
MEDIER – Ikke overraskende – og fuldt fortjent – gik prisen for lydjournalistik til udsendelsen The Out Crowd, da den hæderkronende Pulitzer-pris blev uddelt for 104. gang. The Out Crowd skildrer de menneskelige konsekvenser af den amerikanske regerings asylpolitik ved den amerikansk-mexicanske grænse.
Hvert år finder den vigtigste prisuddeling i amerikansk journalistik sted i skikkelse af Pulitzer-prisen.
I år blev der tildelt 15 priser i den journalistiske kategori, mens der var syv i den kunstneriske afdeling og én særlig udmærkelse. Under normale forhold plejer prisoverrækkelsen at finde sted på journalistskolen på Columbia University. Men på grund af de helt ekstraordinære omstændigheder forårsaget af coronakrisen, er plejer død.
Derfor måtte den 104. udgave af Pulitzer-prisoverrækkelsen finde sted en mandag aften med en livestreaming på YouTube. Fra sin egen stue i New York City præsenterede Dana Canedy, der er administrator for Pulitzer-prisen, alle finalisterne og vinderne i de 23 kategorier.
I den forbindelse var det historisk værd at nævne for Dana Canedy, at årstallet var 1917, da Pulitzer-prisen blev grundlagt af den ungarsk-amerikanske journalist og avisudgiver, Joseph Pulitzer. Et år før den spanske syge brød ud og ændrede normaltilstanden for alle, ligesom den nye pandemi på kort tid radikalt har ændret vores verden.
At kende sin besøgelsestid
Pulitzer er en ærværdig, lidt konservativ institution. Sidste gang man tilføjede en ny kategori til Pulitzer-prisen var breaking news-billeder for små 20 år siden, men i december 2019 valgte man at skrive et nyt kapitel ind i Pulitzer-prisens historie: For at anerkende de mange fantastiske lydjournalistiske værker, der har vundet plads i mediebilledet ikke mindst via podcasts, oprettede man en ny pris for netop lydjournalistik.
På tide vil mange formentlig sige, hvis man tog de adskillige succesfulde radiopodcastprogrammer fra det forrige årti med i betragtning. Den nye pris skulle gå til en enestående lydjournalistik i offentlighedens interesse, som man kunne karakterisere som undersøgende journalistik og oplysende historiefortælling, lyder det i pressemeddelelsen.
Den allerførste Pulitzer for lydjournalistik gik til et samarbejde mellem This American Life, Los Angeles Times og Vice News for udsendelsen The Out Crowd, der skildrer de menneskelige konsekvenser af den amerikanske regerings asylpolitik ved den amerikansk-mexicanske grænse.
De to andre finalister var Ear Hustles Sæson 4 og NPR’s White Lies-serie.
Det amerikanske liv
Vinderen, This American Life, er en af de mest populære radiodokumentarer og podcasts nogensinde og på mange måder en lydinstitution for den fortællende lydjournalistik.
Hvis man kigger på tallene, så har de omkring 2,5 millioner ugentlige downloads. Det er ikke mange podcasts, der kan bryste sig af de tal.
Hver uge tager den uomgængelige radiopersonlighed, Ira Glass, et emne op i æteren, møder det med en oprigtig nysgerrighed og foretager et journalistisk indgreb efter behov med vanlig stil in medias res. Det er nok heller ikke nogen tilfældighed, at han og resten af This American Life står bag Serial, der i den korte historiebog om podcasts kan indskrives som den mest lyttede podcast nogensinde.
Programmets modus operandi var, at alle mennesker var interessante, hvis man brugte tid på at lytte til dem og gjorde sig umage med at fortælle deres historier
Ira Glass var en amerikansk journalist, der kendte det intime medie ud og ind. Med stemmeføringen i sin magt, og med øje for den personlige stemme hos andre mennesker var han i stand til at udfolde personlige historier om menneskets væren i lydmediet.
