FABEL – ”Tak til jer, Earz, Winde og Fayer, fordi I vil deltage i dette ledelsesmøde, undskyld, jeg mener dette scrum sprint planlægningsmøde med så kort varsel.” Den sorte myre så på sine tre kolleger, som alle meget passende stod og ikke sad omkring mødebordet.
”Sagen er, at vores nye ejer netop har meddelt, at han kommer på lynvisit. Så vi vil sikre, at de nye strategier er mere end bare buzzwords og er fuldimplementeret, når han ankommer. Ja, Fayer, har du et spørgsmål?”
”Joeh, øhm, Queenay, fordi jeg forleden blev kæbeopereret, har jeg ikke været helt med i et stykke tid, så jeg famler lidt i blinde om hele denne overtagelsesforretning. Kan du opdatere mig? Hvem er den nye ejer, og hvad står han for?” Soldatermyren havde taget hjelmen af og sitrede spørgende med sine albueagtige følehorn.
“Nå ja, et hurtigt overblik vil ikke skade. For nogle uger siden modtog vi en henvendelse fra én af de førende globale investeringsbanker, som gav os et godt tilbud. Goldcan Sucks er en multinational investeringsbank og for at gøre denne overtagelse så smidig som mulig, vil den administrerende direktør, CEO Mr. Vack C. Hoover, have os til at udføre en turn-around proces for at sikre en global, brugervenlig og skalerbar organisation gennem brug af agile-og scrum-strategier.” Hun så sig smilende omkring for en bekræftelse.
Vi skal sørge for, at vores road map gør det muligt for os med et agile mindset at designe lean and mean arbejdsmetoder, så vi, produktejere og scrum masters, kan overvåge en professionel performance eksport
”Åh? Det lyder øhh … fængslende,” sagde Fayer, der ikke havde forstået et kvæk af, hvad han netop havde hørt.
“Hr. Hoover her vil have os til hurtigt at kunne facilitere transformationer i en RUP,” oplyste deres leder.
“En RUP?” spurgte Earz, arbejdermyren.
“En Rationel Uniform Proces, naturligvis med særlig fokus på scope creep,” påpegede Queenay.
“Scope creep? Hvad er det for noget, hvad står det for?” ville Winde, den vingede sygeplejerske, vide.
“Nuvel, når scopet, altså omfanget, kryber ud af syne med stakeholders, der ønsker yderligere optimering. Vi skal sørge for, at vores road map gør det muligt for os med et agile mindset at designe lean and mean arbejdsmetoder, så vi, produktejere og scrum masters, kan overvåge en professionel performance eksport.”
“Skal vi det?? Jeg troede, at vi allerede havde hammergodt styr på driften her,” sagde Earz og spredte sine arbejdshandsker for at angive rækkevidden af deres virke.
“Ved at nedbryde vores organisation i små håndterbare stykker har vi i vores effektivitetstrang mistet overblikket over helheden,” fortsatte Queenay åbenbart uforstyrret. “For bedre at forstå, hvordan alle delene fungerer sammen, har den nye ejer besluttet at oprette et dynamisk, fleksibelt arbejdssystem. Det kræver blot, at vi er PROAKTIVE og PASSIONEREDE TEAMSPILLERE!” proklamerede hun, i et ihærdigt forsøg at vække begejstring hos sine kolleger.
“Men jeg troede, at vi fungerede fint, som vi gør, med vores afdelinger af arbejdere, af soldater, og den reproduktive og produktive division?” spurgte Winde og strakte sine vinger.
“Du må vel nok være enig med mig i, at hele vort kommunikationssystem, hele vores it-framework kræver seriøs opgradering, ikke?” bemærkede Queenay syrligt. “Vi må opgive denne waterfall implementering og begynde at overvåge processen på vores kanban board i en face-to-face kommunikation.”
Jeg troede, at vi fungerede fint, som vi gør, med vores afdelinger af arbejdere, af soldater, og den reproduktive og produktive division?
“Waterfall implementering? Kanban Board? Hvad fanden er der galt med vores eksisterende kommunikationssystem?” Fayer var ved at blive rødglødende nu. “Vi taler sammen, vi giver tegn, vi mødes. Hvis det ikke er face-to-face kommunikation, ved jeg ikke, hvad er! Vi har arbejdet sådan i LYSÅR, og det kører derud ad som et SVIN MED ILD I RØVEN! ”
“Kan du ikke se, hvor muggent det lyder? Du, som den nye Chapter Lead Agility Scrum Master, og du også Earz, I burde vide bedre! ”
“Jeg arbejder i forsyningstropperne!” udbrød Earz.
“Præcis, det er netop derfor, du har fået den nye titel Creative Lead Sustaining Content og Winde er Product Master Fertility Recruitment. Og vi har brug for jer alle til at arbejde med hatju!”
”Hatju? Hvad er det?” ville Winde vide.
“Jeg nøs! Det burde netop DU vide! “Queenay sendte hende et borende blik.
“Om forladelse, prosit, på dit helbred,” undskyldte Winde. “Men jeg forstår stadig ikke hovedmålene med den nye strategi. Skal vi holde op med at kommunikere? ”
“Nej, hverken i vores Referral Recruitment eller i vores Customer Journey Experience ønsker vi at dæmpe dynamikken i vores præstationer. Tværtimod vil vi omdefinere vores kernehistorie, så vi alle kan få det ind under huden, få det ind i vores DNA,” fortsatte Queenay, tydeligt irriteret.
“Undskyld, der er noget, der stikker mig her,” afbrød Earz, mens han kløede sit bagben. “Hvordan kan vi omdefinere os selv som fleksible, hvis vi allerede har det i vores DNA? Det er noget stabilt noget, dét der DNA, er det ikke?”
“Befri mig for dine bidske bemærkninger,” riposterede Queenay rasende.”Jeg får fnat af din kommentar. Jeg synes, at vi bør omfavne alle forandringer med en tilgang som en edderkop i et spind.”
“Edderkopper er da lige det modsatte af os!” Fayer eksploderede i frustration. “De arbejder alene, vi arbejder sammen! Vi har et højt organiseret samfund med en velfungerende kommunikation og fornemme evner til at løse komplekse problemer. Hvordan kan du bede os om at agere som en edderkop i et spind? Det er imod vores natur, imod vores DNA! ” Hans sammensatte øjne lynede hvidglødende nu.
“Vores nye ejer har bestemt tænkt sig at skabe mere gennemsigtighed og synlighed, og han tror meget på DISRUPTION som strategi,” understregede Queenay strengt. Dér ringede hendes mobiltelefon. “Åh, et øjeblik, jeg hører, han er på vej lige nu! Så tror jeg, det er bedre …
WHAM! I det øjeblik smækkede den nye ejer, hr. Vack C. Hoover fra Goldcan Sucks, en Stor Myresluger, sin langstrakte snude ind i myretuen og smadrede strukturen, mens han hurtigt rullede tungen frem og tilbage og slubrede monumentale mængder af myrer ind, herunder Queenay, Earz, Winde og Fayer.
Det tog ham omkring tres sekunder at tømme tuen, inden han gik videre. Dette var helt præcist hvad Goldcan Sucks mente, ikke kun med transparent men afgjort også med et disruptivt turn-around take-over.
Små stædige tabere, de myrer, men de havde lige denne sarte smag, han værdsatte.
© Marieke Burgers – 2018
©Illustration: The Day Before You Came – Hildert Raaijmakers
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her