VOETMANN // VÆRINGS MUSIKLYTTERI – POV-skribent Trinelise Væring er ophavskvinde til podcastserien Værings Musiklytteri, som vi bringer i samarbejde med RadioFolk.dk. På en måde er det lydudgaven af Trinelise Værings artikelserie med samme titel. Det er en podcast om sange. Dagens gæst er cellisten og komponisten Veronika Voetmann.
Med afsæt i dagens dogme forsøger skiftende gæster og Trinelise Væring at begejstre lytterne og hinanden med de sange, de hver især har valgt. Væring er sanger, sangskriver og musikanmelder bl.a. på Gaffa. Hun har også udgivet podcasten ‘Værings Værksted – en podcast om sangskrivning’.
Gæsten i denne episode er cellisten og komponisten Veronika Voetmann. De zoomer ind på celloen. Voetmann fortæller om, hvordan celloen har fået sin plads i folkemusikken i dag og hun spiller numre med nogle af de cellister, der har inspireret hende. Væring spiller en række sangskrivere, som skriver sange med afsæt i celloen, fordi de selv er både cellister og sangere.
Hør POVcasten her:
Om Veronika Voetmann
Veronika Voetmann er en alsidig musiker og komponist. Hun startede med at spille klassisk cello, men blev tidligt nysgerrig efter at eksperimentere med celloens muligheder på tværs af andre genrer, såsom nordisk folkemusik, jazz og improvisation, rock og metal.
Hun har optrådt nationalt og internationalt med en lang række kunstnere (blandt andre Myrkur og Marc Facchini) og med egne ensembler, Stringflip og Cloud Atlas Trio. Hun begyndte med at skrive musik til sine egne ensembler, men blev derefter tiltrukket af moderne kunstmusik.
Hun har komponeret musik for forskellige soloartister, kammer- og større ensembler og i forbindelse med teaterforestillinger og øvrige forestillinger. Hendes åbenhed og nysgerrighed for musik og musikskabelse og engagement i mange forskellige musikgenrer er tydelig i hendes kompositoriske tilgang, personlighed og lyd.
Sparsom vibrato, stort fokus på overtoner og sfæriske teksturer samt åbne akkordforløb peger på en dybt rodfæstet inspiration fra nordisk folkemusiktradition. Hendes musik indeholder ofte fragmenter af melodiske linjer og er undertiden stærkt rytmisk funderet. Hun komponerer normalt ud fra en historie eller med den hensigt at skabe en bestemt atmosfære.
Hun har fået sine værker uropført af Jönköpings Sinfonietta, medlemmer af Helsingborg Symfoniorkester, Vindla String Quartet, medlemmer af Gageego! ensemble og Ensemble Mare Balticum og andre mindre ensembler. I 2023 fik hun sit første orkesterstykke opført af Helsingborg Symfoniorkester.
Voetmann og Væring – playliste
Improvisation – Claud Atlas Trio
Wax & Wane – Alana Henderson
Rejländer efter Gravols-Halvar – Mats Berglund Trio
Time – Kelsey Lu
Grand Etang/Hull’s Reel Alasdair Fraser, Natalie Hass
Birds – Ceitidh Mac
Here and Heaven – Yo-Yo Ma, Stuart Duncan, Edgar Meyer, Chris Thile, Aoife O’Donovan
Zawose (for Hukwe Zawose) – Abel Selaocoe
7 Papillons for Cello: Papillon No.1 – Kaija Saariaho, Johanna Gutowska
Jingler: Heartless (instrumental) – Tone of Voice Orchestra
Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring
For RadioFolk.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her