HEAVY METAL // PODCAST – Her følger anden del af prologen til den nye POVcastserie om rockmusikkens udvikling fra medio 1950’erne til 1970, der førte til det første egentlige heavy metal-album, Black Sabbaths debutalbum, ‘Black Sabbath’, der udkom 13. februar 1970.
Selvfølgelig er det et tilfælde. Eller måske sort magi. Præcis samtidig med publiceringen af den denne nye POVcast-serie offentliggør Black Sabbath en enkelt comebackkoncert i Birmingham d. 5. juli i år. Koncerten, eller rettere festivalen, arrangeres i anledning af den parkinsonsramte Ozzy Osbournes endelige farvel til rockscenen.
Også den oprindelige guitarist Tony Iommi, bassist Geezer Butler og trommeslager Bill Ward medvirker. Meget mere om koncerten her.
Og så til anden del af prologen til “Det Tunge Stedbarn – heavy metal genrens fødsel”.
En lydfortælling i elleve afsnit – fra undfangelsen af heavy metal i slutningen af 60’erne til genrens fødsel og omflakkende opvækst i 70’erne.
I denne del II af vores prolog går vi tæt på den sidste del af 60’erne, hvor det for alvor begyndte at lyde hårdt og tungt i garagerne og klubberne i Michigan og Californien, over London og Birmingham, til Københavns Vestegn.
Fra spåner til metal
Vi kommer omkring de mere hårdt rockede anslag, der lød i årene 1967, 1968 og 1969, lige ved indgangen til heavy metals fødselsår, 1970. Blandt andet med følgende nedslagspunkter:
– Michigan rocker massivt med Grand Funk, MC5, Iggy og the Stooges og Alice Cooper.
– Engelske Arthur Brown introducerer maskering og ild i håret.
– Chicagos Coven præsenterer okkultisme og sangtitlen “Black Sabbath”.
– Efteråret 1969: Hippieutopien topper og braser sammen.
– Californiske Steppenwolf serverer os ordet “heavy metal”.
– “Easy Rider” filmens ærinde og motorcyklens symbolik.
– En snak om motorcykelkultur, arbejderklasse og musikpræferencer.
– 1968: Amerikanske anmeldere anvender ordet “heavy metal”.
– Tony Iommi mister et par af sine fingerled, men reddes af en handicappet romaguitarist.
– Birmingham-bandet Earth hygger sig med bluesrock.
– Led Zeppelin bliver til efter deres debutaften i Gladsaxe og Brøndby.
– Deep Purple debuterer i Tåstrup og optræder på en p-plads i Mørkhøj.
– Earth inspireres af skrækfilm og bliver til… Black Sabbath.
Som gæst i studiet har vi igen den navnkundige Kim Kofod, kendt som “Rockuglen”, der oplevede de førmetalliske bevægelser, da de skete i sen-60’erne.
Her finder du POVcasten:
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen – som beklager, at lyden ikke er optimal. Det skyldes en programfejl i en mikser, som er rettet før de næste episoder.
Her kan du lytte til første episode af ‘Det tunge stedbarns fødsel’:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.