AFRIKA // BAGGRUND – Ved de afsluttende forhandlinger ved FN’s klimakonference, COP30, i Belém i Brasilien så vi, hvordan ansvarlige voksne politikere arbejder med klimaforandringer. Ikke at de nødvendigvis løste problemerne og fik lavet bindende aftaler, men de vidste i det store hele, hvad der skulle til. Kort fortalt handler det specielt om, at rige lande, der oftest står for det ubæredygtige forbrug af jordens ressourcer, skal kompensere de fattige lande.
Men det er ikke nok, at det er de voksne, veluddannede eksperter, der har de rette kompetencer. Børn og unge, som lige nu er under uddannelse, skal lære langt mere om, hvilke udfordringer der er, og hvad der skal til for at forstå og handle lokalt på disse udfordringer. Det skal ske både i det globale nord og syd.
Og uddannelse for bæredygtig udvikling (ESD) er i gang og så småt ved at blive implementeret i alle uddannelser. I løbet af årtiet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, 2005-2014 (DESD), og det efterfølgende Global Action Programme (GAP), som blev sat i gang af FN, blev der satset kraftigt på at udvikle uddannelserne inden for bæredygtighed. I 2017 kom også Kenya med.
ESD bliver opfattet som en holistisk og transformativ uddannelsestilgang, der adresserer læringsindhold og pædagogisk udbytte i forhold til at opnå bæredygtighed og social transformation. Kenyas undervisningsministerium gik i gang med en gennemgribende reform, hvor man gik fra en indholdsgivende til en kompetencegivende tilgang. Det vil sige, at i stedet for bare at fylde eleverne med indhold blev det mere afgørende, hvad eleverne fik ud af indholdet, så de i princippet blev mere livsduelige og handlingskompetente.
Kenyas nuværende nationale strategi for ESD blev på statsligt niveau etableret i 2008 af NEMA (National Environment Management Authority), der blandt andet koordinerer og implementerer visioner og missioner for ESD i hele landet, også Regional Centre of Expertise (RCE), som blev startet af FN’s universitet i Japan.
Det er et verdensomspændende netværk for uddannelsesinstitutioner, der vil implementere bæredygtig udvikling i alle uddannelser. Året efter blev det også etableret i Danmark af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, der med midler fra Undervisningsministeriet startede en bevilling til det danske RCE-netværk.
Kenyas tilgang til uddannelse for bæredygtighed
Økonomisk ligger Kenya som en lavere middelindkomst-økonomi på en 14. plads i Afrika og nr. 94 i verdensøkonomisk sammenhæng. Samtidig kan man betragte landet som et resilient udviklingsland, der i mange år har haft en vækst på 6-7 procent.
Landet har mange naturressourcer, men samtidig øget befolkningstilvækst, specielt i byområderne på grund af migrationen fra land til by, hvor levestandarden er højere. Kenya har derfor mange udfordringer med vand- og luftforurening, offentlige sundhedsproblemer og miljøbelastende oversvømmelser i byerne på grund af stadig kraftigere regnskyl. Desuden er der tørke i flere områder (Turkana), jorderosion som følge af oversvømmelser, vandmangel eksempelvis i slumområder, klimaforandringer, tab af biodiversitet og et mangelfuldt affaldssystem.
På et tidspunkt besøgte jeg et område i Kenya, hvor en japansk ingeniør og hans kone havde slået sig ned for at se, om de kunne udvikle et bæredygtigt landbrug uden pesticider ved brug af hjemmelavet kompost. Hero, som manden hedder, fik i løbet af et par år efterhånden overbevist de faste beboere om, at det kunne lade sig gøre at skabe afgrøder, der var sundere og med et større udbytte end det, de normalt fik.
