FINANSLOVSDRAMA // ANALYSE – Der var blot to timer tilbage, før den amerikanske statskasse ville smække i. Det lykkedes imidlertid i sidste øjeblik for den amerikanske kongres at undgå fallitten og stemme en midlertidig bevillingslov gennem begge kongressens kamre, som præsident Biden kunne underskrive før midnat. Men det republikanske parti er fortsat dybt splittet, og hjælpen til Ukraine skal nu vedtages separat.
WASHINGTON, D.C. – I allersidste øjeblik lykkedes det overraskende for USA’s kongres lørdag aften at afværge en såkaldt “government shutdown”, der ville have betydet en tom statskasse.
Dermed er frygten for økonomisk kaos i USA og panik på alverdens finansmarkeder indtil videre forhindret, og den amerikanske regering kan fortsat låne penge.
Vedtagelsen var et uventet slag mod MAGA-fløjen (Make America Great Again, som Trumps støtter i den såkaldte Freedom Caucus ofte kaldes), der ikke fik sine krav opfyldt
Lettelsen er dog kortvarig, da forlængelsen og budgetresolutionen er midlertidig – frem til 18. november, hvilket er lige før amerikanernes største helligdag, Thanksgiving.
Formand Kevin McCarthys stol kan samtidig være i fare, eftersom han nu har lagt sig ud med sin egen højrefløj. Hans afsættelse kræver blot, at 4 medlemmer af hans eget parti, vil af med ham – så spinkelt er republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus. Løsningen på en dyb uenighed om bevillingen af penge til Ukraine er heller ikke afklaret, men udskudt til en særlig afstemning.
Flertallet for at vedtage den midlertidige såkaldte continuing resolution var overvældende: 335 for og blot 91 imod, fordi både demokraterne og de moderate republikanere stemte for i Repræsentanternes Hus, før præsident Biden underskrev loven to timer før midnat. I modsætning til Demokraterne var Republikanerne delt med 126 stemmer for og 90 imod.
Uventet nederlag til Trumps kernetropper
Vedtagelsen var et uventet slag mod MAGA-fløjen (Make America Great Again, som Trumps støtter i den såkaldte Freedom Caucus ofte kaldes), der krævede betydelige nedskæringer i de sociale udgifter, dramatiske ændringer i grænsepolitikken samt en eliminering af Ukraine-hjælpen for at stemme for.
Den vedtagne resolution opretholder imidlertid finansieringen af alle militære og sociale udgiftsposter og øger midlerne til katastrofehjælp og der er ikke afsat nye penge til grænsekontrol. Yderligere midler til Ukraine er lagt ud i en særlov, der formentlig vil blive vedtaget separat, men ikke uden sværdslag.
Det lå ikke i kortene, at formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, ville turde trodse MAGA-republikanerne og søge demokratiske stemmer for at sikre vedtagelsen.
En tidligere amerikansk ambassadør i Rusland og nuværende professor ved Stanford var ikke imponeret over den del:
Grunden til at kommentatorerne var overraskede var, at det ikke lå i kortene, at formanden for repræsentanternes hus, Kevin McCarthy, ville turde trodse MAGA-republikanerne og søge demokratiske stemmer for at sikre vedtagelsen.
Men det gjorde han – trods en åben trussel om, at højrefløjen vil vælte ham som Speaker som hævn. Og stort set alle demokrater støttede resolutionen, bortset fra Mike Quigley, der stemte imod. Quigleys valgkreds i Chicago huser en af de største enklaver af ukrainske amerikanere i USA og har derfor en tæt tilknytning til the Ukraine Caucus i Kongressen.
“The Republican Party has become the party of appeasers, pro-Putin folks,” lød det fra Quigley efter hans nej-stemme: “Today our folks were forced into a decision and no one wanted to make, have Americans suffer or do what we did today, which was to abandon Ukraine … We gotta fix this in 45 days because right now, Putin is celebrating,” tilføjede han til mediet The Hill og på Instagram.
Den pludselige ændring fra McCarthy må tilskrives en stigende frustration over, hvad en medarbejder med tæt forbindelse til the Speaker over for POV ikke tøver med at kalde for “ekstremister i partiet”.
Omvendt var lettelsen tydelig hos de mere moderate republikanere i repræsentanternes hus, og især blandt den betydelige gruppe, der sidder på de mest yderlige og derfor sårbare sving-valgkredse – mange af dem valgkredse, hvor præsident Biden blev valgt i 2020.
Fallitten er udskudt – nu skal Ukraine-hjælpen på plads
Næste skridt bliver forhandlingen om en mere langsigtet løsning, samtidig med at finansieringen af Bidens lovede hjælpepakke på 24 milliarder dollars til Ukraine skal på plads.
Og det bliver ikke helt let. Et tidligere republikansk medlem af Kongressen, Liz Cheney, advarede på X (tidligere Twitter) mod at imødekomme Rusland og trak en historisk parallel til nazismen og Chamberlains berømte løfte om “Fred i vor tid”, der blev afgivet 30. september 1938:
Læs mere om USA i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her