Biden Trump valgmand

Hvad sker der i USA: Bliver den nye præsident forsinket, er der et kup og hvad med retssagerne? Få svar i POV

i Politik & Samfund/USA af
USA2020 // POV BRIEFING – Alle Trump-kampagnens retssager ser ud til at blive afvist og et stigende antal republikanske lovgivere og embedsmænd erkender – visse kun privat – at Biden vil tiltræde som præsident 20. januar 2021. Men præsident Trump signalerer det stik modsatte, og mange af POV’s læsere vil gerne vide, hvad der egentlig så kan ske – både med overgangsregeringen, med valgmandsafstemningen 14. december og – i sidste ende med Trump. Kan han benåde sig selv eller kan Mike Pence, hvis Trump træder tilbage før tid? Kan indsættelsen eller valghandlingen blive forsinket? POV’s Annegrethe Rasmussen tager læserne ved hånden og giver svar.

WASHINGTON D.C. –  Hver dag, sin overraskelse i den amerikanske hovedstad. Sådan har det været, siden jeg ankom som udenrigskorrespondent i august 2008 men der har dog været et element af genkendelse i takt med at den ene kamp om sundhedspolitik, bevillinger, immigration eller infrastruktur har afløst den anden.

Sådan er det ikke lige nu.

Vi er i “unchartered territory”, eftersom det ikke er set nogensinde i det amerikanske demokratis historie, at en præsident nægter at godkende valgresultatet (vi skal tilbage til 1825 for at finde den seneste uenighed om et præsidentvalg, hvor Kongressen indsatte  John Quincy Adams, som ellers fik færre stemmer end Andrew Jackson ved valget).

Præsidenten mener, at halvdelen af landet er hans krigere, der er ude og kæmpe i marken for ham og dem kan han ikke svigte. Han har intet andet valg end at kæmpe videre for deres og sin egen skyld

Men sådan er det, og alt tyder på, at præsident Trump anser de protesterende amerikanere, som den base, der skal være på plads for at vinde endnu et præsidentvalg i 2024. Her er han godt hjulpet af nye radikale højremedier, som One American News og Newsmax, der har vundet stærkt frem i popularitet under hans præsidentskab.

“Præsidenten mener, at halvdelen af landet er hans krigere, der er ude og kæmpe i marken for ham og dem kan han ikke svigte. Han har intet andet valg end at kæmpe videre for deres og sin egen skyld”, lyder det fra en af hans kampagnemedarbejdere til POV.

Og mens USA således er i en slags politisk limbo, og lokale skandaler og sager bølger frem og tilbage (f.eks. denne om staten Georgias valg, hvor senator Lindsey Graham beskyldes af en lokal partifælle for at have opfordret til at smide lovlige stemmer til Biden ud), har jeg fået en del spørgsmål ind i min indbakke.

Det amerikanske demokrati er i limbo. Foto: Human Rights Watch.

De 8 mest stillede spørgsmål fra POV’s læsere

Her kan alle læsere altid stille spørgsmål om amerikansk politik og få svar om USA: annegrethe@pov.international

Jeg svarer som regel privat, men under et valg er der for mange spørgsmål til at jeg kan nå det, og derudover har svarene også interesse for mange, så jeg har i dag derfor udvalgt de oftest stillede spørgsmål fra POV’s læsere:

  1. Hvem betaler for Trumps retssager?
  2. Hvor mange sager er der og har du en oversigt over dem, der bliver opdateret?
  3. Kan Trump blive tvunget til at samarbejde med overgangsregeringen?
  4. Hvad laver en overgangsregering – hvorfor er den vigtig?
  5. Kan præsidenten blive siddende? Hvad sker der, hvis han ikke vil indrømme, at han har tabt?
  6. Kan Trump-kampagnens retssager betyde, at nogle af staternes valgmænd ikke bliver klar til at stemme, når deadline indtræder 8. december?
  7. Hvad med de såkaldte “troløse valgmænd”, der stemmer på en anden kandidat end den, flertallet i deres stat har valgt?
  8. Kan Trump træde tilbage få dage før 20. januar og få sin vicepræsident, Mike Pence, til som ny præsident at benåde sin forgænger for enhver mulig føderal forbrydelse, som Trump måtte blive anklaget for som tidligere præsident?

Tak for de gode spørgsmål! Og nu til svarene:

Hvem betaler for retssagerne?

Trump betaler ikke selv for de retssager, som hans kampagne har anlagt i en lang række stater; det gør den officielle Trump-kampagne via en særlig “Legal Defense Fund”, der optræder under forskellige navne fra stat til stat, såsom “EMERGENCY Wisconsin Recount Fund”, “Stop the Steal Pennsylvania” m.v.

