TV-SERIE // ANMELDELSE – Der bliver ‘bingewatchet’ film og tv-serier som aldrig før grundet karantænelivet. Kim Jong Andersen er vild med instruktøren Paolo Sorrentinos ‘The Young Pope’ og ‘The New Pope’ med Jude Law og John Malkovich. “Kontrasten mellem den pastorale overflade i de ulastelige omgivelser og det moralske forfald i karakterernes handling er slående. Hykleri og synd har næppe nogensinde taget sig bedre ud i de levende billeders historie”, skriver han og bemærker, at anden sæson er tæt på at være en parafrasering over Jesu genopstandelse, så serien kan ikke blive mere påskeaktuel.
Italienske Paolo Sorrentino (The Great Beauty, Youth) er en af mine absolutte yndlingsinstruktører. Og hans to serier, The Young Pope med Jude Law og efterfølgeren The New Pope, hvor John Malkovich kommer til er blandt mine favoritter pt.
Sorrentinos varemærke er hans dybt udviklede sans for æstetik og billedkomposition, og pave-serien er hele vejen igennem en fryd for øjet.
Den fascinerende og kontrafaktiske historie fra den mytiske inderkreds i den romersk katolske kirke er på en gang det mest billedskønne portræt af denne kirkes pomp og pragt og samtidig et studie i dunkle intriger, grådighed og begær
Det kunne måske lyde som en lidt for kølig og museumsagtig stil, men Sorrentinos andre kendetegn inkluderer også stor humor og en forkærlighed for kontraster.
Det demonstrerer ved at lade lydsiden være ledsaget af rebelsk rock og elektronisk musik, som går op imod de imposante omgivelser og ritualer, som Vatikanet er fyldt med.
Den fascinerende, kontrafaktiske historie fra den mytiske inderkreds i den romersk katolske kirke er på en gang det mest billedskønne portræt af denne kirkes pomp og pragt og samtidig et studie i dunkle intriger, grådighed og begær.
Hvilket igen indebærer, at kødets lyster er skildret noget mere, end man måske ville forvente i en serie som denne. Kontrasten mellem den pastorale overflade i de ulastelige omgivelser og det moralske forfald i karakterernes handling er slående.
Hykleri og synd har næppe nogensinde taget sig bedre ud i de levende billeders historie.
https://www.youtube.com/watch?v=n_j1SHUzIxU
Faktisk er både The Young Pope og The New Pope nok noget nær den mest sexede serie på TV lige nu.
The New Pope – er et af årets absolutte og overdådige højdepunkter på seriefronten
Den glittede indpakning, hvor “rigtige” stjerner kommer på visit hos paven som f.eks. Marilyn Manson og Sharon Stone, byder dog stadig på stor substans og rørende øjeblikke i sin behandling af både de store teologiske spørgsmål, de nære skæbner og verdenstruslerne.
Især anden sæson – The New Pope – er et af årets absolutte og overdådige højdepunkter på seriefronten.
Anden sæson er tæt på at være en parafrasering over Jesu genopstandelse, så den kan næsten ikke blive mere påskeaktuel.
Hovedpersonen i The Young Pope – Lenny Belardo med pavenavnet Pius XIII (Jude Law) – endte i koma ved afslutningen af debutsæsonen, og i The New Pope vælger konklaven så den excentriske adelsmand Sir John Brannox (John Malkovich) til at sidde på tronen som Johannes Paul III.
I mellemtiden har der dog været et lille intermezzo med en pave, Francis II, der tilsyneladende er død af et hjerteanfald under mystiske omstændigheder.
https://www.youtube.com/watch?v=gU5iqPpVXqw
Der foregår uden tvivl noget råddent i Vatikanstaten, og ingen har fingeren mere på pulsen end Kardinal Voiello, finurligt og mageløst godt spillet af Silvio Orlando.
Voiello er i realiteten den figur, der om nogen binder hele historien og persongalleriet sammen.
Både The Young Pope og The New Pope har som et gennemgående tema den evige kamp mellem tradition og fornyelse
Sammen med den gådefulde amerikaner, Bauer (Mark Ivanir), der er en slags skyggeoperatør for den amerikanske efterretningstjeneste, og pavens pressechef, den uimodståelige Sofia Dubois (Cécile de France), går den på overfladen flegmatiske men alligevel brutale kardinal i gang med at smede rænker for at afsløre alle misdæderne. Herunder især en triade bestående af korrupte embedsmænd, der er involveret i både hvidvask og orgier med mindreårige.
Undervejs opstår der naturligvis masser af interessante genvordigheder, ikke mindst hos nonneordenen, der varter præsteskabet op i verdens mindste land, da de beslutter sig for at gå i strejke i ligestillingens navn!
