POV SPORT // ANALYSE – Det danske herrelandshold i fodbold tabte sin sidste kamp i VM-kvalifikationen til Skotland. Et nederlag, det var svært at brokke sig over. Skotterne var bare bedre. Alt imens danskerne kan gå på vinterlandsholdspause med stolthed og en vis VM-ro i sindet.
Klicheen lyder gerne i fodbold, at man ikke er bedre end sin sidste kamp. Sådan et udsagn eller punktum kan man ikke sætte for det det danske herrelandshold, der har leveret et historisk flot fodboldår og en næsten perfekt VM-kvalifikation.
Fortjent skotsk sejr
I fredags var der en streg i målregnskabet, så den hed 30-1 i dansk favør efter ni sejre. Mandag aften røg pointregnskabet fra maksimum til ét nederlag i de ti kvalifikationskampe i gruppe F, som Danmark desuagtet vandt suverænt.
Et 2-0-nederlag til Skotland, som trods alt udgjorde lidt af en lærestreg på målstregen til VM i Qatar om godt et år: Danmark råder ikke over en uendelig bredde af landsholdsspillere, der kan slå hvem som helst. Når holdet stiller op med så mange reservespillere, som det var tilfældet mod skotterne, kan udtrykket sagtens være ordinært og resultatet negativt. For det var en fuld fortjent skotsk sejr.
Når det er sagt, og landsholdsåret 2020-21 nu er skrevet ind i historiebøgerne, så er det langt fra et af den slags, der bliver arkiveret lodret. Der kan rent faktisk skrives bøger om den sæson. Lur mig om ikke flere af kapitlerne også bliver omsat til netop det. I løbet af det næste års tid kan der sagtens dukke titler op a la:
”Sommeren ’21”, ”Christian Eriksen – livet var vigtigere end end karrieren”, ”Simon Kjær: Verdens bedste styrmand”, ”Damsgaard: Troldmanden fra Sampdoria”, ”Kasper Schmeichel: De scorede sgu på mig”, ”På hjul af en landstræner”. Altså, når Kasper Hjulmand har ryddet bordet for de fleste og diverse mediekåringer som ”Årets Dansker”.
Nuvel, lad os lukke året behørigt med en konkret kamp, for de danske landsholdsherrer rundede det af i på Hampden Park i Glasgow mod Skotland i en stærkt skadesplaget udgave med så uerfaren en udskiftningsbænk, at den lige kunne gå an i superligaen.
Ingen Thomas Delaney, Jens Stryger, Yussuf Poulsen, Joachim Andersen, Pierre Emile Højbjerg, Mikkel Damsgaard, Christian Nørgaard, Jonas Wind eller Kasper Dolberg. Og nej, fremdeles ingen Christian Eriksen.
The Hampden Roar
For fuld sækkepibe og skotsk skønnationalsang gik danskerne endda på banen som måske en smule undertippede, fordi hjemmeholdet fremdeles havde noget at spille for i VM-kvalifikationens sidste spillerunde. Andenpladsen var sikret, men med en sejr kunne skotterne få en bedre seedning til de VM-play off-kampe, de skal igennem til marts.
Og The Hampden Roar brød da også ud i scoringens jubelbrøl, da skotterne få minutter efter en Niklas Landin-redning af Kasper Schmeichel på stregen og efter et længerevarende pres mod det danske mål kom foran 1-0 efter et hjørnespark. Skotterne spillede hurtigere, med mere præcision og motivation.
Danskerne holdt stand til pausen, og spillede sig såmænd op, men målchancer hørte resten af året til, ikke de 90 minutter i Glasgow.
Når vi kigger tilbage på 20-21-landsholdsåret har vi patos, succes og national stolthed til rådighed som hårdslående argumenter for et af de største år i dansk landsholdshistorie
Der har så også været så rigeligt af dem i årets løb, og i VM-kvalifikationen blev de 30 af dem omsat til mål, mens der gik tre ind i de sidste to kampe. 10 kampe, 27 point og en målscore på 30-3 er svært at argumentere imod, og Kasper Hjulmand & Co. kan forberede sig til VM i visheden om, at de råder over et vinderhold.
I hvert fald i stærkeste opstilling. Når så stor en del af holdet skal rekrutteres en hylde under mod en kompetent modstander: Not so much.
Når vi kigger tilbage på 20-21-landsholdsåret har vi patos, succes og national stolthed til rådighed som hårdtslående argumenter for et af de største år i dansk landsholdshistorie. Først og fremmest kæmpede holdet sig tilbage i en større national bevidsthed i en slags genfødsel af allemandseje.
Det ejerskab var Christian Eriksens dramatiske hjertestop i EM-åbningskampen mod Finland på surrealistisk vis med til at skabe, og heldigvis kom han ud fra banen med livet i behold. Danskerne tabte, brændte et straffespark, og på trods af forrygende spil mod Belgien måtte de også i den kamp gå fra banen med et nederlag, 2-1.
Derfra lutter juni-stemning og en sprudlende 4-1-sejr over Rusland med en reminiscens af Grundlovsdag 36 år forinden over sig. Forrygende 4-0 over Wales i ottendedelsfinalen og 2-1 over Tjekkiet i kvarten, inden det med nød og næppe gik galt et kvarter inde i forlænget spilletid på Wembley mod selveste England i semifinalen.
Det forløb kan fodboldnationen leve længe på, selvom underholdningsbranchens mætningsgrad ikke giver så lang erindringssnor som tidligere, så kan vi nu også trække den helt tilbage til forårets VM-kvalkampe, som blev vundet på så overlegen vis med B-holdets 8-0 over Moldova og 4-0 i Wien i Østrig få dage efter i A-formation.
Superliga-slagside
Men B-hold med superliga-slagside vinder ikke 8-0 over Skotland foran 60.000 tilskuere på Hamden Park. Det siger sig selv. Især når danskerne intet havde at spille for udover æren. Og den har de på trods af den lille lærestregs mellemregning helt og aldeles i behold, når man betragter bundlinjen for sæsonen 2020-21.
Den er og bliver historisk…
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
