POLITIK // ANALYSE – Socialdemokratiet oplever fremgang i meningsmålingerne, og Mette Frederiksens krisehåndtering styrker regeringen. Samtidig vokser spændingerne om en mulig krigsskat og forsvarsudgifter. Kan regeringen fastholde sit momentum, eller truer interne uenigheder og Trumps pres med at skabe krise?
Den var lang tid om at indfinde sig. Men nu slår statsmandseffekten tilsyneladende igennem med fuld kraft.
I hvert fald stiger opbakningen til Socialdemokratiet for første gang i over to år så markant, at man som politisk kommentator ikke behøver at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed.
Socialdemokratiet ligger til at få 23 pct. af stemmerne, hvor det for blot et par måneder siden kun lige kunne svinge sig op på 20 pct.
Ifølge en meningsmåling fra Verian, det tidligere Gallup, ligger partiet til at få 23 pct. af stemmerne, hvor det for blot et par måneder siden kun lige kunne svinge sig op på 20 pct. Dog kommer Voxmeter, et andet analyseselskab, i deres måling offentliggjort i går frem til samme niveau som i efteråret, altså knap 20 pct.
Forsvarsudgifter og krigsskat truer regeringen
Samtidig – mens den amerikanske præsident, Donald Trump, skaber daglige overskrifter, senest om at omdanne Gaza til Middelhavets riviera og fordele alle nuværende beboere til Jordan og Egypten – tager uenigheden mellem de tre regeringspartier, S, V og M, imidlertid stille og roligt til.
Det er især debatten om de stigende forsvarsudgifter og en mulig ny krigsskat, der splitter partierne.
Mens V og M afviser en ny skat, er Socialdemokratiet mindre kategorisk. Samtidig ønsker udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu en ny økonomisk fremskrivning – en såkaldt 2040-plan.
Den genopblussede skattedebat har potentiale til at sprænge regeringen
Planen vil i givet fald kunne blive en alvorlig presbold på Mette Frederiksen, da den risikerer at afsløre, at Danmark ikke har råd til at hæve forsvarsudgifterne til 3,5 pct. af BNP og samtidig fastfryse pensionsalderen, som jo er Socialdemokratiets slagvare.
Den genopblussede skattedebat har potentiale til at sprænge regeringen.
Genvandt fodfæste
Mette Frederiksen er lige nu i færd med at håndtere den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Da Trump i starten af det nye år lod forstå, at hans udtalelser om at overtage Grønland er alvorligt ment, fremstod den danske regering lettere forpjusket.
Statsministeren var nærmest mundlam, og Lars Løkke Rasmussen var på ferie i Thailand med sin familie, og nægtede at afbryde sin ferie. Da han endelig satte sine fødder på dansk jord, afviste han at tage ordet krise i sin mund.
Mette Frederiksen lignede derimod et granatchok efter sin 45 minutter lange telefonsamtale med Trump, og det var tydeligt, at hun skulle slå knuder på sig selv for ikke verbalt at komme til at træde præsidenten over tæerne.
Trump er yderst nærtagende, og man skal træde varsomt for ikke at genere hans store ego og gøre ondt værre
Hvis der er noget, som regeringen har lært, er det, at Trump er yderst nærtagende, og at man skal træde varsomt for ikke at genere hans store ego og gøre ondt værre.
Set med vælgernes og de blå oppositionspartiers øjne virkede regeringens passivitet til gengæld besynderlig.
Men bag facaden har regeringstoppen ligget vandret. Det stille diplomati har arbejdet i døgndrift, brugt sit netværk og opsat møder med især europæiske allierede.
Den indsats lønner sig nu.
Frederiksens lederskab skaber fælles front mod Trump
Mette Frederiksen har samlet de 27 EU-ledere, der i fællesskab har sendt et utvetydigt signal over Atlanten om, at Europa står sammen. Et ”angreb” på Danmark – og her tænkes nok en økonomisk sanktion fra USA’s side i form af højere toldsatser – vil blive gengældt. Ingen har fantasi til at forestille sig, at Trump vil benytte militær magt over for en Nato-partner.
Spørgsmålet er så, om det gør indtryk på Trump?
En toldkrig med USA vil uundgåeligt komme til at gøre ondt på begge parter
EU tæller trods alt 450 millioner relativt købestærke forbrugere, og en toldkrig med USA vil derfor uundgåeligt komme til at gøre ondt på begge parter.
Allerede i sidste uge så man, hvordan forbrugerne i Tyskland og Frankrig er begyndt at fravælge den populære elbil, Tesla, mens butikkerne i Canada tager de amerikanske varer ned fra hylderne, efter Trump har truet med en told på 25 pct. på canadiske varer.
Det er umuligt at sige, om det gør indtryk på den amerikanske præsident, da han som person ikke optræder rationelt ud fra gængse normer.
Men vurderingen er, at Trump måske nok kan gennemtrumfe sin politiske vilje, men at han trods alt ikke kan tøjle de økonomiske markedskræfter.
Højere toldsatser vil give højere priser og lavere vækst, og på et tidspunkt vil de amerikanske forbrugere reagere på den stigende inflation, samtidig med at hans rige venner som fx Elon Musk og andre vil blive ramt på pengepungen.
Truslerne mod Danmark og Europa lever stadig og vil blive effektueret meget snart, har Trump sagt
Foreløbig er Trumps trusler om højere told mod Canada og Mexico blevet udskudt, men delvist gennemført over for Kina.
Truslerne mod Danmark og Europa lever stadig og vil blive effektueret meget snart, har Trump sagt.
Nyt brintrør og grøn energi ryger bag i vognen
På Christiansborg fylder Trump selvsagt næsten alt. Dog er det lykkedes energiminister Lars Aagaard at indgå en bred aftale om milliardstøtte til et brintrør fra Esbjerg til Tyskland, hvilket nok har forbigået de flestes opmærksomhed.
Det har det åbenbart også, at regeringen samtidig har skruet gevaldigt ned for sine grønne ambitioner om udbygningen af solanlæg samt opstillingen af hav- og landvindmøller, hvilket gør det vanskeligt for regeringen at opretholde en grøn profil under næste valgkamp.
Derudover har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fremlagt regeringens beskæftigelsesreform, der vil nedlægge jobcentrene og rydde ud i regler, som hindrer de ledige i at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
Reelt er det regeringens sidste reformudspil, og dermed er dens arbejdsprogram udtømt. Berlingske skrev i sidste uge, at vejen nu ligger åben for et lynvalg i dette forår.
Men spørgsmålet er nu, om Trump og håndteringen af grønlandskrisen er så stor en sten i skoen, at det i praksis vil være uansvarligt at gennemføre et folketingsvalg, mens de udenrigspolitiske flammer står op om benene på regeringen.
Det vil alt andet lige trække valget til næste år, når Grundloven foreskriver, at valget skal afholdes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
