USA // ANALYSE – Præsident Trump ønsker, at den føderale regering skal ”overtage kontrollen” med midtvejsvalget. Det er et forslag, som forfatningseksperter og ledende politikere fra begge partier afviser som forfatningsstridig og farlig for demokratiet. Samtidig har en FBI-aktion i Georgia, hvor FBI har ransaget et valgkontor med en dommerkendelse forstærket mistænkeliggørelsen af valgprocessen i MAGA-basen, uden beviser for nogen svindel. Annegrethe Rasmussen ser på sagen.
NEW YORK – For anden dag i træk har Donald Trump offentligt opfordret til, at den føderale regering overtager kontrollen med valgprocessen i dele af USA, fordi ”staterne ikke håndterer valgene ordentligt”.
De nyeste udtalelser faldt under en pressebriefing i Det Hvide Hus tirsdag aften, hvor præsidenten udpegede byer som Atlanta, Detroit og Philadelphia – alle styret af demokratiske borgmestre og lovgivere – som eksempler på ”horribelt korrupte” byer med ulovlige valghandlinger.
Og selvom både hans pressetalskvinde, Karoline Leavitt og den republikanske formand for Repræsentanternes Hus dagen før havde været ude og sige, at det faktisk ikke var det, Trump mente, men at han blot støttede en ny lov om skrappere ID-krav, før man kunne stemme, ja så gentog Trump altså dagen efter, at det præcis var det, han mente:
”If a state can’t run an election, I think the people behind me should do something about it … these are agents of the federal government … if they can’t count the votes legally and honestly, somebody else should take it over,” lød det fra Trump.
Trumps opfordring til at ”nationalisere” valg skal mest ses som en politisk prøveballon eller en måde at mobilisere sin base på ved at hævde, at valgsystemet er ugyldigt og fejlbehæftet
Udtalelserne kom i kølvandet på Trumps første kommentarer om emnet i et podcast-interview med den tidligere FBI Deputy Director, Dan Bongino mandag, hvor han udtalte, at ”Republikanerne burde sige, vi vil tage over … vi burde nationalisere valgene i mindst 15 steder”.
Trumps leder i Senatet er ikke tilhænger af at nationalisere valghandlingen
Forslaget har mødt skarp kritik. Demokrater har kaldt det for ”udemokratisk og forfatningsstridigt” og ledende republikanere har tilsvarende afvist idéen som urealistisk og i strid med den amerikanske forfatning.
Således har Trumps partifælle, den magtfulde Senate Majority Leader John Thune offentligt afvist Trumps forslag og påpeget, at ”valg skal forblive decentraliserede … jeg er ikke tilhænger af at nationalisere valgene”, lød det tirsdag.
En anden republikaner, Senator Rand Paul sagde tilsvarende i et interview med tv-kanalen MS NOW: ”That’s not what the Constitution says about elections.”
The idea that anyone would trust, for one minute, this guy running an honest election would be beyond comprehension – Senator Bernie Sanders
Senator Bernie Sanders lo højlydt i et interview med CNN over Trumps idé onsdag.
Til vært Caitlin Collins sagde han om Trump:
”This is Mr. Honesty and Mr. Integrity, who provoked an insurrection on Jan. 6, so that the election would be overturned … the idea that anyone would trust, for one minute, this guy running an honest election would be beyond comprehension. Not to mention that obviously he has not read the Constitution of the United States, which has states running elections, not the federal government.”
Se hele interviewet her:
Trumps politiske prøveballon lanceres trods juridiske barrierer
Trump har i de senere år gentaget påstanden om, at valget i 2020 blev ”stjålet” fra ham; en påstand, som hundredvis af domstolsafgørelser og delstatslige certificeringer har afvist. Alligevel fortsætter han med at gentage det som en del af sin politiske strategi for at underminere tilliden til valg, han ikke forventer at vinde.
Hans opfordring til at ”nationalisere” valg skal således mest ses som en politisk prøveballon eller en måde at mobilisere sin base på ved at hævde, at valgsystemet er ugyldigt og fejlbehæftet.