Og her er udgifter nok – amerikanske medier kunne f.eks. fortælle tirsdag, at præsidentens advokat Rudy Giuliani skal have den nette sum af 20.000 dollar (ca. 120.000 kr) om dagen for besværet – en sum, som, det skal siges, Giuliani har afvist som et “latterligt rygte”.

Kampagnens midler går ikke kun til retssager men også til at finansiere Trumps fremtidige aktiviteter med det mål at stille op igen i 2024

Trump er selv aktiv, når det gælder fundraising ved at holde møder, tage telefonsamtaler og opmuntre sin loyale base, hvor mange har bidraget økonomisk efter valget, til at ryste op igen.

Hvis man går ned og læser “det med småt”, kan man i øvrigt se, at kampagnens midler også går til at finansiere Trumps fremtidige aktiviteter med det mål at stille op igen i 2024. Den nye såkaldte Super Pac med navnet “Save America” blev dannet mandag i sidste uge, fortæller Washington Post:

“The majority of each donation goes to a political action committee called Save America, which Trump set up in recent days and will allow him to support candidates and maintain political influence in Washington even after leaving office.”

Trumps kampagnechef, Tim Murtaugh, siger ifølge avisen i en pressemeddelse, at “The President always planned to do this, win or lose, so he can support candidates and issues he cares about, such as combating voter fraud”.

Har du en oversigt over alle retssagerne om valget?

Der findes en glimrende liste over samtlige retssager, som Trump-kampagnen har kørende ved domstolene, og den kan findes her hos TIME Magazine.

Arbejdet med at få en ny regering på plads før indsættelsen er vigtigt i USA, fordi landet kører med politisk udpegede topembedsmænd, som derfor skal være på plads, hvis ikke en ny regering skal forsinkes unødigt i at starte sit arbejde

TIME opdaterer oversigten hver dag, så her kan man orientere sig løbende. Der er tale om et væld af retssager i seks svingstater: Pennsylvania, Georgia, Wisconsin, Nevada, Michigan og Arizona.

Vælgere stemmer på de amerikanske Jomfruøer under valget., Foto: IzzSo.

Skal Trump samarbejde med overgangsregeringen?

Svaret er nej. Trump kan ikke blive tvunget til at samarbejde med Joe Bidens indkommende transition team, men presset på ham for at tillade overgangsregeringen at starte arbejdet stiger for hver dag, der går.

Det drejer sig helt konkret både om at tildele lokaler, penge og adgang til regeringsbygningerne som normalt efter et valg og om at lade the President-elect få adgang til fortrolige oplysninger om f.eks. efterretningsarbejdet og den aktuelle, alvorlige helbredssituation.

Arbejdet med at få en ny regering på plads før indsættelsen er især vigtigt i USA, fordi landet kører med politisk udpegede topembedsmænd, som derfor skal være på plads, hvis ikke en ny regering skal forsinkes unødigt i at starte sit arbejde.

Normalt er der en pulje, der frigives umiddelbart efter valget, og den såkaldte GSA Manager (GSA er forkortelsen for the General Services Administration) hjælper den indkommende regering på plads.

Biden Trump valgmand
GSA Manager, Emily W. Murphy vil ikke frigive midlerne til overgangsregeringen. Foto: Pressefoto.

Emily W. Murphy blev udpeget af Trump til at lede GSA i 2017, og hun blev indstillet til jobbet af et enstemmigt senat.

Arbejdet med at hjælpe overgangsregeringen er ikke en “frivillig opgave”, men styres af en lov

Arbejdet med at hjælpe overgangsregeringen er ikke en “frivillig opgave”, men styres af en lov – nemlig the 1963 Presidential Transition Act, som man kan læse her. Og mange demokrater mener derfor, at Murphy p.t. bryder loven ved ikke at have tildelt midlerne, men at hun er bange for at blive fyret af Trump, hvis hun går i gang med arbejdet.

Det er ikke en tese, der er ude i hampen. Trump fyrede f.eks. sin direktør for valgsikkerhed Chris Krebs via et tweet i denne uge, fordi Krebs i sidste uge fastslog, at der ikke var nogen snyd eller svindel under valget.

Krebs’ svar efter fyringen gik viralt tirsdag:

Det skal dog siges, at GSA også tilbageholdt midlerne i længere tid i forbindelse med valget i 2000, hvor den daværende GSA Manager vurderede, at valget mellem George W. Bush og Al Gore var for tæt til, at der var en sikker vinder. Uenigheden om overgangsmidlerne kom op i Kongressen, som man kan læse mere om her i et interessant høringssvar fra Brookings Institution.

Hvad laver en overgangsregering?

