MUSIK // OMTALE – Verdens første elektroniske musikinstrument blev både hyldet i New York og brugt til spionage under Den Kolde Krig – nu lyder det igen live på SMK.
Hvis ordet Theremin ikke ringer klokker, er det på tide, at du læser denne historie. Det drejer sig om verdens første elektroniske musikinstrument. Glem alt om Hammond-orglet fra 1933 eller den elektriske guitar fra 1931; begge bygger videre på allerede kendte akustiske instrumenter med fysiske strenge, der slås an.
Thereminen har ingen forfædre, kræver ingen fysisk berøring – og den er ældre. Den er helt præcist 105 år gammel.
Kitch, kunst og stumfilm med Theremin
”Thereminen har en dobbelt historie: På den ene side et seriøst og vidunderligt instrument. På den anden side den her kitsch‑ting, hvor sci‑fi‑aspektet ved thereminen spiller ind.”
Sådan siger en af Danmarks få theremin-musikere, multiinstrumentalisten Kristoffer Rosing-Schow, der i dag, den 5. november, på SMK viser, hvad thereminen kan.
Her sætter han strøm til den franske filmskaber Germaine Dulacs kontroversielle film Præsten og konkylien (La Coquille et le Clergyman) fra 1928 – som et supplement til museets aktuelle udstilling Surrealisme på papir.
Filmen er et af den franske surrealismes hovedværker, drømmende og boblende og ladet med begær i en sådan grad, at den britiske censur forbød den med ordene: “Hvis denne film har en mening, er den uden tvivl kritisabel.”
Men selv dette kulørte skudsmål står ikke mål med det drama, thereminen har været omgivet af gennem tiden.
Theremins spøgelsesagtige klang
Uden at vide det, har du sikkert allerede hørt en theremin. Alle 50’erne og 60’ernes science fiction- og horrorfilm var indsyltet i theremin. Der er noget spøgelsesagtigt over en theremin. Lyden kan bedst sammenlignes med den højfrekvente skingre tone, et savblad afgiver, når det stryges med en violinbue.
Også komponister som John Cage og rockbands som Beach Boys (på deres signaturnummer Good Vibrations), Led Zeppelin og Captain Beefheart har benyttet den. Og hvis man har fulgt den uendelige BBC-serie med kriminalkommissær Barnaby, er hele titelsekvensen udført på en theremin.
Musikerens brug af instrumentet er også helt unik.
Der er ingen kærlig omfavnelse som af violinen mod kinden eller guitarens hvilen fast i skødet. Faktisk har musikeren på intet tidspunkt fysisk kontakt med instrumentet. Ret beset er thereminen blot en kasse elektronik med to antenner – én lodret til tonehøjden og én vandret til volumen. Musikerens pegende og viftende bevægelser foran antennerne giver indtryk af en dybt koncentreret dirigent foran et usynligt orkester.
Bag opfindelsen står en russer, der fik stor indflydelse på USA – på flere måder.
Fysik og musik
Lev Sergeyevich Termen blev født i 1896 i Sankt Petersborg. Allerede som 17-årig indrettede han et laboratorium i sit hjem, hvor han eksperimenterede med højfrekvente kredsløb samt optiske og magnetiske felter. Han konstruerede efter ubekræftede rygter bl.a. en ét million volts Tesla-spole i barndomshjemmet.
Senere på universitetet delte han sin energi mellem teoretiske musikstudier, professionel celloundervisning og sine fysiske eksperimenter. Professorerne blev så begejstrede, at de reserverede lokaler og udstyr udelukkende til ham.
Under krigen blev han i 1916 indrulleret i militærakademiet, hvor han tog en radioteknisk eksamen og ledte den militære radiostation under den efterfølgende borgerkrig. Da den hvide hær i 1919 nærmede sig radioen for at proklamere den endelige sejr over bolsjevikkerne, havde Lev Termen allerede evakueret personalet og sendt udstyret væk. Hans sidste handling var at detonere en sprængladning, hvorved den 120 meter høje antennemast styrtede til jorden.
Tilfældig opfindelse
Efter borgerkrigen hentede fysikeren Abram Fedorovich Ioffe ham til sit institut for højfrekvent elektronisk oscillation. Under arbejdet lagde Termen – en dag i oktober 1920 – mærke til, at hans egen krop reagerede med de eksperimentelle opstillinger. Der opstod en hyletone, som ændrede frekvens alt efter, hvor tæt han kom på elektronikken.
I begejstring hidkaldte han Ioffe og de studerende. For sjov begyndte han med hånden at få svingningerne til at lyde som Svanen fra Camille Saint-Saëns’ Dyrenes karneval, som han kendte fra sin celloundervisning. Blot en måned senere optrådte han for første gang offentligt med sit nye musikinstrument, som han på det tidspunkt kaldte Etherphone og senere Thereminvox.
Interessen var enorm, og musikere fra nær og fjern strømmede til for at opleve vidunderet og blive undervist af opfinderen.
Fra Sovjet til New York
Fem år senere blev han sendt til Tyskland for at patentere instrumentet og andre opfindelser. Han skulle agere som Sovjets “lokkedue for kapitalisterne” og samtidig tilvejebringe teknisk information – læs: industrispionage.
