François Fillon – den genopstandne præsidentkandidat

af

Ifølge France2s nyhedsudsendelse mandag var det et rænkespil fra forhenværende præsident Nicolas Sarkozys side, der fik Alain Juppé til at afstå fra at stå frem som en mulig erstatning for François Fillon som præsidentkandidat. Juppé blev nummer to i det primærvalg, der gjorde Fillon til højrepartiet Republikanernes præsidentkandidat.

Da han i TV fulgte den store støttedemonstration til fordel for Fillon, som fandt sted søndag på Place de Trocadéro i Paris, kunne han se, at der ved siden af Fillon stod nogle af Sarkozys nærmeste medarbejdere og politiske venner. Han blev derfor ifølge France2 klar over, at Fillon havde Sarkozyfløjen med sig, og at han til gengæld ville få dem imod sig. Det skulle være grunden til, at han på sit pressemøde på rådhuset i Bordeaux, hvor han er borgmester, fastslog, at han ikke under nogen omstændigheder vil påtage sig opgaven som præsidentkandidat i stedet for Fillon.

Republikanerne er gået i stykker.

Det, der sker hos de borgerlige i Frankrig lige nu, minder om situationen i det danske Konservative Folkeparti efter Hans Engells møde med betonklodsen, Per Stig Møllers og Pia Christmas Møllers forsøg på at holde sammen på partiet, og den nedtur De Konservative siden har været gennem. Fillons måde at overleve på minder til gengæld om Lars Løkkes sejr over de partifæller, der ville have ham fjernet, fordi partiet havde betalt for hans tøj. Fillon er usædvanligt sej.

En kommentator i avisen ”le Midi Libre” konstaterer, at hans parti er kommet ud af denne ”bedrøvelige vaudeville i småstykker. (..) De fleste partifunktionærer har forladt skuden (..)”

Der er usikkerhed om, hvor mange der egentlig deltog i demonstrationen i Paris i søndags. Men trods storm og regn var der mange tilstede. Viftende med trikolorer hyldede de Fillon, der indledte med at råbe til dem: ”De siger jeg er helt alene – er vi alene?” ”Nej!” brølede forsamlingen tilbage.

Det, der sker hos de borgerlige i Frankrig lige nu, minder om situationen i det danske Konservative Folkeparti efter Hans Engels møde med betonklodsen, Per Stig Møllers og Pia Christmas Møllers forsøg på at holde sammen på partiet, og den nedtur De Konservative siden har været gennem. Fillons måde at overleve på minder til gengæld om Lars Løkkes sejr over de partifæller, der ville have ham fjernet.

Hans tale var et forsvar mod de anklager, der er rejst mod ham. Han beskyldes for at have betalt sine børn og især sin hustru med offentlige midler for fiktivt arbejde. Som parlamentariker havde han ret til at ansætte assistenter, også selvom han var i familie med dem, men han havde ikke ret til at betale dem for noget, de ikke har udført. Det er det, han drages til ansvar for nu mindre end 50 dage før valget.

Den sag kommer der formodentlig intet ud af. Hvordan kan man bevise, at hans slægtninge ikke har arbejdet for ham? Men sagen er stærkt skadende for hans kandidatur. Han indrømmer over for franskmændene, at ansættelse af familiemedlemmer kan være moralsk anfægteligt. Men han gør samtidig opmærksom på, at det er fuldt lovligt, og noget mange politikere har gjort, og at han derfor er uskyldig i anklagerne.

Penelope – en fremmet fugl i Frankrig

Hans højtelskede walisiskfødte hustru Penelope lod sig interviewe til avisen ”Le Journal de Dimanche” i søndags. Hun forklarede her, at hun skam havde arbejdet for pengene. Hun havde læste sin mands taler og indlæg, sorteret hans post og fuldstændig reelt udført det sekretærarbejde, hun fik sin løn for. Til en britisk avis fortalte hun dog for år siden, at hun slet ikke deltog i sin mands politiske arbejde. Tilmed fandt man nogle udtalelser, der kunne tolkes, som om hun slet ikke brød sig om Frankrig.

