BITRE BÆR I NORDEN #3 // SERIE – Menneskehandel findes i mange former. I de svenske og finske skove arbejder thailandske bærplukkere under forhold, som flere domme har kaldt menneskehandel. Men selvom forholdene er kummerlige og slavelignende, så er lønnen i Skandinavien fire gange så høj som i Isan i Thailand.
BANGKOK – Vi kan nok alle blive enige om, at fangenskab og salg af mennesker er forkert, men verden er sjældent så sort/hvid. Den mest udbredte form for menneskehandel i dag er ifølge FN tvunget arbejde. Og tvang behøver ikke at være med fysisk vold. I en globaliseret verden, hvor uligheden er stor, kan mere subtile metoder som gæld og løfter om høj økonomisk gevinst også bruges som tvang.
Nuancerne er mange. Faktisk helt til det niveau, hvor man diskuterer, om menneskehandel er okay, hvis den udnyttede er gået ind i situationen med åbne øjne.
Vi behøver ikke at kigge langt fra Danmark for at se menneskehandel. I princippet kan vi nøjes med at kigge over Øresund til vores naboland Sverige – eller videre til Finland.
Mennesker migrerer enten lovligt eller ulovligt – og det er sværere at sikre ordentlige forhold, hvis det sker ulovligt
De arbejdsforhold, som thailandske bærplukkere har arbejdet under i over et årti, er nemlig i flere tilfælde blevet kategoriseret som menneskehandel. I nogle sager er der endda brugt beskrivelsen ”slavelignende” om bolig- og arbejdsforholdene.
Og da jeg snakker med tidligere bærplukker Hatsadee Somvang i Bangkok, genkender han beskrivelsen og mener godt, at man kan kalde det, han oplevede, for netop det.
Alligevel er der ingen tøven, da han hurtigt tilføjer: ”Men hvis jeg får min løn, tager jeg gerne afsted igen.”
Definition af menneskehandel
Ifølge Center mod Menneskehandel bliver menneskehandel defineret som et brud på grundlæggende menneskerettigheder og en grov krænkelse af den enkeltes ret til at bestemme over egen krop og eget liv.
Specielt udvalgt
Junya Yimprasert, som er thailandsk menneskerettighedsforkæmper, politisk analytiker og stifter af NGO’en Thai Labour Campaign, har haft et stort fokus på thailandske bærplukkeres rettigheder.
Derfor pointerer hun, at det er vigtigt at kigge på, hvor bærplukkerne bliver rekrutteret fra, og hvilken baggrund de har: ”Mange af de mennesker, som ender som bærplukkere, er typisk fra Isan i Thailand, hvor de tidligere har arbejdet med landbrugsarbejde,” siger hun.
Isan er regionen, der udgør det nordøstlige Thailand, og som har en lang historik med migrantarbejdere.
Menneskehandel er tit lidt upræcist, fordi mennesker jo nogle gange selv har indvilget i at tage afsted
Junya Yimprasert er dog overbevist om, at det er meget bevidst, at det typisk er arbejdere fra dette område, der bliver rekrutteret som bærplukkere: ”Mange af arbejderne fra dette område er analfabeter, og samtidig er de vant til at arbejde for sig selv, så idéen om fagforeninger og arbejderrettigheder er meget fjern for dem,” siger hun.
Junya Yimprasert har været en aktiv del af en folkebevægelse i Isan, hvor flere tidligere arbejdere har demonstreret og offentliggjort fortællinger om deres tid som bærplukkere – især med fokus på ubetalt løn.
Hvem skal betale for hvad?
Junya Yimprasert advokerer for, at det er arbejdsgiverne – ikke bærplukkerne selv – der bør betale udgifterne til både fly, logi og andre rejseomkostninger, når arbejderne skal til Skandinavien. De har ikke selv pengene, men må låne til udgifterne, og det er lettere at udnytte mennesker, som allerede er i gæld.
Det giver Sine Plambech, dansk antropolog, forfatter og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hende ret i. Hun har i mange år forsket og skrevet om både menneskehandel og migration – og ofte med fokus på Thailand.
Hun italesætter også, at lovgivningen om menneskehandel ikke altid har øje for, at tvang også kan forekomme ved løfter om bedre løn – og endda med en grad af frivillighed.