Det timelange, ugentlige amerikanske radioprogram fra 1995, der senere udkom som podcast, hældte fra begyndelsen mere til mennesket end systemet. Programmets modus operandi var, at alle mennesker var interessante, hvis man brugte tid på at lytte til dem og gjorde sig umage med at fortælle deres historier. Med den fremgangsmåde in mente havde alle mennesker derfor som minimum én god historie at fortælle. Det var netop igennem den personlige fortælling, at forståelsen for andre mennesker opstod. Lige fra de helt store historier til de helt små historier om det amerikanske liv.
Asyllejr med vokseværk
Lydudsendelsen The Out Crowd blev sendt november 2019. Den er inddelt i en prolog (14 min), første akt (23 min) og anden akt (18 min). For at forstå de menneskelige konsekvenser af en ny og strammere asylpolitik, starter man med at høre asylansøgerne først.
I prologen fortæller og oversætter Ira Glass historierne om livet som asylansøger fra migranter ved Matamoros i det nordøstlige Mexico. Imens er det Aviva De Kornfeld, der interviewer dem ved en mexicansk flygtningelejr, som grænser op til USA.
Den nye asylpolitik fra Trump-administrationen trådte i fuld kraft i sommer. Det var ikke kun ord nedfældet på papir. Det var en radikal ændring i asylpolitikken, som fik stor betydning for mange menneskeskæbner. Tidligere måtte asylansøgerne opholde sig i USA, mens deres sag blev behandlet. Det var ikke længere tilfældet.
Titusindvis af asylansøgere er strandet lige på den anden side af USA under kummerlige forhold: Med manglende sikkerhed, uden vandforsyning, fødevarer og anstændige sanitære forhold
Konsekvensen er, at asylansøgere nu skal vente i flere måneder i Mexico, mens deres sag bliver behandlet i USA. Den nye regel gælder stadig kun voksne. Hvis et barn møder op ved grænsen uden ledsagelse af en voksen, så er myndighederne tvunget til at lukke barnet ind.
I prologen hører vi om en improviseret asyllejr med vokseværk. Titusindvis af asylansøgere er strandet lige på den anden side af USA under kummerlige forhold: Med manglende sikkerhed, uden vandforsyning, fødevarer og anstændige sanitære forhold.
Hverken den amerikanske eller mexicanske regering ønsker at forbedre forholdene. Det er frivillige, der hjælper de udsatte, og det er med livet som indsats, for det ikke er sikkert at begive sig ud i det ravnsorte mørke, hvor kriminelle går på rov i ly af natten.
Kidnapning af asylansøgere er blevet en stor forretning og rutinearbejde for kartellerne i Mexico, der tjener penge på at kræve løsesummer fra i forvejen udsatte familier. Karteller er kendte for organisere deres kriminalitet. Det er også derfor, de bygger en hel infrastruktur op og holder regnskab med, hvem de tager til fange, og hvem de løslader.
Hvordan lyder det, når karteller afpresser løsepenge for udsatte familier om et familiemedlem over telefonen? Ja, for at det ikke skal være løgn, så lyder forhandlingsfasen om prisen på et menneskeliv næsten som om, de forhandler prisen på en personbil. Det er ikke personligt, det er forretning.
Moralske kvababbelser
I første akt, der er produceret af Naida Reiman, taler Los Angeles Times-reporteren Molly O’Toole med de amerikanske grænsevagter, der sender asylansøgerne tilbage til Mexico, selvom de har moralske kvababbelser med det.
Molly O’Toole dokumenterer, at mange af grænsevagterne ender med at opsige deres arbejde, fordi de ikke er enige i den nye jobbeskrivelse, de har fået stukket i hånden ovenfra. En af dem er grænsevagten Doug Stephens.
Den nye asylpolitik ændrer det hidtidige forhold med, at man som amerikansk grænsevagt skal lukke asylansøgere ind i landet, hvis der er den mindste sandsynlighed for, at en tilbagesendelse ender med, at asylansøgere kommer til skade eller dør. Det er ikke længere tilfældet.
Jobbet som amerikansk grænsevagt er ikke nogen loppetjans, forklarer Doug Stephens. Det kræver en bred viden om politiske, kulturelle, sociale og økonomiske forhold i adskillige lande i verden, når man på den ene side skal være løgnedetektor over for alverdens asylansøgere og på den anden side træffe livsafgørende beslutninger for mange mennesker.
