Paradoksal amerikansk udlændingepolitik i en nation af migranter

i Internationalt/Liv & Mennesker/Politik & Samfund/USA af

Uanset om Donald Trump får gennemført hele sin politik på immigrationsområdet, så er hverdagen for altid ændret for dem, som skal leve med konsekvenserne. Det skriver vores nye gæsteblogger, Magnus Pharao Hansen. I sin første blogpost for POV International gennemgår han de faktiske forhold om migration i USA.

I de sidste par dage har vi hørt stemmer sige, at vi må give Trump en chance, at han måske ikke er så slem, som vi tror og så videre. Den slags udsagn er nemme at komme med, når man sidder på tryg afstand af de konkrete konsekvenser af den politik, som han er gået til valg på. Og det er en luksus, som USA’s 11 millioner udokumenterede indvandrere ikke har. For dem er konsekvenserne af at få Trump som præsident omsiggribende, konkrete og meget skræmmende.

Obama har været alt andet end svag i sin migrationspolitik, og han har deporteret flere migranter end nogen anden præsident.

Desuden er USA historisk og økonomisk bygget på immigration og immigrationens bidrag til økonomien, og en vending imod et nativistisk samfund vil få konkrete effekter på hele samfundsstrukturen i USA.

Her følger nogle fakta om migration i USA:

Muren

Muren er fuldstændig irrelevant i forhold til migration. Der er allerede et formidabelt hegn langs hele grænsen, og der er ingen migranter, der krydser grænsen over hegnet. Trafikken af migranter, som nu i øvrigt er langt mindre end den var for otte år siden, foregår under jorden i kloakker og i tunneler gravet af narkotikasmuglerne, som nu også kontrollerer trafikken af mennesker, der ønsker at krydse grænsen.

De eneste konkrete effekter af muren ligger i hvordan den bliver finansieret. Trump har fremturet med påstande om, at det vil blive Mexico, der betaler den, hvilket mexicanske politikere naturligvis har nægtet bestemt.

Den indkommende præsident har dog en strategi, der måske kan virke: Planen er at tvinge Mexico til at betale for opførelse af muren ved at true med at gøre det umuligt for udokumenterede mexicanere i USA at sende penge hjem til Mexico.

Mexico modtager hvert år mellem 20 og 25 milliarder dollar fra mexicanere, der sender penge hjem fra USA. Disse overførsler udgør Mexicos største indtægt fra udlandet – større end olieeksport og turisme. Hvis Trump indfører en lov, der kræver bevis på statsborgerskab for internationale pengeoverførsler kunne det gøre uoprettelig skade på den mexicanske økonomi.

Planen er at tvinge Mexico til at betale for opførelse af muren ved at true med at gøre det umuligt for udokumenterede mexicanere i USA at sende penge hjem til Mexico.

Måske Mexicos præsident så ville vælge at medfinansiere muren i stedet, selvom det også vil være en økonomisk lammer midt i en allerede svækket økonomi.

Deportationer

Trump har i sin kampagne svinget imellem at love at deportere alle udokumenterede immigranter, og kun at deportere dem, som er kriminelle. Der er som nævnt 11 millioner udokumenterede indvandrere – størstedelen mexicanere – i USA. Antallet af mexicanere i USA er allerede faldet dels på grund af strammere kontrol med grænsen under Obama, dels på grund af, at mange mexicanere simpelthen rejste hjem under den økonomiske krise, hvor der ikke længere var job at få – men især på grund af deportationer.

Obama har været alt andet end svag i sin migrationspolitik, og han har deporteret flere migranter end nogen anden præsident. Omkring 2,5 millioner mexicanere er blevet deporteret under Obama – han har gjort det i al stilhed, så de fleste amerikanere er ikke klar over det.

Deportationerne har dog gjort det svært for flere amerikanske industrier at skaffe arbejdere. I Californiens landbrugssektor har man i de sidste par år haft svært ved at skaffe sæsonarbejdskraft i høstperioderne, hvilket har gjort, at afgrøder nogle steder har rådnet på markerne.

