NYHED // OVERBLIK – USA er igen officielt i krig med Iran. Præsident Donald Trump har formelt underrettet Kongressen om, at de amerikanske kamphandlinger blev genoptaget den 7. juli. Ifølge Det Hvide Hus udløser brevet en ny 60-dages periode efter den amerikanske War Powers Act. Det giver præsidenten mulighed for at fortsætte de militære operationer uden en ny godkendelse fra Kongressen, en fortolkning, som allerede møder kritik i Kongressen.
Brevet blev offentliggjort samtidig med, at USA natten til tirsdag gennemførte endnu en bølge af luftangreb mod iranske militære mål. Iran svarede igen med missil- og droneangreb mod amerikanske mål i Bahrain og Jordan samt angreb på to tankskibe i Hormuzstrædet. Samtidig har Trump varslet en ny amerikansk blokade af iransk skibsfart og en afgift på skibe, der eskorteres gennem strædet.
Trump skriver i brevet til Kongressen, at han gav ordre til de nye angreb for at beskytte USA og landets allierede. “Jeg gav ordre om denne militære handling i overensstemmelse med mit ansvar for at beskytte amerikanere og USAs nationale sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser”, skriver præsidenten ifølge Reuters. Han understreger samtidig, at de amerikanske styrker “fortsat står klar til at iværksætte yderligere militære aktioner, når det er nødvendigt og passende”.
Den formelle underretning har stor betydning, fordi den amerikanske War Powers Act kræver, at præsidenten orienterer Kongressen senest 48 timer efter at have indledt nye kamphandlinger. Trump-administrationen mener, at våbenhvilen i juni afsluttede den første krigsperiode, og at kampene fra 7. juli derfor udløser en ny 60-dages frist. Den fortolkning bliver afvist af både demokratiske og republikanske kritikere, som mener, at Det Hvide Hus forsøger at omgå lovens hensigt.
Striden handler derfor ikke kun om krigen, men også om præsidentens beføjelser. Så sent som i sidste måned vedtog både Senatet og Repræsentanternes Hus resolutioner, der skulle begrænse Trumps mulighed for at fortsætte krigen uden Kongressens opbakning. Fire republikanske senatorer stemte sammen med Demokraterne, og i Repræsentanternes Hus sluttede fire republikanske medlemmer sig ligeledes til flertallet. Afstemningerne var ikke juridisk bindende, men blev opfattet som en usædvanlig irettesættelse af præsidentens Iran-politik.
Gunnar Willum, Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, er ikke overrasket over, at våbenhvilen er brudt sammen. Han peger på to hovedårsager. “Den ene er, at iranerne ved at angribe civile skibe ikke overholder deres del af aftalen. Den anden er, at aftalen bliver set som et nederlag for USA og får Trump til at ligne en taber. Og det hader han”, siger han til Berlingske.
Ifølge den amerikanske centralkommando, CENTCOM, har USA siden 7. juli angrebet mere end 300 iranske militære mål. De seneste angreb var rettet mod missilanlæg, dronebaser, kystforsvar og maritime installationer ved blandt andet Bandar Abbas, Bushehr og Abu Musa. CENTCOM oplyser samtidig, at operationerne vil fortsætte for at svække Irans evne til at angribe den internationale skibsfart i Hormuzstrædet.
Iran hævder som modsvar at have angrebet en amerikansk base i Jordan, mens Bahrain igen aktiverede sine luftalarmer. De Forenede Arabiske Emirater oplyser desuden, at to af landets tankskibe blev ramt af iranske krydsermissiler under passage gennem Hormuzstrædet. Et indisk besætningsmedlem blev dræbt, og otte andre blev såret.
Mandag skærpede Trump konflikten yderligere ved at meddele, at USA fra tirsdag aften genindfører blokaden af iranske havne og samtidig vil opkræve en afgift på 20 procent af lasten på de skibe, som amerikanske styrker eskorterer sikkert gennem Hormuzstrædet. Beslutningen bryder med årtiers amerikansk politik om fri sejlads.
Irans udenrigsminister Abbas Araghchi afviser, at USA kan bestemme over Hormuzstrædet. “Vi har altid været og vil altid være vogtere af Hormuzstrædet”, skriver han på X og afviser samtidig Trumps planer om at kontrollere den internationale sejlrute.
Gunnar Willum vurderer, at Trumps beslutning rækker langt ud over konflikten med Iran. “Det er reelt en erklæring om toldkrig mod hele verdensøkonomien”, siger han til Berlingske. Han peger samtidig på, at Trump igen forsøger at lægge pres på både Iran og sine allierede gennem økonomiske trusler. Selv om konflikten igen er eskaleret, vurderer Gunnar Willum, at Trump næppe ønsker en langvarig krig. “Trump håber formentlig, at truslerne vil være nok til at få begge til at ændre kurs. Med iranerne er den regning hidtil ikke gået op. USAs allierede har heller ikke ladet sig presse til at gå ind i krigen”, siger han.
De seneste dages optrapning har allerede sat sine spor på de internationale markeder. Olieprisen steg markant mandag og fortsatte op tirsdag, efterhånden som frygten voksede for længerevarende forstyrrelser af skibstrafikken gennem verdens vigtigste transitrute for olie og naturgas.
Læs mere Politico, Reuters, AP, Berlingske, TV2
- Ifølge den amerikanske War Powers Act skal præsidenten orientere Kongressen senest 48 timer efter, at amerikanske styrker er sat ind i en væbnet konflikt.
- Uden Kongressens godkendelse må en militær operation som udgangspunkt kun vare 60 dage.
- Trump meddelte i maj, at krigen mod Iran var afsluttet. Det betød ifølge Det Hvide Hus, at 60-dages-fristen stoppede.
- Nu har præsidenten meddelt Kongressen, at kamphandlingerne blev genoptaget den 7. juli. Administrationen mener derfor, at en ny 60-dages periode er begyndt.
- Demokrater og flere republikanske kritikere mener, at Det Hvide Hus forsøger at omgå lovens hensigt ved at “nulstille uret”. Sagen ventes at blive et nyt stridspunkt i Kongressen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og