MERE POV
Reportage: Fransk præsidentvalg - ”Der er ingen kandidater tilbage på midten”

I forvejen er hun i sin fremtræden meget lidt tilpasset franske standarder: Usofistikeret, ingen makeup, meget naturlig at se på.  Det viste sig ved nærlæsning, at hun blot talte om, hvor svært det var at komme til et fremmed land. Hun er tilsyneladende ganske velintegreret. Men den franske folkelige vrede var ved at blive rettet mod den fremmede fugl.

Politiet har ransaget familiens hjem både i slottet, de bor på i Sarthe og lejligheden i Paris. Endnu er der ikke sluppet noget ud om, hvilket resultat det har givet.

Juppé kaldte i sin erklæring forleden affæren for noget ”roderi”. Fillon gik fra en ”boulevard til en blindgade”, sagde han. ”Boulevarden” var den overbevisende store primærvalgsejr. ”Blindgaden” er måden, han forsvarer sig på ved at kalde undersøgelsen af slægtningenes ansættelser for et komplot, der skal dræbe ham politisk.

En mand i balance

Fillons tale til den store menneskemængde handlede blandt meget andet om at gøre ”Frankrig stort igen” – det Frankrig, der er kendetegnet ved store tænkere, kunst, litteratur, kultur. Og han opfordrede til kamp mod ‘islamofascismen’, terroren, arbejdsløsheden og lovede, at han som præsident vil lytte til folket. Det skortede ikke på hensigtserklæringer. Franske politikeres valgtaler er i endnu højere grad end danske politikeres fulde af løfter, hyldest til den fantastiske befolkning, det vidunderlige land, mere eller mindre velformulerede slogans og meget få konkrete angivelser af, hvordan man vil nå de lovede mål. Fillon er ikke nogen undtagelse.

Fillons tale til den store menneskemængde søndag handlede blandt meget andet om at gøre ”Frankrig stort igen” – det Frankrig, der er kendetegnet ved store tænkere, kunst, litteratur –  kultur. Og han opfordrede til kamp mod ‘islamofascismen’, terroren, arbejdsløsheden og lovede, at han som præsident vil lytte til folket. Det skortede ikke på hensigtserklæringer.

Han havde forsamlingen med sig – og fik også vendt noget af stemningen, da han om aftenen var gæst i France2s nyhedsudsendelse. Her optrådte han besindigt, roligt, charmerende, begavet og meget fast besluttet på ikke at opgive sit kandidatur. En mand der er i fuldstændig mental balance, og som hviler helt i sig selv. Han bor i nærheden af Le Mans og kører racerløb i sin fritid. Han har selv sagt, at den sport kræver ro, selvbeherskelse, beslutsomhed og evne til overblik. Måske er det grunden til, at han tackler sin krise på så overlegen en måde.

Langt ude til højre

Affæren, der har fået navnet ”Penelopegate”, har efterhånden også fjernet fokus fra hans særdeles højreorienterede valgprogram med dets forslag om at fjerne 500.000 ansatte fra den offentlige sektor, nedskæringer i sundhedssektoren og mange andre meget upopulære planer. Hvis han skulle blive præsident og få magt til at gennemføre sit program, vil det utvivlsomt medføre omfattende protester og social uro. Det vil i givet fald ikke blive morsomt at være franskmand eller blot turist i Frankrig efter valget i maj.

I sidste uge var han dømt ude, hans kampagneleder, økonomichef, partifæller i og uden for parlamentet forlod ham, og man regnede med, at han politisk ikke ville overleve weekenden. Man troede, at de dårlige vejrforhold og folkets vrede ville gøre støttedemonstrationen til en pinlig affære. Det skete ikke. Hans popularitet steg med 4 procentpoint i meningsmålingerne dagen efter demonstrationen og hans optræden i tv-nyhederne.

Fillon er folkevalgt præsidentkandidat, leder af partiet og sidder på dens pengekasse. Han kan derfor ikke afsættes som præsidentkandidat.  Mandag aften var der møde i partiets såkaldte ”politiske komité”.  Formålet var at overtale ham til selv at gå. ”Deltager De i mødet?”, blev han spurgt på tv. ”Naturligvis”, svarede han med et smil. ”Jeg har selv sammensat komitéen”.

