Trump kampagne

Trumps kampagne går op i gear – høringen af ny højesteretsdommer er startet

i Politik & Samfund/USA af
USA2020 // ANALYSE – Den amerikanske valgkamps sidste fase er i gang i skyggen af coronakrisen, hvor smittetallene fortsat vokser. Præsidenten er taget på nye ‘rallies’ for første gang efter sin corona-diagnose – uden mundbind – til en række svingstater, mens Biden fortsat er forsigtig. Den demokratiske kandidat er imidlertid langt foran i meningsmålingerne, og det er op ad bakke for Trump at vende stemningen. Og i hovedstaden startede høringerne af den nominerede højesteretsdommer, Amy Coney Barrett, mandag.

WASHINGTON D.C. – Følelserne sidder udenpå tøjet, stemningen er hektisk og politikerne nervøse.

Der er kun 21 dage tilbage af valgkampen, hvor amerikanerne skal vælge ny præsident – og en ny Kongres – men 10.5 millioner amerikanere har imidlertid allerede stemt.

Alle forventer, at tallet for “early voting” vil stige eksplosivt frem mod den 3. november grundet coronasmittetallene, der fortsat ikke er under kontrol

Det svarer til 7.6 % af det samlede antal stemmer afgivet i 2016, og er allerede rekordhøjt. På dette tidspunkt for 4 år siden var det samlede tal brevstemmer plus “early voting”, hvor man fysisk står i kø og stemmer på særlige valgsteder, blot 1.4 millioner.

Alle iagttagere forventer, at tallet for “early voting” vil stige eksplosivt frem mod den 3. november grundet coronasmittetallene, der fortsat ikke er under kontrol.

Alene i sidste uge blev 245.000 mennesker smittet i USA i den såkaldt “anden bølge”, omend dødstallet er faldende både i absolutte og i relative tal. I alt er lige under 215.000 amerikanere afgået ved døden af Covid-19, og tallet vil formentlig runde de 250.000 omkring valgdagen 3. november.

Kare11News skriver:

“Florida is leading the way with 1.6 million early votes followed by Virginia at 977,000 and Wisconsin at 965,000. Five states — Minnesota, South Dakota, Vermont, Virginia and Wisconsin — had already reached at least 20% of their 2016 vote as of Sunday, something University of Florida political science professor Michael McDonald called remarkable”.

Trump: Jeg er i storform og vil bare kysse jer alle

Men det store samtaleemne i politiske kredse var præsident Trumps beslutning hen over weekenden om at erklære sig “kureret” for coronavirus og fit for fight.

Lægerne stod i kø for at fordømme dels den test, som Trump valgte at tage (som ikke er sikker), dels at han har besluttet sig for ikke at blive i karantæne, som de officielle retningslinjer siger, man skal, når man har været syg med corona.

Dommen fra Trumps egen læge i Det Hvide Hus var entydig, præsidenten smitter ikke længere, lød det, samtidig med, at lægerne omhyggeligt undgår at svare på spørgsmål om, hvornår præsidenten blev testet i den uge, han mødte Biden i den første præsidentdebat.

Men dommen fra Trumps egen læge Sean Conley, var entydig: “The president has tested negative for the coronavirus on “consecutive days”, lød det:

Samtidig med, at lægerne dog omhyggeligt undgik at svare på spørgsmål om, hvornår præsidenten blev testet i den uge, han mødte Biden i den første præsidentdebat.

Trumps udtalelse om, at han var kampklar, skulle imidlertid forstås helt bogstaveligt. I weekenden holdt han et uformelt vælgermøde i Det Hvide Hus, hvor han holdt sig på balkonen, men ikke bar mundbind.

Og mandag besøgte han svingstaten Florida, hvor han p.t. er nogle få procentpoints bagud i kampen mod Joe Biden. Her gik Twitter amok over, at statens republikanske og stærkt Trump-begejstrede guvernør Ron Desantis high fivede sig gennem den begejstrede vælgermasse, og undervejs valgte at tørre sin næse med hænderne:

Trump selv hævdede, at han aldrig havde haft det bedre. “Jeg føler mig så magtfuld”, lød det fra præsidenten, der tilføjede, at han ikke havde lyst til andet end I’ll kiss the guys and the beautiful women i mængden. I virkelighedens verden holdt han sig på afstand af de fremmødte.

Tirsdag går turen til en af de mest ombejlede svingstater, Pennsylvania, hvor den tidligere demokratiske vicepræsident voksede op i byen Scranton.

Joe Biden er langt foran i målinger og på donationer

Men uanset begejstringen under Trumps legendariske rallies, så siger tallene, at han er i alvorlige problemer med under tre uger til valgdagen, ligesom Biden-kampagnen også i to måneder har vundet kampen udi fundraising. 

Det gælder bl.a. i Texas. Her er vi ude i det traditionelle republikanske “heartland”, men den ændrede demografiske sammensætning med mange indvandrede latinoer har over et stykke tid gjort Texas mindre etnisk ‘hvid’.

Og at demokraterne er så relativt bedre polstret bruger Biden-kampagnen bl.a. derfor nu på at lave fremstød i stater, hvor man ikke har set demokraterne vinde før. Her et tweet, hvor Texas er nævnt:

Og her er det ikke de samlede tal, der bør bekymre Trump alene.

