Anmeldelse: Kampen for kærligheden

af

Claus Ankersen anmelder “Fra Vinterarkiverne”, som er den prisbelønnede norske forfatter, Merete Lindstrøms anden bog på dansk. Det er en melankolsk kærlighedsfortælling med et knapt og præcist sprog. Sjov er den imidlertid langt fra. Men skøn for den, der er interesseret i parforholdets ofte fjendtlige assymetri.

Jeg ville aldrig selv have samlet bogen op. Der er noget flæbende melankolsk over titlen. På bogens forside sidder en stor sort hund og skuer bort under en hvid himmel med en nøgen gren som sit eneste selskab. Den er skrevet i du-form. Anden person. Det er fortælleren, forfatterens alter ego, som fortæller historien til sin partner. Det er sjovt. For det fungerer faktisk udmærket, når man lige har vænnet sig til det. Det er tilgengæld også det eneste sjove ved bogen. Sproget. Knapt og præcist.

Historien om kampen for forholdet er interessant og rammer ætsende virkeligt ned mellem kønsforståelse og relationsdynamikker. Hvorfor insisterer vi så målrettet og enøjet på at få det, vi ikke kan få? Hvorfor elsker vi allermest, den som ikke vil eller kan os? Hvorfor insisterer vi på at ofre alt i denne trivselsfjendtlige asymmetri?

Fra Vinterarkiverne er historien om parret, som flytter på landet for at redde forholdet, og i særdeleshed er det den klassiske historie om den selvopofrende kvinde, som satser alt, hele sit væsen, al sin livskraft, sin stædighed og vilje, al sin kærlighed på et forhold, som af grunde udenfor nogens kontrol – partnerens stærkt plagede sind – er dømt til at være ganske tæt på umuligt.

Er det dette næsten umulige, som virker så uimodståeligt dragende på os? Det nær-utopiskes sorte magi? Troldsplinten i øjet. Fra Vinterarkiverne er i hvert fald historien om at leve beslutningen ud.

Bogen er fuld af hunde og heste. Hendes vildskab. Eventyrpigen. Pippi langstrømpe og Lara Croft inside. Hende som altid ender med at tabe de syv første omgange til den pæne pige. Den trofaste og omsorgsfulde pige. Sygeplejerskepigen. Mother Teresa-pigen. Den gode pige. Den artige pige. Hende, der ofrer sig med et smil på læben. Hende, der ofrer alt for kærligheden, hvisket med bævende – og pinefuld selvbevidsthed.

På den måde bliver historien for mig dobbelt melankolsk. Og hvis man elsker tænderskærende og ætsende melankoli og store jagthundes tuden mellem en slidsom og desperat dagligdags konstante kredsen om tilstanden og motivet hos en fraværende og dybest set umulig partner, så bør bogen absolut læses. Jeg er stadig vild med, at du-formen fungerer så fedt. Og som med Lars von Triers film, må jeg nødtvungent bøje mig og medgive vilkåret: Når et værk rammer tilstrækkelig dybt i maven og efterlader en tilstrækkelig følelse af uro, så må man anerkende den kunstneriske dimension. Om man ellers bryder sig om det eller ej.

Som håndværk og et stykke med selvopofrelsens barske melankoli er der fem stjerner til Fra Vinterarkiverne. Den fysiske læsersmerte ved at blive trukket igennem denne stilfærdige skærsild af et forhold, trækker både op og ned … Og aargh … Åbner et rum for total og håbløs elendighed. Nogen finder det smukt. Andre ikke. Jeg hører absolut til i den sidste kategori, og i den læsning holder bogen ikke til mere end tre stjerner.

Fra Vinterarkiverne er så absolut ikke for alle og enhver – men den er trofast mod sin præmis og guf for enhver, som ser skønhed i melankolien. Tre stjerner til Fra Vinterarkiverne.

Fra Vinterarkiverne er skrevet af den norske forfatter Merete Lindstrøm (f. 1963). Lindstrøm modtog Nordisk Litteraturpris i 2012. Fra Vinterarkiverne er hendes anden bog på dansk. Bogen udkom på Tiderne Skifter 29. april 2017, 218 sider, 249,95 kroner.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Claus Ankersen

Forfatteren, digteren og kunstneren Claus Ankersen er en af hovedkræfterne i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og har performet, udstillet og optrådt i 19 lande. Udvalgt materiale er oversat til 11 sprog. Han har udgivet syv bøger, hvoraf den seneste Et Pludseligt Sammenfald netop er blevet fremhævet som en af årets syv bedste oversatte digtudgivelser i Ukraine. Ankersen er uddannet antropolog og har tidligere skrevet for Rendestenen, dato og Murmur.

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top