Tegninger

Om Mohammed-tegningerne: Kunstens og pennens frihed er hellig

i Minoriteter/Debat/Politik & Samfund af
YTRINGSFRIHED // KOMMENTAR –  “Mohammed-tegningerne er et godt undervisningsværktøj til at sætte demokratiets spilleregler på undervisningsskemaet og rumme elevernes uenigheder og samtidig lære dem, at respekten for frihed ikke handler om ens egen frihed, men om den persons frihed, du er allermest uenig med”, skriver Khaterah Parwani.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg forstår slet ikke, hvorfor der er en debat om, hvorvidt Mohammed-tegningerne skal frem i undervisningssammenhænge, alt imens Rasmus Paludan står og brænder koraner af.

En tegning er en tegning, intet mere, intet mindre, men også et kunstnerisk værk skabt af kunstnerens forsøg på at vække en samfundsdebat.

Altså koranen – Guds hellige bog, ifølge muslimerne. Det giver ingen mening.

Når man skærmer unge fra at forholde sig til tegningerne, lærer man dem også, at en tegning er farlig. En tegning er en tegning, intet mere, intet mindre, men også et kunstnerisk værk skabt af kunstnerens forsøg på at vække en samfundsdebat.

Kunstens og pennens frihed er langt mere hellig, end noget andet er.

Uden den frihed, havde vi ikke rykket os en cm op igennem historien, og det er en skam at fratage børn og unge den forståelse.

Mange af os har endda flygtningebaggrund, vi er flygtet fra totalitære regimer, der frarøvede os grundlæggende friheder, særligt ytringsfriheden. At man reducerer en minoritet til de voldsparate, der opfører sig barbarisk, er decideret diskrimerende.

Klasseværelset er et dannelsesrum, hvor vi netop lærer vores generationer at tage samtalerne – også de samtaler, hvor uenighederne kan være store

Den kolossale majoritet kan sagtens både se og forholde sig til tegningerne uden at ty til trusler og vold, og her er klasseværelset et dannelsesrum, hvor vi netop lærer vores generationer at tage samtalerne – også de samtaler, hvor uenighederne kan være store.

Det er vores opgave at forberede eleverne på at møde et samfund, hvor der er plads til de mest yderligtgående forskelle, sådan er virkeligheden.

Tegning
Demokratiet måles og vejes på, hvordan det rummer provokationerne. Foto: Twitter

Vi ser det med nogle gruppers voldelige reaktioner overfor Rasmus Paludan. Det er en manglende forståelse for, at demokratiet ikke er til for den store midte, men måles og vejes på, hvordan det rummer de yderligtgåendes provokationer.

Her er tegningerne et godt undervisningsværktøj til at sætte demokratiets spilleregler på undervisningsskemaet og rumme elevernes uenigheder og samtidig lære dem, at respekten for frihed ikke handler om ens egen frihed, men om den persons frihed, du er allermest uenig med.

LÆS MERE OM YTRINGSFRIHED I POV HER


Topillustration: Khaterah Parwani kommenterer om ytringsfrihed og tegningerne af profeten Mohammed. Foto: UNHCR.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Khaterah Parwani er direktør i organisationen LØFT. Hun har tidligere arbejdet som næstformand, mentor og juridisk rådgiver for ExitCirklen, der er en organisation, som hjælper personer ud af psykisk vold, social kontrol, religiøs og kulturel kontrol. Hun studerer jura på kandidatuddannelsen og deltager aktivt i brandvarme politiske emner om alt fra ligestillingskamp i minoritetsmiljøer og flygtninge til radikalisering. I 2015 vandt hun Suzanne Gieses Mindelegat for at hun "formår at kombinere sin baggrund fra Afghanistan med opvæksten på Amager og inspirere tusinder af unge kvinder til at tage ordet og tage kampen. I 2015 holdt hun en TedTalk i Danmark og 8. marts 2016, holdt hun en tale om sin mors generation af standhaftige kvinder, der kæmpede på bunden af samfundet. I 2017 kårede Dansk Kvindesamfund hende som en af Danmarks fem mest magtfulde feminister. Senere på året blev hun placeret blandt Politikens top ti meningsdannere. I 2018 tog Khaterah Parwani imod den retspolitiske pris KAFKAT på vegne af Exitcirklens arbejde, og senere samme år modtog hun prisen som Årets RØST af KØS for sin kamp for ligestilling i den offentlige debat.

Seneste artikler om Minoriteter