Et ensidigt angreb på den amerikanske presse

af

Berlingske har generelt en glimrende dækning af USA. Derfor kan det undre, at avisens kulturjournalist Bent Blüdnikow tilbyder læserne fejlbehæftede og direkte misvisende oplysninger om amerikanske medier, skriver Mikkel Soelberg Christensen. Hvordan kan man forsvare dette i disse tider, hvor diskussioner om ”fake news” i forvejen skader pressens troværdighed?

I USA har Trump og mange konservative debattører i lang tid forsøgt at undergrave de traditionelle mediers troværdighed ved konstant at anklage disse for at være unfair.

Og det har virket, særlig blandt de allermest konservative vælgere, selvom beviserne for den påståede bias (vinkel/fordom) er særdeles mangelfulde. Desværre har tendensen alligevel bredt sig til Danmark, og her vil jeg særlig nævne Berlingskes Bent Blüdnikow, der blindt videregiver Trump-støtternes tynde angreb.

I april anklagede han New York Times for bevidst at holde Trump-positive meningsmålinger tilbage. ”At avisen havde manipuleret med nyheder og opinionsundersøgelser og således ikke bragt nogle, der var til fordel for Donald Trump, var åbenlyst for enhver”, skrev han. Det var dog ikke så åbenlyst, at Bent Blüdnikow kunne finde bare skyggen af bevis for sin voldsomme anklage.

Usande påstande om mediedækningen af James Rosen-sagen

For tre uger siden fortalte han, at pressen svigtede ved at være unuancerede positive i deres dækning af Obama og alt for negative i dækningen af Trump. Til at underbygge sin kritik af pressen nævnte han tre komikere, og at Washington Post, New York Times og CNN ikke “gad undersøge sagen nærmere,” da Obama fik Justitsministeriet til at godkende aflytning af en kritisk journalist fra Fox News”.

Det er dog noget decideret vås, for det var Washington Post, der først afslørede sagen, og den blev for øvrigt efterfølgende dækket tæt i alle de tre nævnte medier, ligesom den blev omtalt overalt på TV, på nettet og i radioen, hvor kritikken – fortjent – haglede ned over Det Hvide Hus og præsident Obama. Se f.eks. CNN’s Jake Tappers kritik her.

I New York Times – avisen, som Blüdnikow hudfletter for at være en utroværdig avis, der huser en bande røde lejesvende, som blot giver sig ud for at være hæderlige journalister – skrev lederkollegiet også en rasende leder til forsvar for den aflyttede journalist, James Rosen fra Fox News, under overskriften: Another Chilling Leak Investigation. Lederen fra 2013 anklagede præsident Obama for at true ”pressens fundamentale frihed til at indsamle nyheder”:

With the decision to label a Fox News television reporter a possible “co-conspirator” in a criminal investigation of a news leak, the Obama administration has moved beyond protecting government secrets to threatening fundamental freedoms of the press to gather news.

Sådan kan man blive ved. Begejstringen for Obama var stor, måske også for stor i enkelte tilfælde, men når det angik de mest væsentlige historier, var de såkaldt etablerede medier på tæerne i hele Obamas embedsperiode. Ganske som pressen skal være – de var konsekvent kritiske overfor både præsidenten, regeringen og dennes politikker.

Og de fleste iagttagere, også i Danmark, der følger amerikanske medier, ved, at grunden til, at mange af de omtalte medier fortsat nyder en udbredt troværdighed – ikke blot New York Times, men også Washington Post, Wall Street Journal samt mange andre både radio- og tv-programmer som blogmedier – også skyldes, at de er gode til at underkaste magthaverne kritiske eftersyn, uanset hvem der residerer i Det Hvide Hus.

Kritisk medierapport – men med andre konklusioner end Blüdnikows

Og nu er den så gal igen. Blüdnikow fik i forrige uge fat på en rapport om dækningen af Trumps 100 første dage.

Af rapporten, der stammer fra en undersøgelse foretaget af Harvard Kennedy School Shorensteins Center on Media, Politics and Public Policy fremgår det, at 80 procent af nyhedsdækningen af Trump i de undersøgte medier er negativ, og Blüdnikow konkluderer, at rapporten “viser en ekstrem negativ tilgang” til Trump.

Rapportens forfattere konkluderer noget helt andet: nemlig at samtlige etablererede medier (både dem til venstre og dem til højre) er alt for fokuserede på magtspillet i Washington D.C. og hellere skulle se at komme udenfor hovedstaden

Rapporten konkluderer imidlertid ikke – hvis man altså læser den – at Trump er blevet behandlet uretfærdigt. Tværtimod skriver rapportens forfattere, at det er for tidligt at konkludere netop det, dels fordi medierne generelt har en tendens til at overfokusere på kritik og negative historier, dels fordi Trump rent faktisk har været ude med mange bevislige faktuelle forkerte oplysninger, som ikke minder om noget, nogen tidligere præsident har præsteret.

Rapportens forfattere konkluderer noget helt andet: nemlig at samtlige etablererede medier (både dem til venstre og dem til højre) er alt for fokuserede på magtspillet i Washington D.C. og hellere skulle se at komme udenfor hovedstaden.

Forfatterne advarer også om, at pressen ikke må falde for den modsætning, som Trump stiller op, og som handler om, at der foregår en krig mellem ham på den ene side og medierne på den anden.

Rapporten nævner, at det naturligvis kan være ubehageligt og føles uretfærdigt, hvis man er journalist og konstant angribes af præsidenten for at producere løgnehistorier og ”fake news”,men at pressen står sig bedst ved at afvise lokkemaden og fokusere på den politiske opposition – herunder også Demokraterne og Trumps eventuelle kritikere – og ikke blot bevidstløst hænge ved Trumps læber og minutiøst rapportere hvert et ord, der kommer fra hans mund eller hans Twitter konto.