Mandag aften bøjede resten af partiets ledelse sig fuldstændig for ham.  Også de medlemmer, der tidligere på dagen havde erklæret ham for politisk død.

I sidste uge var han dømt ude, hans kampagneleder, økonomichef, partifæller i og uden for parlamentet forlod ham, og man regnede med, at han politisk ikke ville overleve weekenden. Man troede, at de dårlige vejrforhold og folkets vrede ville gøre støttedemonstrationen til en pinlig affære. Det skete ikke. Hans popularitet steg med 4 procentpoint i meningsmålingerne dagen efter demonstrationen og hans optræden i tv-nyhederne.

Juppé, Sarkozy og Fillon skulle have haft et møde for at blive forsonet. Partiet må fremstå enigt. Der skal samarbejdes om at sikre Fillon valgsejren den 7. maj, hvor anden runde finder sted. Men Juppé og hans tilhængere synes ikke, der er grund til at holde noget møde. Så splittelsen i partiet fortsætter.

MERE POV
Er der lys eller maskinstorm for enden af den digitale tunnel?

Han er god til at mødes med folk også i store forsamlinger, de kan lide at være sammen med ham. Men han skal være varsom. Efter successen søndag kvajede han sig igen. Han påstod, at tv-stationerne havde kolporteret rygter om, at hans Penelope havde begået selvmord. Det skulle være sket, da han forleden udsatte sit besøg på den politisk vigtige landbrugsmesse i Paris og i stedet afholdt en pressekonference, hvor han skældte ud på dommerstanden og fastholdt sit kandidatur. Det har hun ikke. Men det er der heller ikke nogen tv-station, der har hævdet.

Da han blev interviewet i søndags gentog han flere gange, at han jo ikke er autist. Det fik autisterne, deres pårørende og aspergerorganisationerne til at protestere.

Le Canard Enchainés forside – den satiriske avis er ofte førende, når det gælder artige afsløringer i fransk politik.

Og tirsdag aften kom det frem, at han i 2013 fik et rentefrit tidsubestemt lån på 50.000 euro af en af sine millionærvenner, Marc Ladreit de Lacharrière.  Der i forvejen havde hjulpet Penelope med et velbetalt job, som ingen har set spor af. Og som Fillon skaffede den fornemme orden “Storkorset af Æreslegionen”. Fillon var som politiker forpligtet til at fortælle om lånet. Men det har han desværre glemt, siger han nu til politiet. Det er igen satiremagasinet Le Canard Enchainé, der bringer nyheden.  Hans advokat siger, at pengene er betalt tilbage.

Nå, ja: Så er der en skandale, der ikke direkte omfatter Fillon, men en af hans partifæller og nære medarbejder i valgkampen, der lige nu undersøges for finansiel svindel.

Det er ikke usandsynligt, at Fillon trods alt klarer skærene. Nu er der så kræfter i gang for at finde på noget skidt om Emmanuel Macron, der er en af valgets andre hovedpersoner. ”Le Canard Enchainé” har fundet ud af, at han har fået korrigeret sin selvangivelse. Det er en meget lille historie, der ikke er i nærheden af, hvad Fillon beskyldes for.

Fransk politik er en vanskelig sag.

Topillustration: POV International med LunaPicEditor – original billeder fra Wikimedia Commons (Fillon) og Le Petit Journal (1913).

 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Dan Tschernia
Journalist

Dan Tschernia er uddannet filminstruktør på Den Danske Filmskolle og har arbejdet i DR i Kulturafdelingen på tv og på Radioavisens udlandsredaktion. Han har også arbejdet for fransk TV's Service de la Recherche de l’ORTF samt været Presse- og kulturråd på den danske ambassade i Paris. Senest var han i mange år direktør for TV2/ Lorry. I dag arbejder han som freelance skribent. Han bor på Frederiksberg med sin familie.

Seneste indlæg fra

C’est la vie

Paris er ikke i undtagelsestilstand, hvilket man skulle tro ifølge de hjemlige
Gå til Top