Udfordringen var, at de blev nødt til at sælge produkterne lidt dyrere, og så lå deres lille gadebutik et dårligt sted. Men den pensionerede japanske ingeniør fik dannet en gruppe, som etablerede ESD på gadeniveau og altså gjorde noget ved de problemer. Tilmed underviste konen, som er lærer, i engelsk og sågar en enkelt elev i japansk.
Selvom Kenya regnes for rimeligt stabilt rent politisk, er der stadig store spændinger både etnisk og generationelt. Det er specielt i forbindelse med valg, at de etniske spændinger dukker op. Antallet af unge er som i det øvrige Afrika højt. Syd for Sahara er 70 % af befolkningen under 30 år. Ifølge FN vil mere end hver tredje person på verdensplan i aldersgruppen 15-34 år bo på det afrikanske kontinent i år 2050.
I Kenya og andre lande ulmer utilfredsheden med den enorme arbejdsløshed og korruption. Det er særligt unge fra middelklassen i alderen 15-30 år, men også børn, der protesterer. De gør op med et system, hvor den politiske elite definerer dagsordenen. En elite, der ofte beskyldes for korruption og for at indgå lyssky studehandler. ”Generation Z” er blevet en vigtig faktor i kenyansk politik. Den stigende mistillid til den ældre generation i Kenya er udbredt.
Det betyder også en mindre opmærksomhed på de politiske beslutninger for bæredygtig udvikling. Så alene på denne baggrund er det naturligt, at Kenya gennem skolesystemet vil gøre en særlig indsats for at fremme interessen for bæredygtig udvikling blandt børn og unge.
Det er NEMA, der godkender og støtter de ni RCE’er, der i dag findes rundtom i Kenya. De er knyttet til de regionale universiteter i landet. Jeg har besøgt tre af de etablerede RCE’er og arbejdet sammen med en lektor ved Kenyatta Universitet om et udvekslingsprojekt mellem danske og kenyanske murere og tømrere. (se billedet)
Et besøg var på Egerton Universitet, der ligger tæt ved skovområder, der degenererer, hvis der ikke gøres noget. Det skyldes især skovhugst og inddæmning af land til landbrug. Men Egerton Universitet udvikler nye planter og arbejder tæt sammen med lokale, der ved noget om de robuste oprindelige træer. De indgår i al forskning i Green Belt Movement, som blev startet af nobelpristageren Wangari Maathai.
Fra 1970 til 2019 er der i Kenya plantet mere end 52 millioner træer, og mange af dem er udvundet fra ældgamle sorter.
”Think Global, ACT Local”
Lige fra starten har der været udvikling med ESD på grundskolerne i Kenya. Allerede fra 2010 støttede staten Israel integration af ESD i Kenya helt ind i landets lokale skoler gennem programmet MASHAV, som kørte frem til 2016. Det overordnede princip var at tænke globalt, men at handle lokalt. Det skete med støtte til 800 undervisere fra 90 skoler og uddannelsesinstitutioner, der tog del i uddannelsesaktiviteter i Kenya og Israel. Både lærere, elever, forældre og folk fra lokalsamfundet fik kendskab til ESD-metoder, der kunne anvendes direkte.
Projektet gav et løft til starten på den nationale strategi. Her indgik aktiviteter som både handlede om bæredygtige forhold inden for fødevarer, sundhed og et produktivt liv, en mere sikker og bæredygtig tilværelse i forhold til fattigdom, affald, forbrug, miljø, befolkningsvækst, konflikthåndtering og menneskerettigheder.
I forbindelse med ESD i det israelskstøttede projekt tænker man på bæredygtige forhold og implementerer temaerne med multipædagogiske metoder i forbindelse med uddannelse, hvor man også inddrager debat, drama og i det hele taget eksperimenterer med forskellige pædagogikker.
En anden NGO i Kenya var KOEE (Kenya Environmental Education) som meget tidligt gik ind og støttede skolerne i deres udvikling af ESD. Her var blandt andet Friluftsrådet i Danmark med til at udvikle konkrete undervisningsmaterialer i forskellige regioner i Kenya. Allerede inden den nationale strategi blev iværksat i Kenya, var der således kræfter og initiativer i gang, der kunne støtte en implementering i skolerne.