”Menneskehandel er tit lidt upræcist, fordi mennesker jo nogle gange selv har indvilget i at tage afsted,” siger hun og uddyber.
”Det betyder, at der er mange arbejdsgivere, der ikke kommer for retten, fordi man ender med at sige: Migranten gjorde det helt frivilligt. Han lod sig udnytte.”
”Man skal ikke undervurdere, hvor mange rettigheder penge kan udvaske,” siger Sine Plambech
Og det er lige præcis det, som ofte er problematisk i Thailand, da arbejderne på forhånd får at vide, at det er hårdt arbejde, og at de skal plukke mange kilo.
”Men selvom migranten sagde ja til det, så havde han jo ikke sagt ja til at sove på gulvet i 3 måneder eller ikke få sin løn. Og så kan det godt være, at han aldrig protesterede, men det er, fordi alternativet i Thailand var langt værre for hele familien,” siger Sine Plambech.
Det er netop lønnen, det hele kommer tilbage til, hvis man spørger Sine Plambech. Hun forklarer, at det i mange familier er en langsigtet strategi at sende et eller to medlemmer til udlandet på sæsonarbejde, så de for eksempel kan afbetale deres gæld eller sende deres børn i skole.
Som bærplukker i Skandinavien kan du få udbetalt op mod 100.000 thailandske baht for tre måneders arbejde. Hvis du arbejder i en mark i Isan, er lønnen for den samme tidsperiode 24.000 thailandske baht. Man kan altså firdoble sin månedsløn ved at tage et job som sæsonarbejder i den skandinaviske bærindustri.
”Man skal ikke undervurdere, hvor mange rettigheder penge kan udvaske,” siger Sine Plambech.
Enhver skal gøre sit
Med de mange domme i den skandinaviske bærindustri er flere offentlige instanser blevet mere og mere opmærksomme på problematikkerne i industrien.
I Finland har de fjernet muligheden for, at bærplukkere kan rejse ind i landet på turistvisa, og i Sverige har immigrationskontoret været inde og luge ud i, hvilke firmaer der får lov til at få thailandske bærplukkere ind i landet.
Derfor har kun 89 thailændere fået arbejdstilladelser som bærplukkere i Sverige i 2025-sæsonen. For fem år siden var dette tal på flere tusind.
Arbejdstilladelse som bærplukker
Der er to lovlige måder at komme ind i Sverige som bærplukker.
Den metode, der historisk har været mest almindelig, er, at thailændere bliver inviteret af et svensk firma, men rekrutteret af et thailandsk rekrutteringsfirma. Det vil sige, at der er en garanteret køber, som står for thailændernes arbejdsforhold, når de er i Sverige, men bærplukkernes kontrakt er med det thailandske rekrutteringsfirma. I nogle tilfælde har der også været to kontrakter – en i Sverige og en i Thailand.
Den anden metode er gennem EU-regulativet om sæsonarbejdere. Her er det et krav, at den udenlandske arbejdskraft – i dette tilfælde thailænderne – har en kontrakt direkte med et svensk firma, som dermed har ansvaret for, at arbejderne bliver behandlet i overensstemmelse med svensk lovgivning.
Junya Yimprasert er meget tilfreds med, at det svenske immigrationskontor tager sit ansvar seriøst og har sat foden ned.
”Det er et godt udgangspunkt, men det er desværre bare ikke nok til at gøre den største forskel ude i campsene, hvor lovgivningen ikke altid når ud,” siger hun.
Sine Plambech advarer til gengæld mod for skarp lovgivning: ”Mennesker migrerer enten lovligt eller ulovligt – og det er sværere at sikre ordentlige forhold, hvis det sker ulovligt.”
Det svenske immigrationskontor anerkender, at der har været mange problemer med håndhævningen af lovgivningen i landet, men mener også, at de gør deres del.
”Vi skal jo alle gøre vores arbejde, hvis vi skal sikre, at den her type udnyttelse ikke finder sted. Politiet, arbejdsgiverne og fagforeningerne skal alle gøre deres job – vi gør vores,” siger Hanna Geurtsen fra det svenske immigrationskontor.
Den svenske bærindustri
Aktører fra den svenske bærindustri er blevet kontaktet i forbindelse med denne artikel, men de har enten ikke ønsket at kommentere eller er ikke vendt tilbage på henvendelser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og