Men hvad gør Bidens overgangsregering så i den særlige situation, når de ikke har hverken adgang til midler eller lokaler og hvad laver de?

De snor sig, er det korte svar, og forbereder sig så godt, som de kan.

Det er f.eks. en tidligere topembedsmand i State Department, der har hjulpet med at screene og organisere lykønskningsopkaldene til Biden i stedet for den normale procedure, hvor udenrigsministeriet stiller ressourcer til rådighed og sørger for, at indkommende telefonopringninger fra hele verden til den nyvalgte præsident og vicepræsident når frem til rette vedkommende.

Fordi Trump kun har siddet i 4 år og har haft en ret kaotisk regeringsførelse, er der store dele af den tidligere Obama-regerings stab, der fortsat opholder sig i Washington, og som har tilbudt Biden deres hjælp

Andre tidligere Obama-folk sidder i NGO’er og tænketanke, og en bunke fyrede eller aftrådte senior officials fra Trump-tiden er også blevet hængende i D.C. – mange af dem håber på et nyt job hos Biden & co., og det er da også det, som tager mest tid for enhver overgangsregering, hvor der påbegyndes en kæmpe proces med at ansætte nye ledende embedsmænd i alle ministerier, styrelser og agenturer.

Andet er mere besværligt i den aktuelle usædvanlige situation.

Den indkommende præsident får f.eks. normalt adgang til den daglige intelligence briefing, som hver morgen er til rådighed for Det Hvide Hus. Briefingen giver en oversigt over alle kendte trusler mod USA og supermagtens allieredes sikkerhed over hele verden, men heller ikke den har Biden fået tilbud om at deltage i.

Der findes retlige måder at tiltvinge sig overgangsmidlerne på, men kilder i Biden-kampagnen siger til POV, at den kommende præsident ikke agter at benytte sig af dem, men regner med, at Trump giver sig, når deadline for afstemningen i valgmandskollegiet 8. december rykker tættere på.

Det er også klart, at fordi Trump kun har siddet i 4 år og har haft en ret kaotisk regeringsførelse, er der store dele af den tidligere Obama-regerings stab, der fortsat opholder sig i Washington og som har tilbudt deres hjælp.

Kan Trump blive siddende eller skal han godkende valgresultatet for at det er gyldigt? Her er svaret kort og klart nej til begge spørgsmål

Det er dog en kæmpe opgave at organisere en ny amerikansk regering og ditto embedsapparat, så gætterierne på, hvor længe Biden-kampagnen kan holde processen kørende uden lønninger eller adgang til centraladministrationens ressourcer kører for fulde gardiner i hovedstaden.

Trump Biden valgmænd
Donald Trump og Joe Biden. Fotos fra Flickr og Wikimedia Commons.

Kan Trump nægte at gå af?

Kan Trump blive siddende eller skal han godkende valgresultatet for at det er gyldigt? Her er svaret kort og klart nej til begge spørgsmål.

Præsidenten har ingen formel rolle, når det gælder godkendelsen af valget for det første.

Og selv hvis man for det andet forestillede sig et hypotetisk scenario, hvor valgmændene ikke havde haft adgang til at stemme eller hvis der var tvivl over lovligheden af valget, hvis Kongressen ikke havde stemt i starten af januar 2021, eller hvis Højesteret (der ikke ser ud til at have den mindste lyst til at blive inddraget), havde en retssag liggende, findes der ingen lovlige måder, hvorpå en præsident kan blive siddende længere end til 20. januar kl. 12:00.

Hvis Trump blot ignorerede valgresultatet, ville der med Bidens ord, være nogle ‘gode mennesker fra Pentagon, der ville eskortere ham ud af Det Hvide Hus’

Det vil derfor ikke ske.

Og i øvrigt ville der, hvis Trump blot ignorerede valgresultatet, med Bidens ord, være nogle “gode mennesker fra Pentagon, der ville eskortere ham ud af Det Hvide Hus”. Dette fordi det amerikanske forsvar er loyalt overfor forfatningen – ikke overfor præsidenten som Commander-in-Chief.

Dette ville imidlertid være så ydmygende og historisk uhørt, at Trump næppe ser det som en god platform for sit videre virke, så det skal man ikke regne med.

Kan man forsinke valgmandskollegiets arbejde?

Det er et åbent spørgsmål om valgmandskollegiet kunne forsinkes, men det er næppe sandsynligt.

Juridiske eksperter anslår, at alle de verserende retssager vil blive afsluttet før deadline den 8. december, når Valgmandskollegiet træder sammen. Men hvis en stat teoretisk ikke var “klar” med sine valgmænd, kan processen i teorien ende med at se anderledes ud.