Hvis man ønsker at opnå asyl i USA, skal man følge den nye regel fra sommeren 2019. Det betyder, at man som minimum søger asyl i et af de første lande, man passerer igennem på sin vej, og at man som minimum bliver afvist i det pågældende land, før man kan søge asyl i USA. Problemet er, at det ikke er mange asylansøgere, der kender til den nye regel.
Kidnapninger er kutyme for karteller
Hvis man skal udpege den farligste grænseby i Mexico, så er Nuevo Laredo i det nordøstlige Mexico et passende sted at starte. USA’s udenrigsministerium klassificerer trusselsniveauet til at være det samme som i Irak og i Syrien. Trusselsniveauet i grænsebyen kan i høj grad tilskrives kidnapningerne.
I anden akt, der er produceret af Lina Misitzis, drager freelancereporter for Vice News, Emily Green, til den berygtede grænseby en sommerdag i august, hvor hun møder en honduransk mand og hans 11-årige søn, som bliver sendt tilbage til Mexico. Kort forinden fortæller manden til hende, at han er rædselsslagen for at blive kidnappet. Det, der ikke må ske, sker fem timer efter den lille familie havner i Mexico.
Den undersøgende lydjournalistik er en konsekvenshistorie af en ny asylpolitik ved den amerikansk-mexicanske grænse. Den tager os direkte med ud til de hverdagsrammer, asylpolitikken dikterer, og de mennesker, der lever under den
USA sender titusindvis af mennesker tilbage til Mexico som følge af den nye asylpolitik. Den honduranske familie er blot nogle af de menneskeskæbner, som ender i Nuevo Laredo på grund af den.
Den honduranske far havde en tøjforretning i hjemlandet, indtil karteller krævede beskyttelsespenge, som blev ved med at stige, så han og familien ikke længere havde råd til at betale den eksponentielle dyre beskyttelse. Det, og en alvorlig trussel mod dem i deres eget hjem, fik dem til at forlade Honduras.
Konsekvensen af den nye asylpolitik er, at de amerikanske myndigheder gør kidnapningerne lettere for kartellerne, eftersom de sender alle asylansøgere tilbage til Mexico i store grupper – alle på en gang, samme tidspunkt, samme sted, hver dag. I den situation er det ikke synderligt svært for kartellerne at udpege en talrig skare asylansøgere med dokumenter i plastikposer.
Det sidste ord
Den undersøgende lydjournalistik er en konsekvenshistorie af en ny asylpolitik ved den amerikansk-mexicanske grænse. Den tager os direkte med ud til de hverdagsrammer, asylpolitikken dikterer, og de mennesker, der lever under den. Og dem, der er nødt til at føre den ud i livet hver dag. Den viser det ingenmandsland, asylansøgerne lever i og de udfordringer, de må leve med, mens de afventer et svar på deres asylsag på den anden side af grænsen.
Den viser også, at mange af asylansøgerne ikke kender til den nye asylpolitik og ingen jordisk chance har for egentlig at kende til den. Den viser, at asylansøgerne sidder fast mellem to regeringer og helt er overladt til deres usikre skæbne.
Selvom hædersbevisningen ikke går til This American Life for dets mangeårige arbejde med over 700 udsendelser i det digitale arkiv, så er det på mange måder på sin plads, at den første Pulitzer-pris i lydjournalistik bliver overrakt til netop dem.
»Peabody Awards blev delvist grundlagt i 1940, fordi Pulitzer-prisen ikke gav priser til det nymodens medium kaldet radio. Pulitzer-prisen korrigerede det endelig i dag med at uddele den første pris i lydjournalistik, som jeg er begejstret for, at vi fik,« skrev Ira Glass på sin Twitter-profil kort tid efter den virtuelle vinderkåring.
The @PeabodyAwards were established in 1940 partly because the Pulitzers wouldn’t give out prizes to this newfangled medium called radio. Today, finally, the @PulitzerPrizes corrected that, and gave out their first award to audio journalism. Thrilled we got it.
— Ira Glass (@iraglass) May 4, 2020
Foto: PR.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.