Zohreh er ikke den eneste iranske kvinde, der udvises og sendes tilbage til Iran

zohreh iransk kvinde flygtning udvisning — Zohreh Maleki må ikke fortsætte sit ophold i Danmark, men skal tilbage til det præstestyrede Iran. Foto: Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen 05.12.2022

FLYGTNINGE // KOMMENTAR – Zohreh Maleki er uønsket i Danmark, for Danmark mener, at hun ikke har grund til at få asyl. Hun kom til Danmark som flygtning for tre år siden. Nu skal hun, der er kristen og i øvrigt har arbejdet som ufaglært SOSU-hjælper, retur til præstestyret i Iran, som hun har protesteret mod.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Man skal have gjort sig ualmindelig meget umage for ikke at vide blot en smule om, hvad der foregår i Iran i disse dage.

Mens mennesker bliver slået ihjel, tortureret, voldtaget og fængslet for at sige deres mening i Iran, og mens danske politikere lægger videoer ud på sociale medier, hvor de klipper småbitte lokker af deres hår i postuleret solidaritet med iranernes frihedskamp, foregår dette i Danmark:

Den unge iranske kvinde på billedet hedder Zohreh Maleki.

Hun er ikke flygtet fra Iran for at blive gjort tavs

På tirsdag fylder Zohreh 32 år, men det bliver ikke en dag med fest og gaver. Hun har nemlig fået afslag på asyl og er blevet frihedsberøvet i Ellebæk udrejsefængsel med henblik på snarlig deportation til Iran. I fængslet har man med tvang foretaget coronatest og blodprøve – det må myndighederne gerne gøre, umiddelbart før folk skal udsendes. Nægter hun, skal det for retten – og det giver i det mindste advokaten en smule mere tid.

Zohreh har været i Danmark siden slutningen af november 2019. Hun kom som flygtning og valgte Danmark, fordi det er her, hendes to storesøstre bor.

zohreh iransk kvinde flygning udvisning — Udlændingecenter Ellebæk ligger i den tidligere Sandholm Kaserne i Nordsjælland, etableret i 1989 og siden udvidet. Foto: Kriminalforsorgen

I 2021 valgte hun at konvertere til kristendommen og lade sig døbe i Ribe Domkirke.

Jeg ved godt, at der er nogen, der tror, at mennesker konverterer for sjov eller for at opnå asyl, og at det er lige så let at gøre, som det er at knipse med fingrene. De tager fejl. Forud for en konvertering går et langt og grundigt forløb. Zohreh var sikker i sin sag og har i øvrigt i årevis været fast kirkegænger i både Ribe Domkirke og Apostelkirken.

I Danmark har hun arbejdet som ufaglært social- og sundhedshjælper. Hun er omsorgsfuld, udadvendt og elsker at hjælpe og møde andre mennesker.

Risikerer sin frihed eller livet

Det er meget risikabelt at være kristen konvertit i Iran, og derudover har Zohreh deltaget i en del protester mod det iranske præstestyre. Hvis man ikke ved, hvor farligt dét er, har man sovet gevaldigt i timen.

Hvis deportationen ender med at koste hendes frihed eller ligefrem livet, kan man vel godt sige, det er Danmarks skyld

For nylig så jeg, at Pia Olsen Dyhr i en tråd spurgte, om der virkelig sidder iranske kvinder i udrejsecentre og udrejsefængsler i Danmark.

Det er der sikkert andre, der undrer sig over. Det er svært at gøre andet, ikke sandt? Zohreh er, kan jeg forsikre jer om, ikke den eneste.

Men snart sidder Zohreh ikke længere i fængsel. Snart bliver hun nemlig tvunget ombord på et fly og bragt til Iran.

Har man ikke identifikationspapirer, kan man som iraner ikke tvangsudsendes. Men danske myndigheder har Zohrehs pas. Derfor kan hun blive deporteret. Ligesom det er sket for en række andre iranske kvinder i løbet af det seneste år. Flere af dem er ved ankomsten til hjemlandet røget direkte og langvarigt i fængsel. Når vi ikke fortæller deres historier, er det udelukkende af hensyn til deres sikkerhed.

Også for Zohreh er det forbundet med betydelig fare at stå åbent frem. Ikke desto mindre er det hendes og familiens ønske at gøre det. Hun er ikke flygtet fra Iran for at blive gjort tavs.

Hvis deportationen ender med at koste hendes frihed eller ligefrem livet, kan man vel godt sige, det er Danmarks skyld.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen født 1971. Skønlitterær forfatter. Debuterede som lyriker i 1998 og har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, bl.a tobindsværket om 'Hildegard' samt 'Dronningen af Saba & Kong Salomon' Værkerne er oversat til flere sprog. Involveret i flygtningemodtagelse gennem Venligboerne i København og i aktivisme med henblik på at sikre flygtninge fair behandling og ordentlig retssikkerhed gennem andre initiativer. Bor på Nørrebro med mand og 4 børn.