CANADISK POLITIK #3 // ANALYSE – Med en uge tilbage inden valget den 28. april ligger De Konservative lidt bagefter De Liberale. Effekten af de to nationale TV-debatter kan først registreres efter påske. Nye truende initiativer fra Trump kan sikre De Liberale et flertal.
Effekten, om nogen, af afholdelsen af de to nationale TV-transmitterede partilederdebatter i sidste uge, den ene på fransk og den anden på engelsk, vil først rigtigt kunne registreres efter påske. De to partier lå ifølge de seneste meningsmålinger meget tæt og næsten lige inden for den statistiske usikkerhed. I en aggregeret oversigt over flere forskellige målinger ser De Liberale ud til at få 43,7 pct. og De Konservative 37,7 pct.
Hvordan tallene vil omsættes i antal mandater, er en anden ting, da valgmetoden i Canada, ligesom bl.a. i England, med flertalsvalg i enkeltmandskredse, sjældent afspejler de nationale stemmetal.
Ved valgene i 2019 og 2021 fik De Konservative flest stemmer på nationalt niveau, men De Liberale fik alligevel flest mandater på grund af valgmetoden. De Konservative står meget stærkt i prærieprovinserne vestpå, men deres stemmer er for spredt fordelt i de mandattunge provinser, Ontario (122) og Quebec (78).
Teknokraten Mark Carney anses af de fleste for at være den mest sikre hånd i denne krisesituation og De Konservatives leders populistiske og aggressive stil skræmmer mange vælgere væk
Ifølge den anvendte oversigt har De Liberale fortsat en rimelig mulighed for at opnå flertal. I hvert fald at blive det største parti, og dermed også, for fjerde valg i træk, tage premierministerposten og danne regering, med eller uden et formelt støtteparti. Hvis Trump tager nye truende initiativer den kommende uge op til valget, kan han være med til at sikre samlingen omkring Carney som det sikreste kort for Canada.
De Konservative, der op til starten af januar havde et forspring på hele 26 procentpoint, har i de seneste uger ligget med en procentvis opbakning sidst i trediverne. Det ville i en normal situation kunne have givet partiet sejren. Men på grund af præsident Trumps kaotiske politik, bl.a. med pålægning af 25 pct. tariffer på canadisk eksport af stål og aluminium til USA og andre negative indgreb i forhold til samhandlen, der udgør 70 pct. af Canadas økonomi, og frygten for flere negative initiativer, handler valget nu i høj grad om, hvem af lederne for de to største partier der med færrest smerter vil være bedst til at bringe Canada igennem kaosset med Trump.
Og det er gået ud over både det socialdemokratiske NDP og partiet Bloc Québécois, som alene henter sine stemmer i den frankofone provins Quebec. Begge disse to mindre partier, der ved seneste valg i 2021 fik henholdsvis 17,8 pct. og 7,6 pct. af stemmerne og 25 og 32 (sic) mandater i det føderale parlament i Ottawa, står til at miste et betydeligt antal mandater, som alle ser ud til at gå til De Liberale.
Teknokraten Mark Carney anses af de fleste for at være den mest sikre hånd i denne krisesituation og De Konservatives leders populistiske og aggressive stil skræmmer mange vælgere væk. Selv i den frankofone provins Quebec ser det ud til, at bankmanden Carney fra Alberta, der har udfordringer med det franske sprog, tiltrækker mange. Trump gør Quebec mere canadisk.
Partilederdebatter med drama i kanten
I forbindelse med den første af de to TV-debatter, der begge foregik i millionbyen Montreal i Quebec-provinsen, kom der med kort varsel to ændringer, besluttet af den uafhængige Leader’s Debates Commission oprettet i 2018 for at sikre ordnede forhold om disse debatter, som tidligere konservative premierminister Stephen Harper afviste at deltage i ved valget i 2015 (som han tabte).
Intet over og intet ved siden af hockey
Den ene ændring kom med en dags varsel og bestod i en fremrykning af den franske debat fra klokken 20 til klokken 18. Årsag: Debatten skulle ikke falde sammen med det lokale ishockeyhold, Montreal Canadiens’ kamp mod det amerikanske hold Carolina Hurricanes.
Intet over og intet ved siden af hockey (som det blot hedder her i Canada). Denne brutale sport, hvor 12 personer farer omkring efter en lille puck, fylder langt mere i Canada end fodbold og håndbold tilsammen i Danmark. Mark Carney har da heller ikke undladt at fortælle, at han fik et legat til Harvard Universitetet på baggrund af sine færdigheder som målmand i hockey.