Her er han godt nok mellem 8 og 13 procentpoints bagud – selv den normalt meget konservative og Trump-venlige Rasmussen Poll har ikke haft en måling, hvor Trump er foran siden 15. september – men det er især i de 6 afgørende svingstater, at skoen for alvor trykker:

Og mens valgkampen definitivt er gået op i gear (der kommer ingen præsidentdebat i denne uge, fordi Trump afviste den uafhængige valgkommissions beslutning om, at de to kandidater skulle mødes virtuelt, men så vidt vides vil Biden og Trump fortsat mødes ved den sidste debat den 22. oktober) gjorde hovedstaden sig klar til den vigtigste politiske kamp før valget:

Nomineringen af en ny højesteretsdommer efter Ruth Bader Ginsburgs død.

En livstidsnominering med store konsekvenser

Præsident Trump har indstillet den stærkt troende, katolske topjurist, Amy Coney Barrett til posten. Hun er 48 år gammel og uddannet jurist fra det katolske universitet Notre Dame i staten Indiana. Hun er mor til 7 – herunder til to adopterede børn fra Haiti – og hvis hun bliver godkendt, vil hun være den første dommer med skolesøgende børn.

Hun er kontroversiel, bl.a. fordi hun er medlem af en katolsk gruppe, som nogen kalder en sekt, People of Praise, der bl.a. har manden som “leder” af familien, og som indtil for få år siden kaldte de kvindelige medlemmer for handmaids.

Hvis senatet som ventet godkender Barrett inden valgdagen, vil vedtagelsen cementere et konservativt flertal med seks dommere mod tre, der hælder i liberal – dvs. venstreorienteret – retning

Fordi dommerne udnævnes på livstid, har valget vidtrækkende politiske konsekvenser mange år ud i fremtiden. Demokraterne har argumenteret for at vente, til “folket har talt” – til præsidentvalget er overstået – men det har præsident Trump og det republikanske senatsflertal afvist.

Diskussionen af Barrett i senatets retsudvalg startede i går, mandag med dommerens egne indledende bemærkninger. Hvis senatet som ventet godkender hende inden valgdagen, vil vedtagelsen cementere et konservativt flertal med seks dommere mod tre, der hælder i liberal – dvs. venstreorienteret – retning.

Se hele Barretts åbningstale her:

Barretts kritikere frygter, at hun som en del af et konservativt flertal vil udgøre en trussel mod retten til fri abort samt sundhedsreformen Obamacare, der er kælenavnet for The Affordable Care Act, som det nuværende sundhedssystem formelt hedder.

Sidstnævnte har samlet megen interesse, fordi en retssag, som Trump-regeringen har anlagt for at få store dele af Obamacare kendt ulovlig, starter i Højesteret blot få dage efter valget. Barrett har tidligere udtalt sig kritisk både om abort og om Obamacare, men hendes republikanske støtter, afviser demokraternes frygt som en skræmmekampagne. Som det borgerlige netmedie Washington Examiner skriver, så tilskynder konservative dommeres filosofi dem til at “opretholde eksisterende love og forfatningen, selv når lovene går mod deres personlige overbevisning.”

I en valgreklame, der lige er udsendt, med titlen “forsigtig”, Carefully, får Trump det til at se ud, som om Fauci roser præsidentens indsats mod coronavirus. “Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kunne gøre mere”, lyder det fra Fauci om Trumps håndtering af sundhedskrisen

Barretts læremester, afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia nævnes ofte som et eksempel herpå, da han f.eks. stemte for retten til at afbrænde det amerikanske flag med henvisning til forfatningens beskyttelse af borgernes ytringsfrihed, selvom han personligt “hadede denne holdning med hver en fiber i min krop”, som han tidligere har sagt til POV’s korrespondent.

Debatten fortsætter resten af ugen.

Dr. Fauci: Trumps kampagne misbruger mine ord

Et sidste stærkt kontroversielt emne, der har optaget sindene i hovedstaden, var Trump-kampagnens brug, eller misbrug alt efter temperament, af USA’s mest berømte epidemolog, Dr. Anthony Fauci.

I en valgreklame, der lige er udsendt, med titlen “forsigtig”, Carefully, får Trump det til at se ud, som om Fauci roser præsidentens indsats mod coronavirus. “Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kunne gøre mere”, lyder det fra Fauci om Trumps håndtering af sundhedskrisen i videoen, der kan ses her:

Men det lod direktøren ikke gå upåagtet hen:

“The comments attributed to me without my permission in the GOP campaign ad were taken out of context from a broad statement I made months ago,” lød det fra Fauci til CNN:

Faucis indvendinger afficerede ikke præsidenten, der mandag svarede igen på Twitter med, at det var direktørens “egne ord”:

Man kan diskutere, om det er smart af Trump-kampagnen at misbruge nationens mest kendte corona-ekspert, men på den anden side er der en vis træthed at spore i coronadebatten, hvor tiltroen til Trump kan ligge på et meget lille sted i forvejen.

Eksperter anslår, at det blot er omkring 5 % af vælgerne, der kan rykkes på nuværende tidspunkt

Kun omkring 40 % af vælgerne mener, at præsidenten har håndteret corona-pandemien godt, og en yderligere disput med Dr. Fauci vil formentlig ikke gøre hverken fra eller til, fordi vælgerne i vidt omfang har besluttet sig for, hvem de vil stemme på.

Eksperter anslår, at det blot er omkring 5 % af vælgerne, der kan rykkes på nuværende tidspunkt.

FØLG VALGKAMPEN I USA – LÆS MERE FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER


De to valgkampagner er i højeste gear. Topbillede fra Trumps vælgermøde i Florida fra Twitter.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund