mm

POV International

POINT of VIEW International er et åbent digitalt medie og et fællesskab for skrivende af enhver slags - journalister, borgere, akademikere, eksperter og kulturfolk.
POV’s redaktion beståt af 68 faste skrivende medlemmer men vi har desuden bragt gæsteindlæg begået af af over 400 gæsteskribenter.
Vi leverer originale vinkler, skarpe holdninger og bløde refleksioner på aktuelle temaer i mange formater: nyhedsanalyser, debat, klummer, essays, baggrundshistorier og sågar digte.
Vi sætter en ære i at repræsentere mange synspunkter, og vi har ingen begrænsninger på emner, så længe de møder vores etiske og publicistiske kriterier. Alle indlæg redigeres.
Alle skribenter skriver i eget navn og står på mål for egne artikler. Deres synspunkter deles derfor ikke nødvendigvis af hverken POV International eller andre skribenter ved POV.
Det gælder også på vores Facebook-side, hvor links til andre medier, som vi vælger at dele, ikke nødvendigvis udtrykker POV Internationals overbevisning, men alene at vi finder linket værd at forholde sig til.
POV er medlem af Pressenævnet, og vi ønsker udelukkende at bringe indlæg, der er fair, og hvor fakta er i orden. Vi er altid åbne for henvendelser og kritik af de tekster, vi publicerer.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
POV International
på Mobile Pay: 40121968

Brevkasse: Er jeg uegnet som mor?

Hvad gør man, når kæresten ikke vil have børn med en, fordi man tidligere i livet har haft et misbrugs-problem? Det svarer sexolog Steen Blendstrup, journalist Charlotte Sylvestersen og psykoterapeut Eva Zelander på.

Kære brevkasse

Jeg er 33 år gammel og var for nogle år siden ude i et pillemisbrug (smertestillende opiater) ligesom jeg, da jeg var ung og gik i gymnasiet, også led af en spiseforstyrrelse, som nu er under kontrol. Forstået på den måde, at jeg stadig godt kan finde på at bruge mad som enten slags belønning eller en straf af en slags, men jeg er normalvægtig og min læge siger, at jeg ikke skal se på mig selv som syg længere.

Jeg har en kæreste, som jeg har haft i to år nu, og vi er lige flyttet sammen. Jeg kunne godt forestille mig, at vi skulle have nogle børn hen ad vejen, men min kæreste mener vist, at hvis man en gang har været misbruger, så ligger risikoen der altid for, at man får et tilbagefald. At det på en eller anden måde handler om gentagelse af nogle mønstre, som han ikke ville være tryg ved, hvis jeg skulle være mor (til hans og mit barn men også generelt, uanset hvem der er far kunne jeg forstå, da vi diskuterede det forleden).

Da jeg mødte ham, var jeg stadig i behandling for mit misbrug, men jeg synes vitterlig, at jeg er kommet videre, og jeg er ekstremt såret over, at han ligesom er fastfrosset i sit billede af mig. Jeg har ikke brug for ham til at minde mig om min fortid, som jeg i forvejen skammer mig lidt over og ikke har talt med mange mennesker om.

Min bedste veninde siger, at man selvfølgelig kan blive en god mor uanset hvad, og at hun synes, han er en nar. Men det er det eneste, vi ikke er enige om, og ellers er jeg virkelig glad for ham. Vi har en fin dagligdag sammen, vi har meget de samme ideer om, hvad vi gerne vil bruge fritiden på sammen, og ingen af os har økonomiske problemer. Han har en supersød mor, der lige har sagt til mig, hvor glad, hun er for at hendes dreng har fundet sådan en sød pige (som mig altså). Jeg har lyst til at tale med hans mor om det, men er det et forræderi overfor ham? Er hun først og fremmest hans mor og hans domæne, eller kan jeg godt tale med hende, synes I? Jeg er meget i vildrede om det hele, og håber nok mest af alt på, at uenigheden går væk med tiden, når vi har været sammen noget længere. Men hvad nu, hvis den ikke gør? Jeg er 36-37 år og ender jeg så som en, der aldrig får børn – som jeg meget gerne vil have.

Jeg veksler mellem at synes, at jeg har et KÆMPE problem og at jeg nok bare overdriver. Hvad synes I? Jeg kunne godt tænke mig både at høre en mands og en kvindes perspektiv.

Eks-misbrugeren

Svar 1

Kære eks-misbruger

Tillykke – stærkt gået!