Den anden ændring i partilederdebatten blev annonceret klokken syv om morgenen samme dag, som den franske debat skulle finde sted. Her var der tale om en noget mere politisk betændt sag, idet partiet De Grønne blev informeret om, at de ikke ville kunne deltage i partilederdebatten. Årsag: De levede ikke op til mindst to af de tre kriterier sat for deltagelse.
Den unge co-partileder, Jonathan Pedneault, havde svært ved at skjule sin skuffelse og vrede og kaldte beslutningen politisk censur og udemokratisk
Med kun omkring to procent i meningsmålingerne ligger partiet langt fra de mindst fire procent, der kræves. Og efter at partiet for nylig havde besluttet at fokusere ressourcerne på opstilling i færre kredse, levede partiet heller ikke længere op til minimumskravet om opstilling af kandidater i mindst 90 pct. af de 343 valgkredse.
Den unge co-partileder, Jonathan Pedneault, havde svært ved at skjule sin skuffelse og vrede og kaldte beslutningen politisk censur og udemokratisk. Det er selvfølgelig også et stort tab for partiet, der ved valget i 2021 fik 2,3 pct. af stemmerne og to mandater, ikke at kunne få adgang til den nationale valgscene.
De Grønne ender i bås med mange andre partier, der ellers er registreret, men som valgmetoden og udskilningsprocedurer er med til at marginalisere. Listen er faktisk længere end den danske og rummer eksotiske og kuriøse partier som The Rhinoceros Party, The Marijuana Party, Animal Protection Party of Canada, The Marxist-Leninist Party of Canada. Tidligere kunne man også stemme på bl.a. det attraktive Work Less Party.
Partilederdebatter med indhold og modsætninger
De nationale TV-debatter mellem de fire partiledere varede begge to timer og var styret med relativt fast og myndig hånd, hver gang af en erfaren og respekteret journalist, der efter bedste evne forsøgte at holde kombattanterne til de foruddefinerede temaer og konkrete spørgsmål. Men ligesom ved debatter i parlamentet i Ottawa foregår det mindre disciplineret end i Danmark. Det er den lidt kaotiske debat-tradition fra det britiske Underhus, der bæres videre.
I modsætning til hans typiske adfærd som attack dog lykkedes det Poilievre at opføre sig mere kontrolleret, statsmandsagtigt. Det meste af tiden
Som forventet blev den Liberale Carney skydeskive for langt de fleste angreb fra de tre andre partier. De Konservatives Poilievre fokuserede alene på Carney i et forsøg på at demontere ham som det bedste bud på at kunne sejle op mod Trump.
Carney er ifølge Poilievre blot en fortsættelse af Justin Trudeaus politik gennem næsten ti år og ansvarlig for alle dårligdomme: inflationen, husprisers himmelflugt, stigende kriminalitet og en immigration ude af kontrol. I modsætning til hans typiske adfærd som attack dog lykkedes det Poilievre at opføre sig mere kontrolleret, statsmandsagtigt. Det meste af tiden.
Den socialdemokratiske Jagmeet Singh, der altid ved sådanne lejligheder bærer sin karakteristiske sikh-turban i stærke farver, angreb bl.a. Carneys fortid som leder af det internationale investeringsselskab Brookfield Management, ifølge Singh med vægt på tilgodeseelse af velhaveres interesser gennem skattespekulation og med investeringer i olie- og gassektoren. Men Singh var også angrebslysten over for De Konservative og afbrød ofte Poilievres indlæg om skattenedsættelser og reduktion af den offentlige sektor.
Carney var den eneste, der ikke afbrød sine politiske modstandere under deres indlæg
Jean-Francois Blanchet fra Bloc Québécois satte spørgsmålstegn ved værdien af Carneys erfaringer som nationalbankdirektør i Canada og senere i England og relevans for håndtering af Trump-kaosset. Igen og igen understregede han Quebecs særlige status med hensyn til økonomi, sprog, kultur og historie og kritiserede Carney for ikke i tilstrækkelig grad at have tilgodeset arbejderne i Quebec i forbindelse med de kompensationsordninger, der var blevet indført i forlængelse af Trumps angreb på canadisk bilproduktion.
Carney var den eneste, der ikke afbrød sine politiske modstandere under deres indlæg. Han fremhævede sine erfaringer fra den private sektor og sine forhandlingserfaringer fra økonomiske krisesituationer, da han var nationalbankdirektør i Canada og England. Carney var den, der hyppigst refererede til Trump og understregede, at ”USA ikke længere er en pålidelig partner”, og at ”Canada må skabe strategisk autonomi”.
