-Danmark kvindernes internationale kamp- og festdag. Men hvor skal man nu gå hen og hvad skal man lave? Det kommer i sidste ende an på, hvad man har lyst til. Men måske også hvem man er eller hvad man identificerer sig med. Katrine Blom forsyner med et glimt i øjet og tjek på det praktiske alle POV Internationals læsere uanset køn eller seksuel orientering med en guide nedenfor: God fornøjelse på onsdag!

Den akademiske

Hvis du alligevel kun har et par timers undervisning på onsdag, så anbefaler vi en god kombination af intellektualitet og socialrealisme. Start dagen på Arbejdermuseet, hvor man markerer 100-året for den russiske revolution med et foredrag om pioneren Alexandra Kollontaj. Der serveres sort kaffe, selvfølgelig. Herefter kan du runde universitet, før du tager et sundt afbræk udenfor boblen på behandlingscentret LivaRehab, der blandt andet gæstes af instruktøren bag DRs populære dokumentarserie Prinsesser fra Blokken, Eva Marie Rødbro. I Christianshavns Beboerhus finder du endnu et russisk fix til at slutte dagen af på.

08.30-09.15 Alexandra Kollontaj – Den glemte feminist
Arbejdermuseet (Rømersgade 22, KBH K)

09.30-11.00 Bodies and Brains
Center for Sundhed og Samfund (Øster Farimagsgade 5, KBH K)
Arrangør: Koordinationen for Kønsforskning

13.00-15.00 Kampdag fra virkeligheden: Prinsesserne tager ordet
LivaRehab (Dronningensvej 4, FRB.)

19.00-21.00 Da kvinderne startede den Russiske Revolution
Christianshavns Beboerhus (Dronningensgade 34, KBH K)
Arrangør: Marxistiske Studerende

Den solidariske

I anledningen af deres ”feministiske festival med globale ulighedsperspektiver”, Feminisme-Frihed-Fest, er der inviteret til morgendebat hos Mellemfolkeligt Samvirke. Her kan du opleve Khaterah Parwani, Nina Groes og Hannah Brejnholt snakke om solidarisk feminisme på tværs af etnicitet, klasse og landegrænser. Og hvis det er den lidt større sammenhæng, der får dig ud af døren og igennem regnvejret så giver det mening at tage videre til 8. marts-initiativets demonstration mod prostitution, som er ved at være en klassiker med sine 10 år på bagen. Fortsæt derefter til Minority Talk på Hovedbiblioteket, hvor et stærkt hold er inviteret ind til snak om repræsentation af minoritetsdanskere i populærkultur. Under parolen ’Fuck the Cistem’ kan du passende lukke dagen i Folkets Hus.

08.00-09.00 Morgenevent: feminisme, økonomisk ulighed og solidaritet
MellemRummet (Ravnsborggade 11, KBH N)
Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke

16.15-17.00 Demonstration mod prostitution og handel med kvinder
Rådhuspladsen (KBH V)
Arrangør: 8. marts-initiativet

17.00-20.00 Minority Talks – Popkulturens spejlbillede
Københavns Hovedbibliotek (Krystalgade 15, KBH K)
Arrangør: Mino Denmark, DareGender og Københavns Hovedbibliotek

17.00-23.59 8. marts i Folkets Hus
Folkets hus (Stengade 50, KBH N)

Karrierefeministen

Eftersom det er onsdag og almindelig arbejdsdag (desværre), har du først tid til fejring efter 16, og det ville være rarest, hvis du ligesom kunne markere det hele på en gang. Initiativet Feministisk 8. marts sørger for dig. Der er kaldt til en bred demonstration, som sætter de klassiske paroler tilbage på dagsordenen: Ligeløn og lige adgang til arbejdsmarkedet, lige adgang til barsel uanset køn og konkret handling mod diskrimination. Ruten går fra Arbejdermuseet forbi Jarmers Plads og ender på Blågårdsplads med taler og musik undervejs. Hvis ikke du føler dig dækket ind, kan du runde fyraftenen af i VEGA, hvor KVINFO har smækket et flot program sammen for tredje år i træk.

16.30-19.00 Til kamp for ligestilling i hverdagen
Arbejdermuseet (Rømersgade 22, KBH K)
Arrangør: Feministisk 8. marts

19.00-22.00 Fest i VEGA
VEGA (Enghavevej 40, KBH V)
Arrangør: KVINFO

Den traditionelle

Back to basics: Kvindernes kampdag skal helst afvikles i fagforeningen eller under partiets faner, og sådan er det. Hvis du alligevel trænger til en pause fra alle de mennesker, du har fejret 8. marts med i et utal af år, så foreslår vi en lille tur forbi kvindebevægelsens højborg, Danner. Det bliver dagen faktisk kun mere traditionel af –  også selvom debatten om kønnet sprogbrug byder på noget så nymodens som en twerk queen og en mandeforsker i panelet.

10.00-16.00 8. marts konference om ligeløn – Hvad venter vi på?
3F (Kampmannsgade 4, KBH V)
Arrangør: FIU-Ligestilling

15.30-16.15 8. marts 2017 – feminister på gaden
Transportministeriet (Frederiksholms Kanal 27F, KBH K)
Arrangør: Demos og 3F København

17.00-19.00 Mand dig op til Kvindernes Kampdag
Danner (Nansensgade 1, KBH K)

15.00-23.00 8. marts med Enhedslisten
VerdensKulturCentret (Nørre Allé 7, KBH N)
Arrangør: Enhedslisten

POV lønner ikke sine skribenter. Kan du lide mit arbejde, så er du velkommen til at sende et lille beløb på MobilePay 23421696. Det er helt frivilligt naturligvis.

Hovedfoto: WikiCommons.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Katrine Blom
Studerende

Katrine Blom er studerende på kandidaten i sociologi ved Københavns Universitet, og hun er pt. i praktik hos KVINFOs videnscenter. Derudover er hun uddannet yogalærer, ansat som forskningsassistent ved KØS museum for kunst i det offentlige rum og bruger sin fritid på at være forkvinde for den danske af deling af det internationale projekt Everyday Sexism Project. Katrine brænder desuden for at rejse verden tynd, hun er engageret fodboldfan, fan af venstrefløjsaktivisme og glad for at blande sig i samfundsdebatten når muligheden byder sig. Hendes base til daglig er på Nørrebro, København.








Seneste indlæg fra

Gå til Top