Den danske kunstner Ulrik Møller er kendt for sine landskabsmalerier af den danske natur og først og fremmest fra sin hjemegn omkring Vester Åby på Fyn. Selvom Møller har boet og arbejdet i Berlin i 20 år har han i sine malerier kredset om det fynske landskab, som han kender så godt, og som han udforskede i sin barndom. Hans foretrukne motivkreds er udsigten fra forældrenes hus, Nab Bugt, Nakkebølle Fjord og landsbyerne i nærheden af Vester Åby. Men også Skagen, hvor familien har en ferielejlighed sniger sig ind i motivkredsen. Den danske natur og de landsbyer vi i dag kalder for Udkantsdanmark er at finde i Ulrik Møllers malerier. En mindre, men vigtig del af motivkredsen er Ulriks interesse for flyvemaskiner, sporvogne og færger. Disse værker er kraftfulde og insisterende i deres pågåenhed.
Da jeg åbnede mit galleri i 2002 havde jeg allerede på det tidspunkt maleren Ulrik Møller med i min stald af kunstnere. Min interesse for hans billeder var en naturlig forlængelse af min interesse for guldalderens kunst. Som kunsthistoriker blev jeg fanget ind af Møllers gådefulde naturalistiske billeder fra København, Berlin og landskabet omkring Vester Åby. Vores samarbejde bar frugt; Møller blev en kendt maler og solgte sine billeder både herhjemme og i udlandet. Da jeg lukkede mit galleri for fire år siden, ophørte vores samarbejde, men ikke min interesse for hans værker.
Det er i korte træk baggrunden for den samtale jeg har haft med Ulrik Møller om hans værker, og som jeg her vil gengive. På udstillingssiden kan man for øjeblikket opleve hans billeder på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, i Politikens forhal til efteråret og en større præsentation af hans værker på Brandts i Odense i 2017.
Den stædige insisteren på virkeligheden
For en måneds tid siden befandt jeg mig i Ulrik Møllers atelier i Berlin og der brugte jeg lang tid på at kigge på et maleri, som han var ved at male. Billedet viser et fynsk landskab med en landsby, der ligger ret langt inde i billedet. Forrest i billedet har Ulrik placeret en telefonpæl og denne pæl var genstand for min undren. Jeg synes at billedet blev for sødladent ved dens tilstedeværelse, og derfor bedre af at pælen blev malet over eller flyttet hen til venstre af billedet. Men Møller var ubøjelig. Pælen skulle være der, for det var den i virkeligheden og derfor slog det mig pludselig at denne stædige insisteren på virkeligheden skulle undersøges nærmere.
For der er tydeligvist tale om et kunstnerisk valg og hvad består dette valg af?
Samtalen med Møller starter med at kredse om denne telefonpæl:
– Kan du ikke fortælle mig om den der insisteren på tings væren?
“Forestil dig nu, at man har udsigten der, og så har man slet ikke nogen pæle. Så har man jo bare et bølgende landskab. Det er en lille smule et sigtekorn, man sætter ind der. Det er en måde at styre beskueren lidt på.”
– Men hvad er det, du vil styre?
“De der landskaber er ikke bredformat og heller ikke panorama, det er ikke sådan at man kigger ud over et storladent fynsk landskab. Det er et sindbillede. Et flash. Et kort øjeblik. En tilstand. Det korte glimt ind i rummet, kan vi kalde det, og det leder jeg betragteren lidt på vej ved at stille de der ting – f.eks. en telefonpæl – op i midten eller i siderne. Således at man får en direkte tilgang til det. For ligesom at præcisere blikretningen.”
– Kan du uddybe det med at præcisere blikretningen? Skal man bare opfatte det som et malerisk hjælpemiddel for at kunne komme ind i billedet?
“Jeg vil accentuere den retning man som beskuer gerne skulle glide ind fra. Men det er også næsten noget artificielt, der bliver stillet op i landskabet, altså en modstand som bliver stillet op i landskabet af en menneskehånd. Det giver kontrast til det runde og bølgende i billedet.”
– Så taler du igen om formelle virkemidler, men du arbejder jo ikke kun formelt?
“Nej, nej, men jeg arbejder altid med det komplementære. Det modsatrettede for ligesom at have det der spænd. Det er dybest set der energien kommer fra, altså energien mellem to modsatrettede kræfter, det kan være f.eks. rød og grøn.”
– Hvad er det for nogle kræfter?
“Spændingsfelt!”
– Hvad er det for nogle følelser i dig selv, der giver det her spændingsfelt?
“Ja, nu var jeg lige ved at sige min tvivl, som er en eksistentiel søgen. Det stemmer også, jo. Det kunne være det. Det kunne også være det, der er rigtigt eller forkert, eller det, der var godt eller ondt. Eller at være tilstede eller ikke være tilstede.”
– Hvad vil det sige?
“Det er jo næsten historien om mit liv, at være til stede og ikke være til stede. Altså fysisk eller ikke fysisk. Der er jo en grund til at jeg bor i Berlin, men arbejder med Vester Åby. Jeg er jo tilstede og så er jeg ikke tilstede og det er det spændingsfelt jeg har fundet ud af at arbejde med – eller det arbejder med mig.”
– Ja, men hvis vi bruger det perspektiv, altså spændingsfeltet mellem at være tilstede og ikke tilstede, hvad kommer det til at betyde for sådan en telefonpæl?