New York Times forklarer:

Unresolved by deadlineA state legislature has the authority under the Constitution to appoint the state’s electors, regardless of the status of the popular vote, and particularly when a state hasn’t made a decision by the safe harbor deadline. A state legislature could decide that election results, still in dispute, are unlawful and select their own electors.

In 2000, Florida’s Republican-majority Legislature voted to select a slate of electors backing George W. Bush, even as the courts were still handling the recounts.

Hvis man ser på listen over retssagerne er der p.t. ingen af sagerne, som ser ud til at kunne forsinke udpegningen af valgmændene den 8. december

Disputes may not end there. Election law experts caution the governor and legislators could disagree about the outcome and could each choose to appoint rival slates of electors supporting different candidates.”

En forsinkelse er altså mulig – om end ikke sandsynlig.

Hvis man ser på listen over retssagerne er der p.t. ingen af sagerne, som ser ud til at kunne forsinke udpegningen af valgmændene den 8. december – denne dato kaldes også for “the safe harbor”, altså den dag, hvor valgmændene skal være ‘sikkert i havn’.

Efter denne dato kan Kongressen ikke længere sætte spørgsmålstegn ved udpegningen.

Herefter mødes valgmændene den 14. december og stemmer. Alle stater stemmer efter princippet om “winner takes it all”, bortset fra Maine og Nebraska, der opdeler deres valgmandsstemmer i henhold til proportionalitetsprincippet.

Her er en oversigt over hele processen fra the National Conference of State Legislatures (NCSL):

Indsat fra National Conference of State Legislatures.

Hvad må en “troløs” eller uregerlig valgmand?

Hvad nu hvis en valgmand stemmer noget andet, end vedkommende burde?

Ja, disse såkaldte faithless electors findes, og det er et fåtal af stater, der straffer dem.

Praksis er imidlertid sjælden og usædvanlig, hvilket må siges at være forventeligt, når valgmændene skulle forestilles at repræsentere vælgerne i staten og ikke sig selv. Men i 2016 var der faktisk flere af slagsen, uden at det dog fik nogen indflydelse på udfaldet.

Kunne Trump blive benådet for ‘federal crimes’? Dette scenario er muligt og kaldes af og til for “Nixon-scenariet”, fordi denne blev benådet af sin efterfølger Gerald Ford efter Watergate

NCSL skriver om valget for fire år siden:

“In 2016, there were seven faithless electors, the most since 1972 – three Democratic electors from Washington state cast their votes for Republican Colin Powell, instead of Democrat Hillary Clinton; one Democratic elector from Washington state cast his vote for Faith Spotted Eagle, a woman who is a member of the Yankton Sioux Nation; one Democratic elector from Hawaii cast his vote for Bernie Sanders, instead of Hillary Clinton; one Republican elector from Texas cast his vote for John Kasich, instead of Donald Trump; and one Republican elector from Texas cast his vote for Libertarian Ron Paul.”

Kan Trump “lave en Nixon” og blive benådet?

Kunne Trump blive benådet for ‘federal crimes’?

Dette scenario er muligt og kaldes af og til for “Nixon-scenariet”, fordi denne blev benådet af sin efterfølger Gerald Ford efter Watergate.

Den britiske avis, The Independent stillede spørgsmålet i sidste uge:

“If criminal charges against Trump are officially brought — say, for tax fraud, campaign finance violations, bribery, obstruction of justice, or even negligent homicide — he could resign before election day and receive a pardon from his current vice president, Mike Pence.”

Det er et scenario, som præsidentens tidligere advokat, Michael Cohen forudsagde allerede i september:

Men spørgsmålet er, om Pence virkelig ville have lyst til dette eller om han ikke – hvis han var præsident i en uges tid – ville overlade beslutningen enten til retssystemet eller til den nye præsident, Joe Biden.

En ting er med andre ord rimelig sikkert efter 20. januar: USA – og verden – har næppe hørt det sidste til Donald J. Trump.

Denne har til gengæld afvist forlods at benåde Trump, da spørgsmålet var oppe under valgkampagnen.

Og uanset hvad, vil der herudover være retssager, der venter mod Trump i staten New York, lokale retssager med andre ord, med anklager, som man ikke kan blive benådet for, eftersom benådninger kun gælde for forbrydelser på føderalt niveau. Disse omhandler både økonomiske forhold og straffesager.

Kun en ting er med andre ord rimelig sikkert efter 20. januar: USA – og verden – har næppe hørt det sidste til Donald J. Trump.

Trump Biden USA
Indsat oversigt fra Washington Post.

LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN OG FØLG MED I AMERIKANSK POLITIK I POV HER


Topillustration: Kampen om USA’s demokrati er i fuld gang, og det handler om meget mere end Donald Trump vs. Joe Biden. Foto: Harvard Nieman Lab.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund