BØGER // ANMELDELSE – Antologien Verden set fra Rusland kaster et sjældent dansk blik ind i de idéer, ideologier og utopier, der har formet det russiske verdensbillede gennem de seneste to århundreder. Bogen er oplysende og tegner et nuanceret – og ofte urovækkende – indblik i de tankestrømninger, der ligger bag Ruslands nutidige udvikling og verdenssyn.
”Så vær ikke ligeglad, og vend ikke blikket bort!” skrev finske Sofi Oksanen i sin Putin-kritiske bog fra 2023. Samme holdning, om end mere dæmpet i tonen, ligger bag en ny dansk antologi om russisk idéhistorie, der har titlen Verden set fra Rusland. Idéer, ideologier og utopier.
Den vil oplyse bagom nutidens stadig mere uforståelige Rusland. Skal der fremmanes påpasselighed over for nye vilkår og ustyrlighed, bør det være på grundlag af viden og forståelse – samtidig med bekymring og afstandstagen.
Bogen omhandler de tankemønstre, der har præget eller styret Rusland gennem de seneste 150-200 år, hvor den lange tzar-tid og stærke ortodokse kirke ikke gav samme modernisering med oplysning, liberalisme og industrialisering som Europa. Den anvender ordet tænkere – lidt sjældent, men jo let fatteligt – om de intellektuelle og skribenter, der siden 1800-tallet søgte at fortolke deres omverden. Trods herkomst fra de højere samfundslag gjorde deres metier og opposition dem typisk uglesete, og særdeles mange endte i fængsel og/eller i eksil.
Verden set fra Rusland er øjenåbnende
Der er kommet en kyndig bog ud af denne første sammenstilling om emnet på dansk, med i alt 20 bidrag af danske og nordiske forskere samt en enkelt USA-baseret russisk. Den er aktuelt velanbragt og absolut øjenåbnende. Vi skal se noget mere af Rusland ved at se, hvordan russerne ser tingene. Ikke noget forsvarsskrift, men et nuancerende og perspektiverende akademisk opråb.
Ligesom redaktøren nævner, hvorledes kvinder sjældent har været at finde blandt tænkerne i den russiske tradition, udgør hendes eget køn også mindretallet blandt bidragyderne
Bogen er også sat af spørgsmålet: hvordan kunne det komme så vidt så forholdsvis hurtigt? Havde man efter sovjettiden troet på en fredsommelig og samarbejdende udvikling, har de seneste 15-20 års opbygning af en ny russisk stat vist noget ganske andet.
Én ting er, hvad der sker på slagmarkerne, som fx DR-programmet Krigens døgn følger fast på nu 4. sæson. Noget andet er, hvad der sættes ord på i Rusland af motiveringer, forklaringer og legitimeringer. Det, den russiske befolkning tror på og er med på. Hvorfor har og kan noget få politisk eller populistisk fodfæste? Og hvorfor er Vesten grundlæggende så ugleset, så farlig?
I antologier lurer ofte ujævnhed og strittende tilgange blandt deltagerne, og heller ikke denne går helt fri – noget synes lovlig perifert, andet lidt spekulativt fremstillet. Men samlet set nås en solid belysning bredt i dialog med international forskning.
Ligesom redaktøren nævner, hvorledes kvinder sjældent har været at finde blandt tænkerne i den russiske tradition, udgør hendes eget køn også mindretallet blandt bidragyderne. Nok så bemærkelsesværdigt er, at flere af dem synes ligeud alarmerede over, hvad de kigger ind i og skal gøre forståeligt. Og når dertil læseren flere steder knap tror sine egne – danske – øjne, er det uforståelige så en pointe eller et vilkår?
Fantasterier og utopier
To næppe særlig kendte, sejlivede ideologier får interessevækkende belysning: Eurasianismen trækker Europa og Asien sammen til en geopolitisk territorie- og imperieforestilling, der opvurderer Ruslands unikke civilisations-identitet – mere fra de store øststepper og mindre fra Europa mod vest. Slavofilismen omslutter et konservativt og folkeligt baseret Rusland som noget nationalt særligt, der ikke bør blande med Vesten. Begge retninger har haft langvarigt gehør – og indgår i animositeten mod Ukraine i dag.
Mindre imødekommenhed var der for anarkismens to vigtige grundlæggere Mikhail Bakunin og Pjotr Kropótkin fra 1800-tallet, for teosoffen Helena Blavatsky (bogens eneste kvindelige tænker) og for religions- og eksistensfilosoffen Nikolaj Berdjajev. De måtte alle på forskellig vis forlade Rusland, men får her velintroduceret plads inden for landets idéhistorie.
Kommunisme og kirke
To bidrag belyser – måske lovlig smalt – de 70-80 år hvor marxistiske og socialistiske idemønstre (utopier) forvandledes til en verdensanskuelse som grundlag for en revolution med handling og legitimering af en autoritær sovjetstat. Propaganda, tankekontrol og censur medvirkede til først sejr og siden sammenbrud.