Pressemøde aflyst
Efter den første partilederdebat var der pressemøde, hvor alle fire partiledere stillede op til spørgsmål fra de akkrediterede journalister. Efter den anden debat blev denne seance aflyst kort før, den skulle være gået i gang.
Forklaring givet: Den første seance endte med at blive helt domineret af velorganiserede personer fra højreorienterede medier som Rebel News, som samtidig fungerer som politiske rådgivere. Der blev af traditionelle medier sat spørgsmålstegn ved akkrediteringsproceduren. Umiddelbart før det andet pressemøde skulle gå i gang, fandt en ophedet råbekonkurrence sted mellem en repræsentant for et traditionelt medie og en repræsentant for Rebel News. Arrangørerne besluttede ”af sikkerhedsgrunde” at aflyse arrangementet.
Konservatives og Liberales prioriteter
Hovedslagsmålet i valgkampen står denne gang i ekstrem grad mellem De Liberale og De Konservative, som man ikke skal forveksle med de danske partiers navnesøstre.
The Liberal Party i Canada er et meget stort og bredt ”telt”, som på forskellige områder dækker fra yderkanten af SF over Socialdemokratiet til Det Radikale Venstre, Venstre og Moderaterne, mens Conservative Party med Poilievre i spidsen er langt mere populistisk end De Konservative i Danmark, skarpe fortalere for reduktion af den offentlige sektor, forsvarere af olie- og gassektoren over for klimatiltag og kritisk over for mange miljøtiltag. Blandt andet lovede Poilievre under debatten at afskaffe de indførte restriktioner for anvendelse af engangsplastik.
Poilievre går ind for nye og store investeringer i olie- og gassektoren og argumenterer med, at canadisk udvinding er langt renere end andre landes
Selv om Carneys første beslutning som premierminister var at afskaffe forbrugerskat på CO2-udledninger med henvisning til den brede folkelige modstand, som det var lykkedes De Konservative at skabe, så forsvarede han sin fortsatte klimaprofil med henvisning til, at han fastholdt carbon-skatten for de store udledere, som står for 90 pct. af forureningen, samtidig med at der er indført støtteordninger for private for at fremme klimavenlige investeringer.
Poilievre går ind for nye og store investeringer i olie- og gassektoren og argumenterer med, at canadisk udvinding er langt renere end andre landes og derfor ved forøget eksport vil medvirke til at reducere de globale udslip. Han kritiserer gammel liberal lovgivning med hensyn til miljøvurderinger af projekter, som ifølge ham sinker gennemførelsen af projekter.
Canada har, hvad der kaldes en ”housing crisis”. Det store indtag af immigranter de seneste år har lagt yderligere pres på boligmarkedet. Begge partiledere lægger op til en kraftig mobilisering på området. Carney taler om, at Canada skal producere 500.000 boligenheder om året ved en kombineret offentlig/privat mobilisering, mens Poilievre vil lade markedet få friere spil til at producere. Samtidig er de enige om, at immigrationen skal fortsætte, men indtil videre på et lavere niveau.
På skatteområdet konkurrerer de to partier om at foretage reduktioner både hvad angår indkomst- og virksomhedsbeskatning og ved huskøb. Men Poilievre går længst, samtidig med at han lægger op til en kraftig beskæring af den offentlige sektor, som han kritiserer De Liberale for at have pustet op over de sidste ti år.
Carney taler om at skabe balance på de statslige løbende budgetter inden for tre år ved at effektivisere den offentlige sektor, bl.a. med udnyttelse af potentialet i AI. Poilievre vil bortskære udviklingsbistanden og nedlægge CBC (DR’s søsterorganisation, som skal privatiseres). Begge partier er blevet kritiseret for at forsøge at købe vælgerne ved at komme med useriøse, ufinansierede programmer.
Carney har udtalt, at forholdet til USA for altid er ændret. Canada kan ikke leve med den usikkerhed, der økonomisk og politisk kommer fra den store nabo i syd
På forsvarsområdet lægger begge partier op til at nå op på Natos gamle målsætning om 2 procent af BNP inden 2030 (samtidig med at europæiske lande nu taler om langt højere mål). Det arktiske område skal styrkes i væsentlig grad. Carney har sat spørgsmålstegn ved, om Canada skal aftage samtlige de 88 F-35-jagerfly, der tidligere er bestilt, men hvor der kun er kontraktlig forpligtelse til at tage de første 16, der er på vej. Carney peger på behovet for en revurdering af planen set i lyset af Trumps kaospolitik og Canadas behov for at sikre økonomisk og industripolitisk uafhængighed i forhold til USA.