“Nu har kommunen flyttet den pæl, men det accepterer jeg ikke, så jeg beholder den. Og i min facitliste for gode billeder, så laver jeg tit, i hvert fald i de reducerede søstykker, som er meget enkle, en båd og nogle stykker tang. De bliver til et slags konstruktivistisk maleri, hvor billedfladen består af nogle elementer, altså båd og tang og horisontlinje. Altså man kan vende billedet på hovedet og så fungerer det ligeså godt.,” svarer han og uddyber:
“Hvis man kan det så er alle elementerne i indbyrdes balance og det gør jo et godt billede. I min bog i hvert fald. Men samtidig er der også rum og det giver en anden dimension og bliver tredimensionelt, og hvis det så er afbalanceret så kan det blive statisk, men det er det ikke for det er jo lavet af mig. Og hvis man kigger ordentligt efter kan man se, at der har været et menneske på spil som har sat aftryk, og den der direkte menneskelige indgriben giver så et nyt spændingsfelt og virkningen er tilbageholdt intensitet af liv og eventuelt ånd – det ved man ikke, når det altså virker.”
Elementernes balance og et spørgsmål om orden
– Elementernes balance, der gør det gode billede. Hvor har du det fra?
“Jamen, jeg stoler på, at der er nogle optiske regler, som man lige så godt kan tage at rette sig efter. Og derfor er der noget, der hedder det gyldne snit f.eks., og hvis man kører efter de regler så er der færre hindringer for øjet, for oplevelsen og for beskueren på vej ind i billedet. For hvis de her elementer ikke er helt i balance så tipper billedet lidt. Og så kan det være fordi man har været sløset eller ikke dygtig nok og så kommer der nogle snubletråde, så man ikke kan komme ind til, eller dybere ned til billedet som beskuer.”
– Men hvorfor må man ikke snuble?
“Det må man selvfølgelig gerne, men det må ikke være på grund af uopmærksomhed og fejl.”
– Er det kun i dine billeder du tror på orden? Eller tror du på en verdensorden? Hvor kommer det fra?
“Det er jo næsten et religiøst spørgsmål, som vi må tage en anden gang.”
Jeg har ikke noget ønske om at afbilde en ideel natur. Det er ikke noget nostalgisk projekt at male Vester Åby igen og igen. Det er nutidig eksistens.
– Men jeg er stadig nysgerrig. Du bruger de samme elementer igen og igen, landskabet der ligger derude og som du maler og som vi skal se på og flyvemaskinerne og sporvognene. Du insisterer på at bære dem frem om jeg så må sige. Hvorfor?
“Det er alt sammen noget nutidigt, noget menneskeskabt noget kultur i natur. Pointen i mit arbejde er jo, at selv om det er klassisk og selv om jeg står på skuldrene af 300 års malertradition, så insisterer jeg på at det er et nutidigt udsagn. Jeg har ikke noget ønske om at afbilde en ideel natur. Det er ikke noget nostalgisk projekt at male Vester Åby igen og igen. Det er nutidig eksistens.”
Det fastfrosne fly
– Lad os prøve at tale om, hvordan du fastfryser et fly på himlen. Det ser jo ikke ud som om det kommer nogle steder fra, og vi ved heller ikke hvor det skal hen.
“Man kan ikke se om den er i en tilstand af fortættet tåge eller om det er en evighedsting. Men det har været min mening at lave en form for materie på en todimensional baggrund. En form jeg modellerer op på dens modsætning, som er ingenting, altså lærredet. Og jeg valgte den, da den er en genkendelig ting, som vi alle sammen har et forhold til. Det er en urflyver og den har ingen våben. Den er tegneserieagtig i sin enkelhed.”
“Det kunne næsten have været hvad som helst, men dog kun noget, der er genkendeligt i sit element. Det er nemlig ikke en surrealistisk flyver. Jeg tager altid udgangspunkt i noget vi er fælles om, og som har en tung kulturel identitet. Ligesom færgen og sporvognen. Billederne fortæller ingen historie, men er ligesom landskaberne en tilstand. Flyveren er på vej og alligevel fastfrosset. Det er alle de der modsætninger, der giver energien.”
Relationen mellem billede og beskuer
– Men hvad med billedet af køletårnet, som man kører forbi i bil eller i bus lige efter man er nået til Rostock med færgen? Er det en samfundskritisk kommentar?
“Næ, den er jo en realitet. Den skorsten står simpelthen derude. Og jeg tager sådan set ikke stilling til om det er samfundsskadeligt eller ej, og dybest set er det også kun vanddamp, der stiger op. Men den kommer tæt på en grundform altså keglen, som modsvares af den kaotiske røg. Det er rent malerisk enormt spændende.”
– Du taler om tingenes realitet og væren, men ikke om relationer mellem mennesker, der er jo ingen mennesker på dine billeder?
“Det handler om relationen mellem billedet og beskueren.”
– Er du romantiker?
“Det ved jeg ikke …. Er jeg det? Ja, det er jeg nok. Men romantikere ender jo som kynikere og det er jeg ikke. Dog bruger jeg jo landskabet, som er der på den ene side, selvom det også er tabt – for mig.”
Topfoto: Kraftwerk, 2012. Courtesy Galerie Jochen Hempel
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
