Brexit – Historien om en trafikulykke i slowmotion

af

Sjældent har et politisk træk givet så meget bagslag som Theresa Mays beslutning om at afholde lynvalg i Storbritannien. Brexit-forhandlingerne er nu umulige at overskue. En ting ved vi, skriver Lykke Friis i sin aktuelle nyhedsanalyse: EU ønsker ikke en lang skilsmisseforhandling, og hermed truer et reelt sammenbrudsscenario, hvor EU og UK ikke kan blive enige om en aftale inden for den to-årige deadline. Vi risikerer at blive vidne til en trafikulykke, hvor bilen kører ud over afgrunden.

Sjældent har et politisk træk givet så meget bagslag som Theresa Mays beslutning om at afholde lynvalg i Storbritannien. Hvad der først fremstod som et genialt træk, udviklede sig til et rent harakiri. Men hånden på hjertet: Hvem kunne dog have forudset, at Theresa May kunne tabe et forspring på 24 procentpoint på gulvet?

På selve valgdagen lykkedes det mig i hvert fald ikke at finde en eneste samtalepartner i London – fra tænketankspersoner til taxachauffører – som overhovedet orkede at diskutere et scenario, hvor Jeremy Corbyn blev premierminister.

Diskussionen gik primært på, hvor stort et flertal de konservative ville få.

Da valgresultatet tikkede ind, fik premierminister Wilsons kliché om at en uge er langt tid i politik en æresrunde.

Selvom det er umuligt at opstille en stribe sikre scenarier over Brexit-forhandlingerne, er én ting i hvert fald sikker: Forhandlingerne bliver blot endnu mere komplicerede.

Set i det lys skal man passe på med at komme med alt for klare forudsigelser om, hvad der nu sker med Brexit-forhandlingerne. For frem for “a stable and strong leadership“, som May med mekanisk stemme blev ved med at gentage i valgkampen, står vi nu med en uforudsigelig situation, hvor et konservativt formandsopgør og hurtigt nyvalg er indenfor skiven.

Intet er som før, men May fastholder Brexit-linjen. Og selvom det er umuligt at opstille en stribe præcise scenarier over Brexit-forhandlingerne, er én ting i hvert fald sikker:

Forhandlingerne bliver blot endnu mere komplicerede.

  • Der er hverken flertal for en hård eller blød Brexit. Ja, da Brexit spillede en så lille rolle i valgkampen, er det svært at udlægge valget som en klar tilslutning til den ene eller anden model.
  •  May skal balancere mellem det nordirske parti Democratic Unionists party, DUP, og de skotske konservative, der ønsker sig en blødere Brexit, og et konservativt parti, hvor der med tænketankdirektøren Mark Leonards ord nu er flere “hardcore eurosceptics than hardcore remainers.
  •  Labours Corbyn gik til valg på en mindre hård kurs end Theresa May, men en blød Brexit, hvor UK bliver i det indre marked (og accepterer arbejdskraftens frie bevægelighed), er også et “no go” for dem.

Konsekvens og nye problemer rundt om hjørnet

Trods det turbulente valg vil May køre videre med en business as usual-strategi på Brexit-fronten og indlede forhandlinger om 10 dage på baggrund af sin oprindelige politik – læs en hård Brexit. På så kort tid vil der hverken kunne skabes en ny national konsensus eller opnås enighed om at bede om en time-out, dvs. anmode de 27 EU-lande om, at forhandlingsuret (art 50 i Lissabon-traktaten) sættes i stå og først sættes i gang igen, når der er kommet klarhed over Storbritanniens situation.

Reelt vil det dog være meget vanskeligt for May at forhandle.

Mon ikke EU-landene kommer til at vente et par gange, mens May må forhandle på hjemmefronten? I forvejen var forhandlingerne ekstremt pressede, da de skal være afsluttede i marts 2019.

Problemerne er allerede lige rundt om hjørnet – før vi overhovedet kommer til diskussionen om det indre marked.

Allerede i første fase af forhandlingerne skal EU og UK blive enige om “skilsmisseregningen” og ikke mindst grænsen mellem Irland og Nordirland. Og her skal Mays nye parlamentariske grundlag, DUP, nok have meget klare synspunkter.

Så mon ikke EU-landene kommer til at vente et par gange, mens May må forhandle på hjemmefronten? I forvejen var forhandlingerne ekstremt pressede, da de skal være afsluttede i marts 2019.

Er der en voksen tilstede?

Samlet set sidder man derfor tilbage med fornemmelsen af, at vi er vidner til et trafikuheld i slowmotion.

Man kunne anlægge den betragtning, at EU jo kunne svare højlydt ja, når spørgsmålet lyder – er der ikke en voksen tilstede? Men sagen er, at EU også har uhyre vanskeligt ved at ændre kurs.

EU har konsekvent argumenteret for, at EU-27 vil respektere nej-resultatet fra den 23. juni 2016 – og at bolden ligger hos briterne. Hvis UK vil ændre kurs og anmode om en time-out, må initiativet derfor komme fra London.

Ændringer i den nuværende forhandlingskurs (eller bare en time-out, der kræver enstemmighed blandt de 27) kan føre til, at EU-landene pludselig selv kan komme op at skændes om, hvordan man skal behandle Storbritannien.

Dertil kommer, at EU allerede nu har blikket rettet stift mod det fremtidige EU uden UK. Ændringer i den nuværende forhandlingskurs (eller bare en time-out, der kræver enstemmighed blandt de 27) kan føre til, at EU-landene pludselig selv kan komme op at skændes om, hvordan man skal behandle Storbritannien.

Endelig er medlemsstaterne og Kommissionen stærkt optaget af, at al energi ikke bruges på Brexit. F.eks. vil Merkel og Macron gerne videre med forsvarsdimensionen, der skal vedtages et nyt 2020-budget og forude i 2019 venter valget til Europa-Parlamentet.

Kort sagt: EU-landene er mildest talt ikke interesseret i en lang “skilsmisseforhandling”.

Set i det lys kan man faktisk godt argumentere for, at det ikke er den hårde Brexit, der er blevet mindre sandsynlig efter den 8. juni. Hovedpointen er måske snarere, at “sammenbrudsscenariet” er rykket nærmere – altså scenariet, hvor EU-landene og UK ikke kan blive enige om en aftale indenfor den to-årige deadline.

Eller for at blive i billedet: Vi risikerer at blive vidne til en trafikulykke, hvor bilen kører ud over afgrunden.

Fortsættelse følger med sikkerhed.

Topillustration bringes med tilladelse.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Lykke Friis

Lykke Friis er formand for Det Udenrigspolitiske Selskab og prorektor på Københavns Universitet.
 

Seneste indlæg fra

Gå til Top