I udenrigspolitikken fylder relationen til USA naturligvis mest. Carney har udtalt, at forholdet til USA for altid er ændret. Canada kan ikke leve med den usikkerhed, der økonomisk og politisk kommer fra den store nabo i syd. Alliancer med andre lande, herunder EU og Asien, må udbygges. Nye må etableres. Canada skal blive et power-house inden for økonomi og energi baseret på egen udnyttelse af de store naturressourcer, herunder kritiske mineraler, som landet besidder.
Carney åbner op for en større udnyttelse af alle energikilder, inklusive udnyttelse af Canadas mangeårige erfaringer med nuklear energi, og peger særligt på udviklingen af SMR’s, small modular reactors, som en mulig eksportvare. Poilievre er enig og lægger oveni, at en effektiv udnyttelse af olie- og gasressourcerne ikke skal begrænses af langsommelige miljøvurderinger indført af De Liberale. Generelt taler Poilievre om afbureaukratisering og deregulering for at sikre friere handlemuligheder for den private sektor.
Når det kommer til Mellemøsten, er der klare forskelle. De Konservative vil standse finansiering af UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinenserne. Organisationen er styret af terrororganisationen Hamas, siger Poilievre. Begge ledere taler om nødvendigheden af en to-statsløsning for at skabe varig fred. Carney taler om behovet for en våbenhvile, tilbagesendelse af gidslerne og behov for hurtig og tilstrækkelig humanitær bistand.
Vælgerbevægelser og Poilievres problemer med partifæller
Mens Justin Trudeau skabte sin overvældende vælgersucces i 2015 ved bl.a. at tiltrække de yngre vælgere i stort omfang, så er det lykkedes Poilievre at skabe et narrativ om store udfordringer for generation Z på grund af inflationen og de store prisstigninger på boligområdet. Især er han ved sin kontante adfærd blevet populær blandt yngre mænd, som er strømmet til hans velbesøgte vælgermøder.
Poilievre har ikke just fået hjælp fra sine partifrænder på provinsniveau
Det har været med til i nogle højreorienterede medier at så tvivl om upartiskheden af meningsmålingerne, der har givet en føring til Carney over de seneste uger. Her er der blevet draget paralleller til Trumps snak om stjålne valg i 2020. På spørgsmål til Poilievre, om han vil acceptere valgresultatet den 28. april, har svaret dog været et klart ”yes”.
Men Poilievre har ikke just fået hjælp fra sine partifrænder på provinsniveau. Premierminister Doug Ford i Ontario, der netop har fået fornyet sit tredje mandat, har ikke haft tid til at mødes med Poilievre, mens han hurtigt fik plads i kalenderen, da Carney var udnævnt til at afløse Trudeau. Måske Poilievre var lidt for selvsikker og arrogant, da han var komfortabelt foran med 26 procentpoint.
Danielle Smith, konservativ premierminister i Alberta-provinsen, har forsøgt sig med sin egen tilgang til håndtering af Trump ved flere besøg i USA. Sikkert velment, men ikke vel modtaget i Canada, anbefalede hun i et interview med radioværten Matthew Boyle på det stærkt højreorienterede Breibart News Network Poilievre til at være den bedste for Canada i den nuværende krisesituation, da han er mere “in sync” med Trump.
Poilievre har fornuftigvis undladt at kommentere på interviewet. Seneste meningsmåling fortæller, at 27 pct. af de konservative vælgere har sympati for Trump, så Poilievre må gå en fin balancegang, når han skal kritisere Trumps initiativer.
Carneys rolige og professionelle stil tiltrækker kvinder, hvor han har et forspring i forhold til Poilievre på 30 procentpoint. Desuden ligger han foran i de mere modne vælgergrupper.
Selv om valget næste uge kan se ud til at give De Liberale en fjerde valgsejr, kan det endnu ikke udelukkes, at De Konservative kan nå at blive valgets vinder.
Poilievres mere afdæmpede stilart under TV-debatterne har måske været i stand til at tiltrække vælgere, der i sjælen er konservative, men som har haft svært ved at stemme på en ”kamphund”. Samtidig er der stadig mulighed for, at mere smuds kan kastes på Carney. Det vil ikke være overraskende, hvis der vil blive søgt skabt yderligere opmærksomhed om hans personlige formueforhold og aktiviteter, mens han arbejdede i den private sektor, i et forsøg på at fremstille ham som en elitær person uden fælles interesser med den brede befolkning.
Som den klassiske sætning lyder: Valget er først afgjort, når den sidste stemme er talt op.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og