Skønlitteratur har haft en særlig plads i den russiske samfundsdebat, fordi den ofte kunne omgå censuren
Og sovjetstyret formåede i de samme år at sætte landets kristent-ortodokse kirke på vågeblus i forhold til den store ideologiske forankring og indflydelse den havde haft i århundreder. Flere steder i bogen berøres religionens og kirkens stærke konservatisme og antiindividualisme samt det tætte forhold til statsmagten, og med den tradition kunne den vende bemærkelsesværdigt tilbage.
Med tillige sit nedarvede anti-vestlige syn støtter kirken aktuelt åbenlyst både Putin-regimet og krigen mod Ukraine. Kontinuitet og synlig idéhistore om noget!
Skønlitteraturen
De vigtige litterære skikkelser Fjodor Dostojevskij, Lev Tolstoj og Alexandr Solzjenitsyn får plads med gode introduktioner. De har tegnet store dele af – også vores billede af – russisk litterær tradition, og foruden dramatiske liv forsøgte de sig alle både konservativt og grænsebrydende med andre typer skrifter om ’det russiske’, end de idéprægede romaner, som har den længste holdbarhed.
Skønlitteratur har haft en særlig plads i den russiske samfundsdebat, fordi den ofte kunne omgå censuren, både tzar- og sovjettidens. Og tydeligvis spiller især de store fra 1800-tallet i dag en rolle for det officielle image af national tradition og stolthed – de har fortsat appel og kan ’anvendes’ i mange sammenhænge.
Det er ordmagernes tanker der fylder bogen, hvorved ideologier og kulturskikkelser inden for fx musikken og 1920’ernes kunst-avantgarde således ikke får plads.
Uhyggelig nutid
De tre sidste bidrag er voldsom læsning omkring den nutidige tænkning i Rusland – ’homo sovjeticus’, putinisme og nationalbolsjevisme, hvor sidstnævnte dækkede et nazilignende parti, som med appel til ”den socialt marginaliserede ungdom” fiskede i sovjet-sammenbruddet og eksisterede indtil 2007, hvorefter en del tankegods er overtaget af Putins regime. Hans magtpraksis står for en stærk stat, aversion mod vesten og konservatisme funderet på bl.a. kontrol, loyalitet, hypermaskulinitet og frygt, og topfolkene navigerer både teoretisk og praktisk behændigt herefter. En længst afdød fantast-filosof som Ivan Iljin spøger stadig.
Man bemærker også, hvor lidt hidtidig dansksproget forskning der er omkring dette felt. Prekært og kortsynet hvis et land skal have vidensberedskab og tankehorisont i forhold til, hvad der sker geopolitisk og globalt
Karakteristikkerne falder tæt – imperiedrøm, fantasteri, illiberal, populisme, totalitær, etnisk enhed, regimesikkerhed, mafiastat, fascisme, kleptokrati, politisk passivisering og apati, konspirationsteori, stormagtsnationalisme etc. Der er god dokumentation i pagt med andre forskere verden over, men den korte plads begrænser dog nøjere begrebsudfoldelse.
Ukrainekrigen aktuelt er ikke det hele – fokus ligger på de lange og intrikate mønstre omkring alle dem, der har tænkt Rusland og ’det russiske’ som noget særligt, exceptionelt og overlegent. En selvforståelse som stolt civilisation, der samtidig har bidraget til isolation. Fatalt, kunne man synes. Verden drømt fra Rusland!
Introduktion og håndbog
Fondsstøtte har sikret, at bogen kan udkomme, og redaktør og forlag har ære af dens udformning som indbydende forskningsformidling. Fin layout, (næsten) uden brug af illustrationer og gode intromanchetter samt afpassede bidrag på hver 13-16 sider, korte forfatterpræsentationer, historisk tidstavle og klare for- og efterord af professor-kapaciteter. Dertil er der indeks for både begreber og personer (Putin er den, der er nævnt flest gange) samt grundige lister over primær- og sekundærlitteratur for hvert bidrag til at gå videre med – også for russisklæsende. En håndbog som fint står sig sammen med oversigtsværker og leksika om Rusland (Sovjet).
Man bemærker også, hvor lidt hidtidig dansksproget forskning der er omkring dette felt. Prekært og kortsynet hvis et land skal have vidensberedskab og tankehorisont i forhold til, hvad der sker geopolitisk og globalt.
Journalistik og hurtige medier rækker ikke altid langt nok. Man så det efter 9/11, hvad angik dansk viden om arabisk og Mellemøsten, og man reagerede fornuftigt omkring Baltikum efter murens fald. Men hvad ved vi eksempelvis om det voksende Kina, og hvorfor svinder selv de kendte europæiske sprog ind som fag på universiteterne?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og