Nogle steder har landmænd hævet lønnen for høstarbejde til over 20 dollar i timen, det dobbelte af mindstelønnen – og selv sådan har de ikke kunnet skaffe arbejdskraft. Amerikanske statsborgere er simpelthen ikke interesserede i den slags arbejde. Selv i midtvesten har mælkeindustrien rapporteret, at det er ekstremt svært at skaffe lovlig arbejdskraft.  Arbejdsløsheden er ikke specielt høj i USA lige nu – kun omkring 4,9 procent eller ca. otte millioner.

Hvis Trump deporterede alle illegale mexicanere (de er stort set aldrig arbejdsløse), ville man altså skulle få alle arbejdsløse amerikanere i arbejde og alligevel ville man mangle tre millioner arbejdere. Det ville selvsagt være en katastrofe for USA’s industri og ville hæmme væksten i stedet for at skabe den. Resultatet er nok snarere, at Trump fortsætter Obamas deportationsprogram, men gør det på en måde, der er mere synlig og aggressiv – som vil få de udokumenterede til at føle sig fredløse.

Borgerrettigheder

Trump har udpeget Kris Kobach fra Kansas som leder af sit migrationspolitiske hold. Kobach er kendt for at have skrevet loven SB1070 som blevet gennemført i Arizona inden den blev erklæret konstitutionsstridig. Han nævnes lige nu som favorit til at blive ny statsanklager/justitsminister i den kommende regering.

Ifølge den lov, som kaldes ”papers please” loven, kunne almindeligt politi på ethvert tidspunkt kræve, at en person beviser sit lovlige ophold. Der behøvedes ikke at være nogen konkret mistanke om et kriminelt forhold. Alene det, at politiet mistænkte en person for at være illegal, ville være nok til at tilbageholde vedkommende, indtil status kunne bevises.

I Californiens landbrugssektor har man i  de sidste par år haft svært ved at skaffe sæsonarbejdskraft i høstperioderne, hvilket har gjort, at afgrøder nogle steder har rådnet på markerne

I praksis ville det gøre, at USA’s kæmpestore gruppe af statsborgere af latinamerikansk oprindelse altid ville skulle have ID på sig, og ville skulle finde sig i at blive stoppet af politi alene på mistanke om, at de måske er udokumenterede. En sådan lovgivning ville skabe etnisk ”profiling” af dimensioner og undergave retssikkerheden for alle ikke-hvide amerikanere.

Umiddelbart er det svært at se, hvordan sådan en lovgivning kunne komme igennem højesteret – men hvis Trump som ventet er i stand til at udpege et par højesteretsdommere, så er ”all bets off”. Under alle omstændigheder åbner Trump op for en langt strammere og langt mindre borgeretssensitiv form for politiarbejde.

Trumps politik vil altså få konsekvenser for USA som samfund, også selvom han ikke kan gennemføre de mest ekstreme dele af sit forslag. Det vil ramme millioner af mennesker, hvis personlige frihed og borgerrettigheder bliver endnu mere indskrænket, end de allerede er. Det skriver jeg om i min næste blogpost.

Topfoto: Protestmarch i San Francisco som forfateren deltog i – det viser protesterende af mexicansk afstamning og kampklædt politi foran San Francisco’s City Hall. Eget foto.

Magnus Pharao Hansen er antropolog, sprogforsker og specialist i Mexico og USA, med særlig fokus på indianske minoriteter og migration. Han har boet i adskillige år i Mexico og USA, men er nu baseret i den Vestsjællandske udkant. Han har en kandidatgrad i Indianske Sprog og Kulturer fra KU og en PhD i antropologi fra Brown University. Magnus har tidligere været tilknyttet som fellow på Center for US-Mexican studies ved University of California San Diego, og er nu postdoc på Institut for tværkulturelle og Regionale Studier på KU. Hans første forskning omhandlede de politiske og sprogpolitiske forhold for Mexico's indianere, og hans nuværende forskningsprojekt undersøger hvordan mexicanere og amerikanere af mexicansk afstamning forholder sig til deres indianske rødder samt til amerikansk kulturpolitik og racerelationer. Hans professionelle hjemmeside kan ses her.

Seneste artikler om Internationalt