Der er noget paradoksalt over, skriver forfatterne, at Trump på den ene side har været fremragende for mediernes ratings og så det, at dækningen alligevel samtidig er så negativ. Trump suger med andre ord dækningen til sig som en svamp, hvorved mange andre forhold negligeres. Og det er ikke sundt i et demokrati.

Washington Posts mediecolumnist Margaret Sullivan beskæftiger sig også med Harvard-rapporten mandag i denne uge. Læs hendes gennemgang her.

Påstande om hysteri holder ikke

At Trump selv gennem sine egne handlinger har givet medierne mange kritiske historier i sin første tid som præsident understreges i rapporten i øvrigt også ved, at selv hos konservative Fox News er mere end 50 procent af historierne om Trump kritiske. Det mest kritiske medie under de første 100 dage var derudover slet ikke amerikansk, men tyske ARD.

Berlingske har flere skribenter, der ved en masse om USA og skriver fantastisk. Det undrer mig, at man ikke lader nogle af dem komme til orde, når der skal kommenteres på de amerikanske medier i avisen

Bent Blüdnikow – Foto fra YouTube.

Blüdnikow skriver videre, at man som læser bliver overrasket “når man læser de etablerede medier som Washington Post og New York Times, for der er ikke tale om almindelig kritisk journalistik, men nærmere om hysteri. Stærkt subjektive reportager med negative formuleringer og et væld af ofte nedladende kommentarer præger aviserne og bl.a. også tv-stationen CNN”.

Pudsigt nok tilbyder han ikke Berlingskes læsere et eneste eksempel herpå.

Det er korrekt, at New York Times og Washington Post er mere liberale end de er konservative i deres ledende artikler – og de begår naturligvis som alle andre medier også fejl nogle gange.

Men fremstillingen af, at der ikke er tale om almindelig kritisk journalistik, men nærmere om hysteri er håbløs og simpelthen uden dækning i de to avisers journalistik.

Begge aviser producerer mængder af kritisk journalistik om begge sider. Blandt andet leverede de en massiv dækning af historien om Clintons e-mailserver, der sandsynligvis kostede hende valgsejren.

Kort sagt ville man, hvis man gav sig tid til rent faktisk at læse aviserne, finde et andet billede end det, Blüdnikow og Trump-støtterne forsøger at fremstille.

Kan vi få USA-korrespondenterne på banen?

Sluttelig bruger Blüdnikow en kommentar fra den konservative analytiker for (den også konservative avis) Washington Times, Joseph Curl, der kritiserer CNN, som bevis på mediernes negativitet over for Trump.  Og i denne uge en anden kommentator fra den ligeledes konservative Wall Street Journal til at sandsynliggøre en ny påstand om, at de danske medier bevidst har udeladt at dække en intern magtkamp og omorganisering i staben ved New York Times, som har ført til nedlæggelsen af jobbet som læsernes redaktør.

At de konservative i USA angriber de liberalt sindede medier er ikke nyt, ikke overraskende og ikke sjældent, men man kan selvklart ikke anvende dem som objektive sandhedsvidner i denne sammenhæng.

Og ligesom man ikke blot kan læne sig op ad konservative kommentatorer, når man vil skrive om medierne  i USA samt om Trump, kan man heller ikke kalde Blüdnikow for et objektivt sandhedsvidne, når han beskriver de amerikanske medier ved helt ukritisk at videreformidle Trump-lejrens anklager. Blüdnikow er debattør og sådanne har alle aviser, men man må omvendt forvente, at disse underbygger deres synspunkter, hvilket det mildest talt ligger tungt med i de tilfælde, jeg har beskrevet.

Berlingske har imidlertid flere skribenter, der ved en masse om USA og skriver fantastisk, både nuværende og tidligere korrespondenter og udlandsjournalister. Det undrer mig, at man ikke lader dem komme til orde, når der skal kommenteres på de amerikanske medier i avisen.

Jeg vil gå så vidt som at sige, at man herved faktisk svigter sine danske læsere og tilbyder dem et bevidst fordrejet billede af virkeligheden. Og i disse tider med debatter om falske nyheder er det vel ikke et sted, som Tante Berlingske har lyst til at befinde sig.

Topillustration: American Newspapers royalty-free stock photo.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Mikkel Soelberg Christensen

Mikkel Soelberg Christensen (f. 1984) har siden 2009 boet i Missouri, hvor han er tilknyttet USA's største og ældste journalistskole som underviser og ph.d.-studerende i krisekommunikation. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og har en master i political science fra University of Missouri. Har tidligere arbejdet for DR Nyheder og bidraget til flere amerikanske medier, blandt andet USA Today. Bidrog i 2015 til en dokumentarfilm om raceuroligheder i Missouri og har senest skrevet et portræt af Harry Truman til bogen ‘Præsidentportrætter’ der udkom i oktober 2016.
Mikkel har en nørdet interesse for amerikansk politik, som han med både glæde, forundring og frustration følger fra Midtvesten. Desuden er han stor fan af amerikansk sport, og han har det allerbedst, når han tilbringer en eftermiddag på stadion for at se baseball eller college football. Skulle du have lyst til at donere til Mikkels skriverier, er nummeret til hans Mobile Pay: +4528541073. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan skrive til ham på Facebook eller på mail: mikkel.christensen@mizzou.edu.

Seneste indlæg fra

Gå til Top