Efter en succesfuld europæisk turné slog han sig i 1927 ned i New York med sin første kone Katia. Her fik instrumentet sit endelige amerikanske navn: The Theremin, og han skiftede selv navn til Léon Theremin. RCA købte patentet til kommerciel udnyttelse, og året efter optrådte han sammen med New York Philharmonikerne. I 1930 kunne Carnegie Hall præsentere verdens første koncert udelukkende med elektroniske instrumenter.
Under sit mangeårige ophold i USA forfinede han thereminen og udviklede yderligere elektroniske instrumenter, blandt andet Rhythmicon, forløberen til nutidens trommemaskiner. Ved hans side stod Clara Reisenberg, et violinvidunderbarn fra Vilnius, som pga. en teenageknoglesygdom ikke kunne fortsætte karrieren på violin. Efter familien emigrerede til New York i 1921, mødte hun Léon Theremin, og sammen udviklede de instrumentet og spillemåden.
Kvindeligt theremin-vidunder
Thereminen blev hendes redning, og hun blev den absolutte maestra, der for altid skulle forbindes med instrumentet. Dén aerial fingering, hun opfandt, har sat sig spor den dag i dag. Léon friede flere gange, men Clara valgte advokaten Robert Rockmore. Hun afslåede endda Alfred Hitchcock i 1945, da han ville bruge hendes theremin til Spellbound.
Først i en alder af 66 år – 43 år efter sin debutkoncert i New York City Hall i 1934 – fik Clara Rockmore sin første kommercielle pladeudgivelse i 1977: The Art of the Theremin, akkompagneret af storesøsteren Nadia Reisenberg på klaver. Albummet blev produceret af Shirleigh & Robert Arthur Moog, kendt for de analoge synthesizere, som revolutionerede musik i 1960’erne og 1970’erne.
FBI og ægteskabets chok
Tilbage i 1930’erne tog historien en vanvittig drejning. Léon Theremin blev hyret af FBI til at udvikle en metaldetektor til Alcatraz, samtidig med at det sovjetiske konsulat bad ham om at lade sig skille fra sin kone. Han parerede ordre uden at kny.
Han arbejdede med elektronisk musik, som automatisk blev skabt gennem menneskers bevægelser, og sørgede for lyseffekter på scenen. Hos American Negro Ballet Company mødte han den afroamerikanske prima ballerina Lavinia Williams, 20 år yngre end ham. De blev gift trods social udstødelse.
Men i 1938 forsvandt han sporløst. Hustruen var overbevist om, at russere havde kidnappet ham. Han befandt sig igen i Sovjetunionen – først i Butyrka-fængslet i Moskva, senere i arbejdslejren ved Kolyma-guldminen i Sibirien.
“The Thing” – spionagekunst i træ
I august 1945 blev en delegation af unge sovjetiske pionerer sendt til den amerikanske ambassade i Moskva med en venskabsgave: et træskærerarbejde af en ørn.
Ørnen viste sig senere at være en gave with a twist. Den indeholdt et passivt elektronisk aflytningsapparat, der ikke krævede strøm, ikke udsendte radiobølger og derfor var næsten umulig at opdage. The Thing, som amerikanerne døbte den, virkede ved at en påtrykt radiobølge udefra resonerede med stemmerne i rummet og derfor kunne aflytte alt hvad der foregik i ambassaden. Teknikken svarer til principperne i nutidens Dankort, men dengang revolutionerede det overvågningsteknologien – udviklet dybt inde i Sibirien af Léon Theremin.
KGB, konservatoriet og aflysning
Léon Theremin kom ind i varmen hos KGB, underviste på Moskvas musikkonservatorium og byggede videre på thereminen, indtil kritikeren Harold Schonberg i 1967 afslørede ham.
En artikel bar overskriften:
“Remember Léon Theremin, who used to play the theremin and was such a hit in the United States about 35 years back?”
Konservatoriets direktør blev rasende:
“Elektricitet er ikke noget for musikken. Meningen med elektricitet er at bruge den til henrettelser.”
Alle instrumenter blev fjernet, og Léon Theremin blev fyret. Han dukkede først op i Vesten 51 år senere under et besøg i Paris i 1989 og senere i New York i 1991, altid ledsaget af datteren Natalia Theremin, hvor de gav flere koncerter. Efter Léons død i 1993 har Natalia afholdt adskillige mindekoncerter verden over.
Kærlighed per brev
Hustruen Lavinia Williams, som ikke havde hørt fra Léon siden 1938, så ham aldrig igen. I 1974 besøgte hun Clara Rockmore, som kunne fortælle, at han var i god behold i Moskva. Kort efter begyndte Lavinia og Léon en mangeårig korrespondance, som fortsatte frem til hans død i 1993. Undervejs foreslog Léon endda, at de skulle gifte sig igen.
Arrangementet binder tråde til efterårets anmelderroste udstilling Surrealisme på papir og indledes af Cinematekets Rasmus Brendstrup og SMK’s Simone Cecilie Pedersen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og