mm

Steen Blendstrup

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret
Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Steen Blendstrup
på Mobile Pay: 25464268

Chelsea Manning er fri

TEATER – Dobbeltheden er til at tage og føle på: “Manning er fri” henviser både til Chelsea Mannings løsladelse i USA og til, at Chelsea, der blev født Bradley, fandt hjem til sin sande identitet. Undervejs kan vi så spørge os selv, hvor frie vi er: om vi gemmer en hemmelighed inde i os selv, og om Staten gør? Det skriver Steen Blendstrup efter at have set Teater Mungo Parks forestilling, der ikke kun er politisk teater i den forstand, at det handler om afsløringerne – men politisk i overvejelserne af det enkelte menneskes ansvar stillet over for loyaliteten mod Staten. “Publikum må selv tage stilling.”

Mungo Parks direktør, Lasse Bo Handberg, indrømmer, at han umiddelbart spekulerede på, om historien om den amerikanske whistleblower Bradley/Chelsea Manning var relevant i lille Danmark.

Men verden er blevet mindre. Dels er vi kun få klik væk fra informationer fra hele verden, dels er Danmark et krigsførende land, der også er involveret i de løbende konflikter i Irak.

Og endelig er historien om mennesket Manning simpelthen bare god dramatik.

Manning er fra start en splittet natur, en lille dreng, der sniger sig ind på søsterens værelse og prøver kjoler og makeup. Han er en smuk lille dreng, men også en splejs, som bliver mobbet i skolen.

Desuden vokser han op i et dysfunktionelt hjem med alkoholmisbrug, selvmordsforsøg og skilsmisse. Ikke noget mirakel, at han lærer at fremstå som noget andet, end han er.

Det er her Manning træder ind på verdensscenen, fordi han vælger at gemme hundredtusinder af filer, som han senere sender til WikiLeaks. I omfang den største sikkerhedsbrist i det amerikanske forsvar nogensinde og en verdensomspændende skandale om militærets drab på civile, journalister og børn

Under det amerikanske militærs daværende don’t-ask-don’t-tell-politik kan han som ung mand melde sig til hæren uden at skulle afsløre noget om sin seksualitet og uden at blive spurgt om sin hemmelighed. Og den nørdede Manning bliver sat til at håndtere data og arkivere dokumenter, lydfiler og film. Statens hemmelighed. Han bliver udstationeret i Irak.

Det er her Manning træder ind på verdensscenen, fordi han vælger at gemme hundredtusinder af filer, som han senere sender til WikiLeaks. I omfang den største sikkerhedsbrist i det amerikanske forsvar nogensinde og en verdensomspændende skandale om militærets drab på civile, journalister og børn og om hemmeligholdelsen af disse handlinger.

Hvad der siden sker, er almindeligt kendt: Manning bliver afsløret, arresteret, dømt for spionage, og vælger endelig i fængslet at træde i karakter i sin virkelige identitet som Chelsea Manning. Som en af sine sidste embedsgerninger benåder Præsident Obama hende – eller rettere sagt; han forkorter hendes straf: Manning er fri.

Anders Budde Christensen vokser fra en femårig dreng, til en søgende teenager, til en samvittighedsplaget mand – og til sidst til en kvinde. Han agerer samtidig andre personer i Mannings liv … Det er sublim skuespilkunst

Alt dette på en time og 40 minutter og kun med skuespilleren Anders Budde Christensen på scenen. Han vokser fra en femårig dreng, til en søgende teenager, til en samvittighedsplaget mand – og til sidst til en kvinde. Han agerer samtidig andre personer i Mannings liv; familien, soldaterkammeraterne og officererne, anklageren og forsvareren, medfanger og fangevogtere.

Det er sublim skuespilkunst.

Anders Budde Christensen er også dramatikeren bag denne solopræstation. Her skal han tackle den udfordring at skabe spænding i en historie, hvis slutning publikum godt kender. Det er dokumentarteater, men da Chelsea Manning ikke selv har medvirket i dets tilblivelse, kan han tillade sig at fabulere frit over Mannings moralske overvejelser undervejs – og hvordan de er med til at præge hendes valg både på det politiske og det personlige plan.

Manning er fri er ikke politisk teater i den forstand, at det handler om, hvad Manning afslørede. Hvad det angår, kan det konstateres, at Staten altid har holdt på sine hemmeligheder – ikke mindst i krig.

De civile ofre i Irak kan synes ubetydelige sammenholdt med massakrer, voldtægter og andre krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig, der ofte refereres til som den ”gode” krig. Dokumentationen er i dag bare meget mere omfattende og er – takket være Manning – kommet til offentlighedens kendskab umiddelbart efter hændelserne.

Men Manning er fri er politisk i overvejelserne af det enkelte menneskes ansvar stillet over for loyaliteten mod Staten. Manning nægter på intet tidspunkt, at hun har overtrådt den fortrolighedserklæring, hun selv har underskrevet. Så må vi som publikum tage stilling.

Nok så interessant er selvfølgelig Mannings metamorfose fra Bradley til Chelsea. At vælge en karriere i militæret er for mange underklasseamerikanere eneste vej til en uddannelse og en fornuftig plads i samfundet.

At vi i visse kredse udviser stor rummelighed over for forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, betyder under ingen omstændigheder, at alle børn får mulighed for frit at finde deres egen vej

Samtidig er det selvfølgelig en mulighed for at ”performe” en maskulin identitet, som han ikke kan se sig selv i, men har fået at vide er ”den rigtige”. En helt parallel historie – minus afsløringen af militære hemmeligheder – kunne fortælles om en af Kronprins Frederiks kolleger fra Frømandskorpset.

At vi i visse kredse udviser stor rummelighed over for forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, betyder under ingen omstændigheder, at alle børn får mulighed for frit at finde deres egen vej.

Hvilken farve babytøj gav du i øvrigt, da der senest meldte sig en lille ny dreng/pige i familien?

Manning er fri er rørende, spændende, udfordrende og ind imellem morsom.

På den måde er det Mungo Park Classic. Det er scenografien også. Det virker simpelt med en bar scene med et glasbur i midten, men er faktisk voldsomt avanceret med lyseffekter og projektioner, der fungerer som alt fra dokumentation til dialogpartner til Manning, når han chatter med en ven om sine hemmeligheder. Og som optræder både som pigeværelse, kontor og fængselscelle. Og som symbol.

Anders Budde Christensen tog til USA for at researche Manning er fri, men kom aldrig til at tale med Chelsea Manning selv. Det er nok heller ikke så afgørende. Men man kan håbe, at hun en dag får en oversat version at se.

“Manning er fri” spiller på Mungo Park Allerød til 17. marts og igen 26.-28. marts samt på Betty Nansen Teatret til maj. Forestillingen er skrevet og spilles af Anders Budde Christensen med Maria Kjærgaard-Sunesen som instruktør.

Alle illustrationer fra forestillingen. Fotograf: Bjarke Maccarthy

 

Kategorier