EU-KOMMISSIONEN // KRONIK – Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har skrevet en kronik om et nyt, europæisk Bauhaus. Hun vil gerne skabe en ny bevægelse, hvor der tænkes æstetik og kultur med ind i den grønne omstilling af vores bygningssektor, på samme måde som det oprindelige Bauhaus kombinerede form og funktionalitet.
Bauhausbevægelsen, der blev grundlagt i Weimar i 1919 af Walter Gropius og dennes venner, blev hurtigt en international bevægelse for arkitektur, kunst og design. Den har påvirket den kreative tænkning og udformningen af møbler og bylandskaber i hele verden i over et århundrede. Ved at kombinere kunst og funktionalitet har Bauhaus’ geniale avantgardetræk været med til at forme den sociale og økonomiske overgang til et industrisamfund og til det 20. århundrede.
Der er brug for nye måder at tænke og planlægge på. Og Europa kan og bør gå forrest i denne forbindelse
Et hundrede år senere står vi over for nye globale udfordringer: klimaforandringer, forurening, digitalisering og en eksplosiv befolkningstilvækst, der forventes at øge verdens befolkning til op mod 10 milliarder mennesker inden midten af dette århundrede. Denne udvikling går hånd i hånd med en tilsyneladende ubegrænset økonomisk vækst på bekostning af vores trivsel, vores planet og vores begrænsede naturressourcer.
Bygninger og infrastrukturer tegner sig for mindst 40 % af alle drivhusgasemissioner. Moderne byggeri er i høj grad baseret på cement og stål, til hvis produktion der medgår enorme mængder energi, og som oven i købet frigiver CO2 direkte gennem kemiske reaktioner.
Alle pilene peger i den samme retning: Der er brug for nye måder at tænke og planlægge på. Og Europa kan og bør gå forrest i denne forbindelse. Derfor har vi prioriteret den europæiske grønne pagt. Den åbner op for en lang række nye muligheder og er vores nye vækststrategi. Det overordnede mål er, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Dette vil kræve mere end en reduktion af emissionerne. Vi har brug for en økonomisk model, som gennem en cirkulær økonomi drevet af vedvarende energi giver planeten det tilbage, som den tager.
Det nye europæiske Bauhaus bliver en drivkraft i bestræbelserne på at føre den europæiske grønne pagt ud i livet på en attraktiv, innovativ og menneskecentreret måde
Men jeg ønsker, at dette skal være mere end et miljømæssigt og økonomisk projekt. Den europæiske grønne pagt skal også — og især — være et nyt kulturelt projekt for Europa. Hver bevægelse har sine egne kendetegn og sin egen stil. Og denne systemiske ændring kræver sin egen æstetik — et miks af design og bæredygtighed.
Derfor lancerer vi en ny europæisk Bauhausbevægelse — et forum med design og kreativitet i centrum, hvor arkitekter, kunstnere, studerende, videnskabsfolk, ingeniører og designere samarbejder om at virkeliggøre denne vision. Det nye europæiske Bauhaus bliver en drivkraft i bestræbelserne på at føre den europæiske grønne pagt ud i livet på en attraktiv, innovativ og menneskecentreret måde. Det bliver en bevægelse baseret på bæredygtighed, tilgængelighed og æstetik, som skal bringe den europæiske grønne pagt tættere på borgerne og gøre genanvendelse, vedvarende energi og biodiversitet til normen.
Borgene bør kunne føle, se og opleve den europæiske grønne pagt. Hvad enten der er tale om en bygge- og anlægssektor, der anvender naturlige materialer såsom træ eller bambus. Eller arkitektur, der bygger på organiske former og konstruktionsprincipper, hvor der tages hensyn til økosystemer fra begyndelsen, og som muliggør og planlægger med henblik på bæredygtighed og genbrug.
Det nye europæiske Bauhaus bør også drage fordel af århundredets anden revolutionære megatendens. Digitaliseringen ændrer i stigende grad den måde, vi tænker og handler på. I fremtiden vil huse, bebyggelser og byer fungere bedre takket være deres “digitale tvilling”. Computersimulationer vil gøre det muligt at tage bedre beslutninger på designområdet, når det gælder ressourceeffektivitet, genbrug eller indvirkning på miljøet og det lokale klima. Målet er at opnå klimaneutrale byer, der er bedre at leve i.
Jeg ser gerne, at det nye europæiske Bauhaus bliver starten på en kreativ og tværfaglig bevægelse, der sætter både æstetiske og funktionelle standarder — i samklang med den nyeste teknologi, miljøet og klimaet
Ligesom den historiske Bauhausbevægelse, der bredte sig til resten af verden fra Weimar, er det meningen, at det nye europæiske Bauhaus skal være mere end blot en retning inden for arkitekturen, der anvender nye teknologier og teknikker. Bauhaus’ banebrydende succes ville ikke have været mulig uden broen til kunst og kultur eller til tidens sociale udfordringer. Den gamle Bauhausbevægelse beviste, at industri og godt design kan forbedre millioner af menneskers dagligdag.
Det nye europæiske Bauhaus bør udløse en lignende dynamik. Det bør vise, at det, der er nødvendigt, også kan være smukt, at stil og bæredygtighed går hånd i hånd. Vi må forlade de allerede betrådte stier og ændre vores perspektiv. Det nye europæiske Bauhaus vil skabe rammerne herfor.
Som en begyndelse vil der i de næste to år blive etableret fem europæiske Bauhausprojekter i forskellige EU-lande. De vil alle forpligte sig til bæredygtighed, men med forskelligt fokus. Deres fokus kan variere fra naturlige byggematerialer og energieffektivitet til demografi, fremtidsorienteret mobilitet eller ressourceeffektiv digital innovation, hele tiden kombineret med kultur og kunst. Som kreative forsøgslaboratorier og samlingspunkter for europæisk industri vil de danne udgangspunkt for et europæisk og verdensomspændende netværk, der maksimerer de økonomiske, økologiske og sociale virkninger ud over det enkelte Bauhausprojekt.
Jeg ser gerne, at det nye europæiske Bauhaus bliver starten på en kreativ og tværfaglig bevægelse, der sætter både æstetiske og funktionelle standarder — i samklang med den nyeste teknologi, miljøet og klimaet. Hvis vi kan kombinere bæredygtighed med godt design, vil den europæiske grønne pagt blive styrket — selv uden for vores grænser. Det nye europæiske Bauhaus bør stimulere diskussionen om nye konstruktionsmetoder og nye former for design. Det bør være eksperimenterende og give praktiske svar på det sociale spørgsmål om, hvordan det moderne liv i harmoni med naturen kan se ud for europæerne. Det vil bidrage til at gøre det 21. århundrede til en smukkere og mere menneskelig verden.
Foto: Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Kommissionen siden 2019.
Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
