BØGER // ANMELDELSE – Den svenske journalist Matilda Gustavssons bog Klubben, om hendes sensationelle afsløringer af overgreb og magtmisbrug i toppen af den svenske kunstverden, er en suveræn gestus: En 36-årig kulturjournalist, der intellektuelt og etisk løfter sig smukt over ærværdige akademimedlemmers krigeriske forsimplinger og fordrejninger.
Mit forhold til #MeToo har været ambivalent; forløsning og forbehold har afløst hinanden. Jeg har glædet mig over de ofre, der har fået en stemme, de undertrykkende sociale strukturer, der er blevet synliggjort og de patriarker, der har stået for fald. Men jeg har også frygtet for lidt for hastige domsafsigelser, offentlige udhængninger, dæmonisering og djævleuddrivelser.
Læsningen af bogen Klubben af den svenske journalist Matilda Gustavsson har givet et nyt perspektiv. Det var Gustavsson der stod bag den store artikel i Dagens Nyheter 21. november 2017, hvor 18 kvinder fortalte om seksuelle overgreb fra ”kulturprofilen”, som han blev kaldt i artiklen. Kulturprofilen, hvis borgerlige navn var Jean-Claude Arnault, var kunstnerisk leder af Forum, den mest eksklusive kunstscene i Stockholm, og samtidig gift med digteren Katarina Frostenson, som sad i det magtfulde Svenske Akademi.
Via de talrige vidnesbyrd får hun synliggjort det magtspil, der er kernen i overgrebene, men også de paradoksale følelsesmæssige mekanismer af underkastelse, lammelse, skam, fortrængning og fortielse
Fredag d. 6. december kunne man læse en artikel i Weekendavisen (betalingsmur, red.) om Det Svenske Akademi og Klubben af dr. phil. og medlem af Det Danske Akademi, Marianne Stidsen. Stidsen fremstiller afsløringen af Arnault – som Gustavssons artikel var katalysator for – som ”et dække eller et moralsk figenblad over det, det egentlig handlede om, nemlig forsøget på på illegitim vis at kuppe sig til magten over Sveriges vigtigste kulturinstitution.” Og så udvider hun perspektivet til en omfattende dystopisk vision: ”I sidste ende med henblik på iværksættelse af en gennemgribende strukturel forandring eller slet og ret en feministisk revolution af samfundet”.
Det var derfor med en vis spænding jeg kastede mig over Klubben. Var det virkelig et radikalfeministisk, revolutionært kampskrift? Var Gustavsson et føjeligt instrument i hænderne på forførende feminister med samfundsomstyrtende planer?
Jeg kan efter endt læsning svare utvetydigt nej til begge spørgsmål. Klubben er en imponerende reflekteret, transparent og facetteret bog. Vi følger den nervepirrende researchproces frem til publiceringen af artiklen om ”kulturprofilen”. Brik føjes til brik, vidnesbyrd føjes til vidnesbyrd og hver en sten vendes samvittighedsfuldt. De presseetiske, selvkritiske og sensitive overvejelser løber som en stadig strøm i bogen.
Man forstår de søvnløse nætter før offentliggørelsen. Det Svenske Akademi – som Arnault er viklet tæt sammen med økonomisk, organisatorisk og følelsesmæssigt – har (eller havde) en helt særlig ophøjet placering i kulturlandskabet.
Konspirationens sug
Det sammensatte, komplicerede, modsætningsfyldte i de seksuelle krænkelser og i det kulturelle felt, de udspillede sig i, får lov at stå og dirre. Samtidig med at respekten for vidnerne er gennemgribende og det moralske kompas er konstant.
Arnault er på én gang en passioneret primus motor, der har ledet et kunstnerisk kraftfelt af en klub i 28 år, og en manipulerende mytoman, der opbygger, overdriver og udnytter sin magtposition i den kunstneriske verden. Stedvis charmerende, stedvis ynkelig og igen og igen grænseoverskridende og krænkende over for kvinder.
Gustavsson undgår dæmoniseringen og viser i stedet fra skiftende perspektiver et mangefacetteret menneske med kolossale brister, der får alvorlige konsekvenser for en række kvinder. Via de talrige vidnesbyrd får hun synliggjort det magtspil, der er kernen i overgrebene, men også de paradoksale følelsesmæssige mekanismer af underkastelse, lammelse, skam, fortrængning og fortielse, der præger relationen mellem Arnualt og hans omgivelser.
På et tidspunkt i processen møder Gustavsson personer, der lufter mere omfattende teorier om Forum og Jean-Claude Arnault: ”Da jeg går fra mødet og hen over Sergels Torgs sorte og hvide trekanter, mærker jeg det sug, der er i konspirationen. Oplevelsen af, at virkeligheden for en gang skyld ikke er diffus og splittet uden sammenhæng, men fuld af meningsskabende tegn, der bare venter på at blive tydet”.
Hun falder aldrig for konspirationsteoriens fristelser. I modsætning til centrale medlemmer af Det Svenske Akademi.
Katarina Frostenson og Arnault mener ”at artiklen [Gustavssons artikel] er organiseret af et antal feministiske forfattere”. Den samme fortælling abonnerer en ledende skikkelse i Akademiet, Horace Engdahl, på. Han opfatter artiklen som en ”smædekampagne” og mener, at Gustavsson er blevet brugt som et redskab af ”en mængde kvinder, der længe har ønsket at skade Jean-Claude – og ad den vej styrte Katarina af digtertronen”. Han betror også Gustavsson, at ”offentligheden er en krig… Da angrebet kom var vi uforberedte”. Man hører et tydeligt ekko af denne fortælling hos Marianne Stidsen.
Når man har læst Gustavssons bog, står det imidlertid lysende klart, at fortællingen om, at hun skulle være et instrument for farlige feministiske kræfter er en vrangforestilling uden belæg i virkelighedens verden.
Gustavsson gennemlyser hele affæren og dens komplicerede forbindelseslinjer med et stærkt blik for det mørke og modsatrettede. Fortiden er fragmenteret og kan ikke sættes på en enkelt formel
Også i den forstand er bogen en suveræn gestus: en 32-årig kulturjournalist, der intellektuelt og etisk løfter sig smukt over ærværdige akademimedlemmers krigeriske forsimplinger og fordrejninger.
Har man stadig en mistanke om, at sagen er en snedigt orkestreret radikalfeministisk smædekampagne, har det svenske retssystem ved tings- og hovretten (by- og landsretten) eftertrykkeligt dementeret denne vildfarelse. Arnault er i to omgange blevet dømt for voldtægt. I december 2018 skærpede hovretten tingsrettens dom og idømte Arnault to et halvt års fængsel for to tilfælde af voldtægt.
Gustavsson gennemlyser hele affæren og dens komplicerede net af forbindelseslinjer med et stærkt blik for det mørke og modsatrettede. Fortiden er fragmenteret og kan ikke sættes på en enkelt formel. Men undersøger man den nøje, kan konturerne af et kontrafej træde frem.
Da Gustavsson i 2019 vender tilbage til Forums kælderlokaler i Stockholm, er den sagnomspundne klub omdannet til et fotolaboratorium. Hun slutter bogen således: “I baljer med kemiske væsker fremkaldes store billeder, og ansigtet bliver langsomt synligt.” Et sindbillede på oplevelsen af hendes bog.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Matilda Gustavsson: Klubben – en undersøgelse
Oversætter: Merete Rostrup Fleischer
Forlag: HarperCollins
238 sider, udgivet 25 november 2019
Foto: Ahlander Agency.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