Samtidig taler Trump og hans allierede om strengere føderale regler som fx loven the SAVE Act, som vil kræve dokumenteret statsborgerskab for registrering ved valg, men Save Act er en del af en række lovforslag, der ikke har noget med præsidentielle magtbeføjelser at gøre.
Med sine seneste bemærkninger lægger Trump op til en anden akt i et politisk opgør om definitionen på demokrati og valgretlig legitimitet i Amerika
Så langt så godt – Trump lader sig ofte ikke stoppe af hverken jura eller politisk modstand, så det er langtfra givet, at han ikke vil forsøge at få indflydelse på midtvejsvalget alligevel. Og her er det værd at notere sig, at den politiske uro ikke er isoleret til valgretorik alene.
FBI beslaglægger valgmateriale – ”en trussel mod demokratiet og valgsikkerheden”
I slutningen af januar 2026 ransagede FBI Fulton County Election Office i staten Georgia og beslaglagde stemmesedler, tabulatorbånd og vælgerlister fra 2020-valget under en efterforskning om såkaldt ”mulige ulovlige handlinger”.
Aktionen udløste omgående politiske reaktioner. Lokale embedsmænd fra Georgia advarede om, at tilliden til valgprocessen var i fare. Især fordi præsidenten samtidig udnævnte sin Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, til at stå i spidsen for kommende, lignende undersøgelser. Gabbard var også til stede under ransagningen af valgkontoret.
Senator Mark Warner, den øverste demokrat i Senatets efterretningsudvalg gik videre og sagde, at aktionen i Georgia ikke kun handler om Trumps forsøg på at få ret i sine påstande om valget i 2020:
”Det her handler ærligt talt om, hvad der kommer bagefter. Det er dybt alarmerende, at præsidenten i går opfordrede republikanerne til at overtage og nationalisere afstemningen i flere stater.”
”Alene den udtalelse gør det klart, at denne trussel mod vores valgsikkerhed, den grundlæggende præmis for vores demokrati, er fremadrettet mod 2026 og 2028 og, ærligt talt, mod de institutioner, der beskytter vores demokrati,” lød det fra Warner.
Trump har ofte gentaget sine påstande om fejl ved valget i Georgia i 2020, selvom tidligere optællinger og retslige afgørelser ikke har fundet et bevis for udbredt svindel. Det er nærliggende at se FBI-aktionen som et politisk greb, der skal tjene som et slags bevis på, at systemet er ”korrupt”, også selv om en efterforskning selvsagt ikke er det samme som dokumenteret svindel.
Imidlertid er det ikke blot Trump, men også Republikanerne, der p.t. er nervøse over de vigende meningsmålinger, faldende opbakning ikke blot til præsidenten, men også til en af hans ellers mest populære mærkesager: udlændinge- og immigrationspolitikken. Efter de to mord i Minneapolis under aktuelle ICE-aktioner har et bemærkelsesværdigt nyt flertal af vælgerne vendt både ICE’s metoder og blotte eksistens ryggen.
Trumps egen approval rating ligger på 42,2 procent, og andelen af vælgere, der misbilliger hans indsats, ligger på 54,6 procent ifølge et gennemsnit af nylige nationale meningsmålinger udarbejdet af Decision Desk HQ. En Harvard CAPS/Harris-måling offentliggjort mandag viste sågar, at 51 procent af vælgerne mente, at Trump gjorde et dårligere stykke arbejde som præsident end tidligere præsident Biden. En tredje meningsmåling for CNN af SSRS og offentliggjort i midten af januar viste, at 55 procent af amerikanerne sagde, at Trumps politikker har forværret de økonomiske forhold, mens 32 procent sagde, at økonomien er blevet bedre under hans præsidentskab.
Og samtidig bliver Republikanerne ved med at tabe suppleringsvalg lokalt.
Nederlaget ved det kommende midtvejsvalg ånder Trump i nakken
I den forgangne weekend lykkedes det således for Det Demokratiske Parti at fravriste Republikanerne en plads i delstatssenatet i en valgkreds i Texas, som Donald Trump ellers vandt med 17 procentpoint tilbage i 2024.
