REGERINGSKRISE I HOLLAND // ANALYSE – Det hele startede med en positiv coronatest, som videre førte til en af Hollands største politiske kriser i nyere tid. Premierminister Mark Ruttes image har nu ændret sig fra ‘Teflon Mark’ til ‘kronisk løgner’. Fra at det lige efter valget syntes næsten forudbestemt, at han ville blive premierminister igen, er det nu et stort og åbent spørgsmål, skriver Eline Van Schaik fra Amsterdam.
AMSTERDAM – Den 25. marts hastede Hollands indenrigsminister, Kajsa Ollongren, ud fra en regeringsbygning med nogle notater under armen. Midt i regeringsforhandlingerne efter valget i Holland den 17. marts havde hun netop fået besked om, at hun var testet positiv for coronavirus. Notaterne viste en sætning, der kom til at kaste hollandsk politik ud i en dyb tillidskrise.
‘Pieter Omtzigt, stilling andetsteds’, lød ordene. Det var en af emnerne til en indledende forhandlingsrunde. Ollongren var anvist til at undersøge mulige koalitioner sammen med alle partiledere, og det blev opfattet som dybt upassende, at de skulle blande sig i et andet partis personalepolitik ved at tale om enkeltpersoners rolle i en ny regering.
Embedsmænd bliver bebrejdet for politiske fejl, og politisk ansvarsforflygtigelse bliver i større grad end tidligere set som et reelt problem
Den kristendemokratiske politiker Omtzigt har været en kritisk røst i parlamentet, og var blandt andet med til at afsløre grove fejl i den skandale om børnepenge, der fik regeringen til at gå af i starten af 2021. Skandalen bestod i, at skattemyndighederne fejlagtigt beskyldte tusinder af forældre for bedrag i forbindelse med udbetaling af børnepenge.
Som konsekvens måtte finans-underminister Menno Snel allerede i 2019 træde tilbage fra sin post, og det satte gang i den lavine, der kostede regeringen livet i januar.
Notatet skabte det indtryk, at man ville flytte Omtzigt væk fra magtens centrum. Senere viste det sig, at flere siddende ministre har været kritiske overfor ‘aktivistiske’ parlamentsmedlemmer i ministerrådet, og opfordret dem til at være mere ‘løsningsorienterede’.
Episoden har skadet tilliden til regeringspartierne, som stort set alle skal mødes ved forhandlingsbordet, når der skal dannes regering. Især da det i sidste uge kom frem, at regeringen bevidst har hemmeligholdt oplysninger om skandalen.
Sagen har især anrettet stor skade på premierminister Mark Ruttes omdømme. Ruttes image har ændret sig fra ‘Teflon Mark’ til ‘kronisk løgner’ på meget kort tid. Fra at det lige efter valget syntes næsten forudbestemt, at han ville blive premierminister igen, er det nu et stort og åbent spørgsmål.
Ro på
For at få roen tilbage blev en af Hollands grå eminencer, den 82-årige fhv. politiker og topembedsmand Herman Tjeenk Willink, bedt om at undersøge, om der var tillid nok blandt partierne til at finde en ‘bredt støttet vej ud af krisen’.
De sidste tre uger har han derfor ført samtaler bag lukkede døre for at mægle i det politiske dødvande. Willink konkluderer, at alle parter er parat til at ‘bryde med den eksisterende ledelseskultur’ i hollandsk politik. De fleste større partier er nu villige til at overveje Rutte som statsminister og basere deres støtte til ham på politisk indhold i et regeringsgrundlag.
Det er dog langt fra ensbetydende med nogen hurtig regeringsdannelse.
At en politiker, som har været ved magten i mere end ti år, nu lover radikal forandring, føles som gammel vin på nye flasker
Willink konstaterer også i sin slutrapport, at det demokratiske system er baseret på tillid og moderation af standpunkter, men at disse værdier er blevet erstattet af vantro og eskalering af forskelle. Embedsmænd bliver bebrejdet for politiske fejl, og politisk ansvarsforflygtigelse bliver i større grad end tidligere set som et reelt problem.
Ny kultur efterlyses
Samme dag som Tjeenk Willink afsluttede sin undersøgelse, vedtog det hollandske parlament en række tiltag, som skal føre til en ny politisk kultur. Premierminister Rutte lovede i debatten en fuldstændig ny politisk kultur, med mindre studehandel bag lukkede døre, mere åbenhed og en styrket kontrolfunktion i parlamentet.
Derudover skal borgere og medierne informeres bedre, og embedsmænd skal i stigende grad have lov til at tage kontakt til medier og politikere. Det har ellers været kutyme siden 90’erne, at embedsmænd holder sig helt fra at kommunikere direkte med politikere eller journalister.
De fleste oppositionspartier vil nu forsigtigt tale om at danne regering med Rutte igen, men de forbliver dybt kritiske overfor den mangelfulde kanalisering af information fra regeringen til parlament.
Ruttes position forbliver svær: At en politiker, som har været ved magten i mere end ti år, nu lover radikal forandring, føles som gammel vin på nye flasker.
Er en ny kultur godt nok?
En række undersøgelsesrapporter viser, at denne sag blot er symptom på en dyb tillidskrise i det hollandske samfund, i forhold til ikke blot politikere men også store offentlige institutioner. Årelange nedskæringer i styrelser og resten af den offentlige sektor har ført til forældede organisationsstrukturer med dårlig informationsstyring, opdelte IT-systemer osv.
I mellemtiden ledes Holland gennem coronakrisen af en provisorisk regering med rekordlav tillid fra borgere og oppositionspartier
Som følge deraf har parlamentet ikke kunnet udføre deres kontrollerende opgave ordentligt, fordi det ikke bliver informeret korrekt eller i tide, og ikke får ordentlig indsigt i den praktiske udførelse af politiske målsætninger.
Denne side af det offentlige system viste sig igen samme dag, Rutte præsenterede sit initiativ til radikal forandring. Hans viceminister for skattesager måtte på talerstolen for at oplyse om, at den kompensation på 30.000 euro, som forældrene, der er ramt af børnepengeskandalen, har kunnet søge om, er forsinket for mere end halvdelen af de berettigede ansøgere. Det er sket som følge af problemer i forvaltningen, der igen er forårsaget af den ringe informationsstyring.
En vej ud af krisen?
Her og nu vil udfaldet af forløbet lede til lange udsigter for en stabil koalition i Holland.
Selv de mest optimistiske røster spår, at en ny regering ikke indsættes før en gang efter sommeren. Hvis der altså ikke udskrives valg igen inden.
I mellemtiden ledes Holland gennem coronakrisen af en provisorisk regering med rekordlav tillid fra borgere og oppositionspartier.
LÆS ALLE ELINE VAN SCHAIKS ARTIKLER HER
Topfoto: Binnenhof, det nederlandske parlament i Haag. Bag facaden huserer uvisheden. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