Både The Young Pope og The New Pope har som et gennemgående tema den evige kamp mellem tradition og fornyelse.
Pius XIII / Lenny Belardo er nok verdens yngste pave, men han er alt andet end progressiv og tilhænger af en tilbagevenden til præstemonarkiets mystik og fromhed, hvorimod John Malkovich’ Johannes Paul III / Sir John Brannox er ophavsmand til et skrift kaldet Den Gyldne Middelvej, der indebærer en mindre streng og nutidig fortolkning af bibelens ord.
Den nye pave er dog også slemt plaget af fortidens skygger og nutidens fortrængninger, så ingen af de to øverste biskopper har rigtig noget at lade den anden høre.
Er svaret en ny, hellig krig – et væbnet korstog mod Kalifatet – eller ser vi lige præcis kun, hvad vi ønsker at se for at lade sjælen optændes af en uigennemtrængelig tro og dermed radikalisering
Det bliver således i den teologiske disput, at slaget skal slås, da Lenny pludselig vågner, eller endda genopstår fra de døde.
Både i opgøret med de pædofile præster, der har redet den romersk katolske kirke som en mare, i modet til at tage livtag med korruptionen, i spørgsmålet om fortsat cølibat og i truslen om en stærkt stigende fundamentalisme i hårde tider.
Sidstnævnte trussel optager især tredje akt i The New Pope, da en række katolske helligdomme angribes af tilsyneladende islamistiske terrorister, og en præst tages som gidsel sammen med en flok skolebørn.
Her skiller vandene for alvor. Er svaret en ny, hellig krig – et væbnet korstog mod Kalifatet – eller ser vi lige præcis kun, hvad vi ønsker at se for at lade sjælen optændes af en uigennemtrængelig tro og dermed radikalisering?
Jude Laws unge pave er i øvrigt trods karakterens udtalte konservatisme skøn at skue i bar overkrop og speedos i seriens inciterende titelsekvens til tonerne af rapperen Devlin’s version of Bob Dylans ”All Along the Watch Tower”.
Det er ikke en støvet Vatikanstat, vi bliver præsenteret for her, men et rock’n’roll udgave med frivoliteter og helligbrøde nok til en halv snes sæsoner af en normal soap opera.
Hvis Frelseren vitterligt døde på korset for vores synder langfredag, må de medvirkende i denne serie være taknemmelige for, at Jesus ofrede sig for, at vi kunne opnå tilgivelse i al evighed, da synderne står i kø fra start til slut.
Pius XIII ryger i øvrigt også som en skorsten ligesom Johannes Paul III viser sig at have været tidligere punker og muligvis stofmisbruger
Hvis Frelseren vitterlig døde på korset for vores synder langfredag, må de medvirkende i denne serie være taknemmelige for, at Jesus ofrede sig for, at vi kunne opnå tilgivelse i al evighed, da synderne står i kø fra start til slut.
Det blev engang sagt om Bibelen, at det var Verdens Største Fortælling. Det er den stadig her hos Paolo Sorrentino.
Intet andet narrativ rummer hele menneskets register og forestillingsevne fra eksistentiel angst til overmodig ekstase på helt samme måde universelle vis. Uanset om det så er den gammeltestamentlige, hævngerrige Gud, der rammer os med katastrofens kraft, eller om det er hans søns pædagogiske lignelser, som skal give plads til barmhjertighed.
Det er egentlig bare om at komme i gang, hvis du endnu ikke har haft privilegiet af at gøre Pavernes bekendtskab.
Man fornemmer klart en kærlighed til både kirkens idealer om at beskytte de fattigste og de mest udsatte (deraf hykleriet, der udstilles) samt en tro på, at der ér en Gud. Bare ikke nødvendigvis den Gud, de øverste gejstlige prædiker om
Selvom Vatikanet, kardinalerne og det øverste statsoverhoved og mest direkte forbindelse til Vorherre gøres til genstand for spot og spe, så er serien imidlertid ikke blasfemisk, for man fornemmer klart en kærlighed til både kirkens idealer om at beskytte de fattigste og de mest udsatte (deraf hykleriet, der udstilles) samt en tro på, at der ér en Gud.
Bare ikke nødvendigvis den Gud, de øverste gejstlige prædiker om.
The Young Pope og The New Pope i Danmark: S01 kan streames på Netflix og S02 kan streames på C More. Topbillede fra The New Pope produceret af Sky, HBO og Canal+.
LÆS FLERE FILM- OG MADANMELDELSER AF KIM JONG ANDERSEN HER.
Topfoto: Pressebillede fra serien.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her