RCE er en vigtig faktor i forbindelse med implementeringen af ESD i Kenya. Her indgår både formelle og uformelle organisationer og aktører rundtom i Kenya. RCE er som nævnt hjemmehørende på universiteterne, og herfra udgør de et samlende netværk af ESD-aktiviteter med forskellige aktører, som deler informationer og praktiske erfaringer, der kan lede til dialog med andre om bæredygtige projekter. De ni RCE’er rundtom i landet er også med til at arbejde med og gentænke læseplaner, der integrerer bæredygtig udvikling. De arbejder også aktivt på at øge kvaliteten i grundskoleundervisningen lokalt samt udvikle metoder og læringsmateriale til alle skoler.
Udfordringer og fremtidige behov inden for ESD i Kenya.
Der er imidlertid en række udfordringer, når Kenya skal udvikle ESD i landet.
For det første er begrebet om uddannelse for bæredygtig udvikling stadig uklart for mange aktører – heriblandt lærerne. For det andet er der ikke udviklet gode undervisningsmaterialer endnu, specielt inden for det nonformelle område (fx frivillige organisationer).
Herudover er der mangel på lærere og undervisere med ESD-kompetencer, og det navnlig på førskoleniveau, og når det kommer til efteruddannelse. Der mangler partnerskaber mellem undervisere og undervisningsinstitutioner og andre aktører, herunder især medierne. Endelig er der indtil videre ikke meget forskning og innovation på området.
Overordnet handler det om mangel på økonomiske midler, da landet regnes for et udviklingsland. På det politiske niveau er der mangel på en klart formuleret politik, og endelig kan man sige, at den nuværende meget eksamensorienterede skole gør det vanskeligt at implementere ESD i skolerne og på de tertiære uddannelser.
Kenya og den danske strategi
I Danmark er RCE mere relateret til det globale netværk, hvor det nationale ESD/UBU er knyttet til UBU partnerskaberne (Uddannelse for bæredygtig udvikling). Her er otte partnere og 80 organisationer, der arbejder inden for uddannelser og tværfaglighed.
Den kenyanske strategi er bredere i sit sigte, hvor bæredygtighed er relateret til miljømæssig kapacitet for alle sektorer, som skal støtte effektivt til opnåelse af bæredygtig udvikling. I det hele taget er den danske tilgang mere pædagogisk og dannelsesmæssig, men også mere elev- og studenterrelateret end den kenyanske, der er mere kvalifikationsorienteret.
Begge lande har således et RCE, men hvor RCE i Danmark mere eller mindre er usynligt efter etableringen af UBU-partnerskaberne, er RCE i Kenya en vigtig dynamo lokalt i regionerne og centralt i samarbejdet for NEMA-institutionen.
Netop NEMA-institutionen, som er halvstatslig i sin opbygning, spiller en mere magtfuld rolle i styringen af ESD, mens det mere netværksstyrede UBU-partnerskab i Danmark får massiv støtte fra sine mange partnere.
Dermed er vi også ved en af udfordringerne. Hvor Kenya hvert år lider under konstant donormangel, har UBU-partnerskaberne rimelig ro, i hvert fald de næste par år, indtil bevillingerne hører op.
Det ser imidlertid ud til at NEMA i Kenya på mange måder har gode strategier for at integrere uddannelser og bæredygtighed med hele syv meget væsentlige strategier. Her er der ganske vist tale om top-down-strategier, hvor UBU-partnerskaberne i Danmark har en mere bottom-up-strategi, med de otte partnere, der lægger kursen.
På mange måder kan man alligevel se en tendens til, at Kenya på nationalt plan er langt fremme i uddannelse for bæredygtig udvikling.
POV har løbende skrevet om COP30. Find artiklerne her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og