Tillykke også med din bevidsthed om dine mønstre i forhold til mad. Lige præcis de mønstre, som din kæreste frygter. Det vil altid være en ”vane”, som du skal være opmærksom på ikke at falde tilbage i. Med den bevidsthed ser jeg imidlertid ikke nogen forhindring for, at du skulle blive en god mor.

Når vi danner par, har vi mennesker en tendens til at finde et match – også i misbrugsmønstre – så spørgsmålet er, hvad din kærestes mønster er.

I mødtes, da du endnu var i behandling, og på det tidspunkt har han opfyld et behov hos dig. Og du har opfyldt et behov hos ham. På et ubevidst plan. Den tiltrækning har bund i jeres mønstre.

Nu har du flyttet dig og har sat dig nye mål i livet. Din kæreste afviser at få børn med henvisning til dit mønster, men så er han inde på din banehalvdel. Han tager ikke stilling til sin andel i forældreskabet.

Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om din kæreste og hans motiver. Men som jeg læser det, har du taget ansvar for dit liv. Du har helt ret i, at det ikke nytter at skubbe spørgsmålet om at få børn ind under gulvtæppet. Og så må du træffe et valg. Igen.

Kærlig hilsen, Steen Blendstrup

Svar 2

Kære Kommende Mor

Jeg synes, du skal finde en ny kæreste straks.

En livsledsager og eventuel medforælder skal ikke fastfryse partneren i en fortidig misbrugerrolle. Som du beskriver jeres forhold, har han besluttet, at du er den skrøbelige og svage af jer to. Én af parforholdets vigtigste funktioner er den modsatte: At støtte hinanden generelt og ydermere forsikre dig, at får du en dag et tilbagefald, så er han der for dig. Måske er det ham, der om få år oplever en livskrise, hvor du viser dig at være den stærke i forholdet.

Og vær opmærksom på, at når mænd – eller kvinder – i et parforhold finder på undskyldninger for ikke at få børn, så er det ofte fordi, de slet ikke vil have børn, eller bare ikke vil have børn med den aktuelle partner. Ingen af delene får man dem til at indrømme eller erkende i en direkte konfrontation, for så skrider grunden under forholdet.

Ingen kan svare på, om du bliver en god mor. Du gør dig tanker om opgaven, og så er du allerede foran dem, der bare reproducerer sig bevidstløst.

Svigermor er ikke en god idé at konsultere. Lige så skruk, som unge kvinder kan være, lige så børnebørns-skruk er mange midaldrende kvinder. Brug i stedet venner og veninder, mavefornemmelsen, og eventuelt en dygtig psykolog, der kan få dig til at underskrive dig som Sej Figther og/eller Kommende Mor.

Venligst Charlotte Sylvestersen

Svar 3

Kære Eks-misbruger

Godt, at I har fået talt om noget, der må have været både svært og sårbart at få sagt og lyttet til. Godt, fordi spørgsmålet om, hvorvidt man vil sætte børn i verden, er så afgørende en beslutning for begges fremtid.

Når ønskerne peger i hver sin retning, kan både du og din kæreste være tilbøjelige til at ønske, at den anden ændrer holdning med tiden og vænner sig til tanken. Det kan let blive en opslidende ventetid og kan opleves som en understrøm af utilfredshed i forholdet, der med tiden kan føre til opløsning.

Det er bedre at tage den andens udsagn for gode varer. Hvis din kæreste siger, at han ikke vil have børn med dig, så stol på, at han mener det. Uanset om hans begrundelse er til at forstå og opleves som rimelig eller ej. Gør op med dig selv, om du helhjertet kan give slip på ønsket om at få børn. Helhjertet, fordi du ellers risikerer at bruge det mod ham senere i livet.

Det er din beslutning alene, om du helt overordnet vil have muligheden for at få et eller flere børn. Vil du det, så er det ikke nogen god idé at lade årene gå og håbe på, at det løser sig.

Det er ikke noget nemt dilemma du står i, og jeg synes ikke, at det er nogen god idé at involvere hans mor. Det er en giftig cocktail for en mand, hvis mor og kæreste indgår alliancer. Brug dine veninder til at få greb om dette dilemma, og giv dig selv tid og rum til at forestille dig de forskellige scenarier. Mærk efter med hjertet, hvad du vil.

Venlig hilsen, Eva Zelander

Har du et problem?

Har DU et problem, som du går og tumler med, og som du gerne vil høre Brevkassens syn på? Så skriv til os på brevkasse@pov.international. Alle henvendelser behandles selvfølgelig fortroligt.

Hver uge svarer psykoterapeut Eva Zelander sammen med et af de øvrige medlemmer af POV på et problem eller dilemma.

Kategorier