“Hej mor, er du her allerede?”
Den ranglede teenager gav sin mor et akavet knus.
“Mit ur er gået i stå, så jeg besluttede mig for at være her tidligt, før museet åbnede. Hvad er klokken?”
“Dit ur! Åh, du er også så gammeldags mor!” sukkede teenagesønnen og stillede sin rygsæk. “Klokken er præcis 11.03 og det er stadig min fødselsdag, den 28. april 2084. Jeg nåede det næsten ikke til tiden, fordi jeg skulle printe nye sneakers.”
“Perrrfekt idé at komme i sneakers pusling, for i dag tager vi en tur ned ad mindernes allé! Jeg kan stadig huske den dag, jeg fik dig klonet. Sådan et dejligt laboratorium! Nu skal vi bare se at komme ind hér, blinke i øjenscanneren dér og få lavet en kropsscanning.”
“Mor, hvad skal vi egentlig her?” ville hendes søn vide.
“Jeg vil gerne vise dig den nye udstilling med nogle af fortidsfænomenerne fra mine tidligere otte liv. Lad mig nu lige se på denne VR-plan hvor jeg skal hen, jeg tror, vi skal dreje til højre i det rum, som kaldes Tilbage i E-Tid.” foreslog Félicette.
Kan du se GORILLAEN i den røde uniform derovre? Han var postbud! Han leverede noget, som hed BREVE. Nu er den farverige tradition væk, ligesom gorillaen
“Hvad betyder E?”
“Extinct, det betyder at noget er forsvundet, at noget ikke længere eksisterer, ikke længere er i brug eller forældet.”
“Har de ikke AI-miljøoptimering her? Jeg mener, bør de ikke tilpasse lys, varme og fugtighed, når vi kommer ind? De skulle jo have al vores kropsinfo nu,” bemærkede han gnavent.
“Åh skat, det er et lidt gammeldags museum, er jeg bange for, men det er det, jeg synes, er så charmerende, ikke alt er blevet fuldstændig moderniseret endnu.”
“Se mor, der! Jeg tror, jeg kan se noget dér, som ser ud som … øh … udstoppede dyr?”
“Jeg tror det korrekte udtryk er E-zoo, søde. I den udstilling har museet indrettet flere dagligdagsscener fra fortiden. Kan du se GORILLAEN i den røde uniform derovre? Han var postbud! Han leverede noget, som hed BREVE. Nu er den farverige tradition væk, ligesom gorillaen. Han var stor, Mr. Silverback! Men det hjalp ham ikke ret meget.”
“Og mor, hvad er det her? En fat cat i en glaskiste?” knurrede killingen, og skød ryg.
“Nej skat, det er en såkaldt TIGER, og han laver et nødopkald i en telefonboks. I al slags vejr måtte man gå ud til den her glasboks, og hvis den ikke var optaget, og man havde fundet nummeret i sådan en telefonbog, og man havde brugt de rigtige mønter, løftet håndtaget, ringet til det rigtige nummer, OG der var nogen, der tog den i anden ende, SÅ kunne man tale sammen! ”
“Nå, han døde vel af ren kedsomhed så,” sagde Felius tørt. “Ham den orange, med alt det hår, han ser ellers sød ud…”
“VAR sød, skat, fordi denne baby og hans slags døde for mange år siden. Det er en ORANGUTANG, der skriver et afskedsbrev på tingesten dér, som hedder en S-K-R-I-V-E-M-A-S-K-I-N-E. Kan du se, hvordan man skulle betjente den? Man var nødt til at bruge alle fingrene, er det ikke ekstravagant?” Félicette strøg sine knurhår i undren.
“Cool, hvor smart! Den printer jo med det samme! Det må jeg poste et billede af!” udbrød teenageren.
“Se, hvor sej den kat med den plettede pels er, øh … var. Hmm, her står SNELEOPARD. Lad mig se,” sagde hun og studerede teksten nærmere. “Denne skønne missekat lytter til en RADIO. Det var en slags lydenhed, hvor du kunne lytte til enten musik eller tale, på den betingelse, at du havde indstillet den på det rigtige tidspunkt.”
“Lyder omstændeligt. Se ma, denne kat her, ser han ikke mega-nice ud?”
“Det er, vent … en HAVODDER, som står og arbejder i en CD- og VIDEO SHOP, så han er mere copy cat end kat, pus. Jeg kan huske, det var noget dataudstyr, men jeg har glemt, hvordan man bruger dem. Det ville ellers have været sjovt at have ham odderfyren som rejsekammerat dengang, han ser ud som en ganske sjov gut! En skam han ikke findes længere.”
“Og hvad er det? Er vi i MONSTER-afdelingen?” spurgte killingen og lag ørene tilbage.
“Nej, nej, nej, lad mig lige se, dette er en såkaldt INTERNETCAFÉ, og ham med hornet er øh … DET SORTE NÆSEHORN. Sjov bøtte hva’? Ikke underligt, hans slags er uddød med sådan et fjæs, som kun en mor kan elske! Og den anden, ja, det skulle være DEN ASIATISKE ELEFANT. Wow! I det mindste kunne han svinge sin øh … hængesnude for at skrive på det her tastatur, tror jeg det hed.”
Søde skat, som det er nu for tiden, må du hellere vælge en karriere, hvor dit eksistensgrundlag er sikret … Hvis du vil have et godt råd fra din gamle mor, bør du tilpasse dig miljøet og blive professionel plast-spiser
“Dødssygt!! Jeg er kisteglad for, at disse ækle væsner ikke lever mere! Mor, kig, dén der ligner en suppeskål med ben der stikker ud!! Adr, hvor klamt!” Killingen rejste pelsen i væmmelse.
“Han er død, skattepus, så bare rolig. Det var øh … HAWKSBILL-HAVSKILDPADDEN og han var ikke blot den sidste af sin art, men det er også det sidste display i denne udstilling. Prøv at se, han kører faktisk bil selv! Sikke en sjov retro-ting at gøre! Hvilket minder mig om, skal jeg appe en T-Drone? Har du din smog-inhalator ved hånden? Hvor er din rygsæk forresten?”
“No worries, den finder mig, jeg programmerede den selv,” sagde killingen afslappet og plejede sin ikke-fældende pels.
“Åh, jamen fint, fordi vi er nået til udgangen nu. Altså, var det ikke sjovt at se alt det E-tech og denne E-zoo? Og tænk, alt det arbejde de skulle udføre manuelt! Ekstraordinært! Det minder mig forresten om din uddannelse. Har du besluttet dig for, hvad du vil læse?”
“Nå, jeg er stadig i tvivl, hvad jeg skal vælge. Jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg skal læse til asfalt-absorber eller plast-spiser,” svarede Felius og hvæssede sine klør.
“Søde skat, som det er nu for tiden, må du hellere vælge en karriere, hvor dit eksistensgrundlag er sikret,” sagde Félicette og begyndte kærligt at slikke hans venstre øre. “Hvis du vil have et godt råd fra din gamle mor, bør du tilpasse dig miljøet og blive professionel plast-spiser. Jeg er sikker på, at du vil lande på benene, ligesom din mor! Hovsa, både dronen og rygsækken er her, hop ind! Vi kan være tilbage i tide, før smogalarmen går.”
– Note fra forfatteren: Félicette var den første kat i rummet. Den 18. oktober 1963 blev hun sendt op med en Véronique AGI 47 raket af Frankrig, og er den eneste kat, der har overlevet rumflyvning.
©Marieke Burgers
©Illustration Hildert Raaijmakers: If I Could Turn Back Time
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her