Sejren var ganske imponerende: den demokratiske kandidat, Taylor Rehmet vandt med 14 procentpoint, og på trods af, at demokraten var bagud på pengepungen (den republikanske kandidat havde langt flere penge), spillede Rehmet med bragende succes Demokraternes vinderkort p.t. nemlig leveomkostninger, affordability.
Det parti, som sidder på præsidentposten, taber stort set altid midtvejsvalget, og i nyere tid har kun George W. Bush vundet her
Og hermed ser vi endnu en ”overpræstation” af Demokraterne, hvis man sammenligner med Kamala Harris’ valg i 2024.
Det er ikke nogen sensation i sig selv. Det parti, som sidder på præsidentposten, taber stort set altid midtvejsvalget, og i nyere tid har kun George W. Bush vundet her (grundet det, man ofte kalder for the rallying-around-the flag effect, altså at den siddende præsident har gavn af et ydre pres, i dette tilfælde var det terrorangrebet mod USA 11. september 2001).
Og dermed bliver Demokraterne også favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus til efteråret, mens Republikanerne sandsynligvis kan holde Senatet. Demokraterne er foran i den såkaldte generic ballot med 4-6 procentpoint, hvilket Trump selvsagt er udmærket klar over. Og da midtvejsvalg ofte ses som en slags folkeafstemning om præsidenten, og da Trumps popularitetstal er elendige, skal dette også ses som en del af bagtæppet for Trumps forslag om at overtage valghandlingerne.
Det politiske og juridiske system i USA står stærkt
Men på trods af Trumps nyeste udtalelser og nye politiske pres er det imidlertid usandsynligt, at han i praksis kan aflyse eller overtage midtvejsvalget. Den amerikanske valgstruktur er decentral, beskyttet af forfatningen og understøttet af et robust retssystem, som historisk har sat grænser for præsidentiel magtudvidelse.
Med andre ord: Der er ingen juridisk måde, hvorpå en præsident lovligt kan overtage midtvejsvalget, fordi der er juridiske og institutionelle barrierer mod enhver sådan magtudvidelse. Men den politiske retorik kan fortsat underminere den tillid, som udgør fundamentet for og rammen om demokratiske valg.
Systemet har stået over for lignende pres før, og det har holdt vand – mest bemærkelsesværdigt den 6. januar 2021 med stormen på Kongressen
Og dermed er de seneste udtalelser fra Trump en del af den aktuelle legitimitetskrise i amerikansk politik. For selvom den amerikanske forfatning og retspraksis i praksis forhindrer en føderal overtagelse af valg, er det politiske spil om fortolkningen af vælgernes tillid, de folkevalgtes legitimitet og den konkrete magtfordeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt i gang og til løbende forhandling. Her indtager præsidenten en vigtig stilling med sine gentagne påstande om systemsvigt uden beviser.
Systemet har stået over for lignende pres før, og det har holdt vand – mest bemærkelsesværdigt den 6. januar 2021 med stormen på Kongressen, som var et særdeles konkret forsøg på et stoppe kongressens certificering af præsidentvalget. Men med sine seneste bemærkninger lægger Trump op til en anden akt i et politisk opgør om definitionen på demokrati og valgretlig legitimitet i Amerika.
Myte vs. virkelighed: Kan præsidenten overtage et valg?
Myte: Præsidenten kan overtage eller aflyse midtvejsvalget.
Virkelighed: USA’s forfatning giver delstaterne kontrollen med alle valg. Præsidenten har ingen hjemmel til at flytte eller aflyse dem, og en forestilling om “nødret” findes ikke i amerikansk valgret. I artikel I, sektion 4 i the U.S. Constitution lyder det eksplicit, at delstaterne fastsætter både “tid, sted og måde” for valget, medmindre Kongressen vedtager anden lovgivning herom. Præsidenten står uden for dette system og kan ikke ensidigt ændre det. Derfor anses det også som givet, at domstolene ville gribe ind over for enhver plan, som forsøger at omgå den forfatningssikrede struktur. En tidligere føderal dommer har sagt, at et forsøg på at nationalisere valg ville være “direkte forfatningsstridigt”.
Følg med i amerikansk politik i midtvejsvalgåret: Læs USA-korrespondent Annegrethe Rasmussens artikler her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og