Ole Blegvad: Techno som teater – et orgie af ord, sex, stoffer og kærlighed

i Kultur & Medier/Scenekunst af

“Du sveder ud over det hele. Sveden pisker mig i ansigtet, DJ’en spiller techno, og jeg står her overfor dig. Kigger på din krop. Stive pikke der mødes bag denimlag til lyden af techno… min ecstasy-mund, der klistrer sig fast på din hals” – Niels Henning Falk Jensby: Techno.

Forfatteren Niels Henning Falk Jensby debuterede i 2016 med romanen Techno. Nu sætter Aarhus Teater og Republique den prisbelønnede roman op som monolog på virkelighedens homobarer. Onsdag var der premiere på forestillingen i Aarhus, inden den fortsætter mod Never Mind i København.

Vi er rykket ned ad Skolegade, der ligger bag Aarhus Teater, vi er på GBAR, byens hotteste homobar og natklub som det hedder sig. Det er her, scenen er sat. Publikum er placeret rundt om dansegulvet, i baren og på en lille trappe. Musikkens gentagelse af 3/4-dele rytmen er allerede i gang. Vi er til technofest. Her er vel plads til en 40 publikummer. Diskotekets egne rekvisitter, et par discokugler og lidt lyskanoner, udgør sammen med DJ-pulten og det nøgne dansegulv scenografien.

Så træder han ind: jeg’et, skuespilleren, hovedpersonen. Han er skæv. Han danser fra publikum til publikum, fra øjne til øjne prøver han, jeg’et, at fange hver enkelt.

Jeg’et er alene på scenen – du’et er i få øjeblikke DJ’en, men kun så flygtigt, at han nærmest kan være alle.

Jeg kan ikke kende menneskene i rummet fra hinanden, deres ansigter flyder ud. Dine pupiller flyder ud. Lakridspastillerne – Techno

Publikum på plads til premieren på Techno på GBAR i Aarhus. Foto: Ole Blegvad.

Hovedrollen er ”jeg”
Techno er en historie om kærlighed, sex og stoffer. Om at forelske sig så meget i et andet menneske, at man glemmer sine egne behov, og om at forelske sig i euforien, så man til sidst ødelægger sig selv mentalt.

Jeg åbner køleskabet. Det er stor set tomt, bortset fra en kylling på den øverste hylde. Jeg kigger videre i skabe, i skuffer. Jeg finder ingenting. Kun porcelæn, bestik. Hverken brød eller smør. Bare kyllingen, der ligger køligt deroppe. Jeg tager den ud af køleskabet. Stiller den på køkkenbordet. Jeg skærer folien omkring kyllingen op, lægger den med ryggen mod skærebrættet, stirrer på den. Den skal parteres. Jeg tager kniven og lægger et snit i skindet ved lårene, ved vingerne. Jeg vrider dem om, så knoglerne springer ud af deres samlinger, giver lyde fra sig, knækker – Techno

Hovedpersonen i Techno er en ung mand på jagt efter sit eget jeg. Bygget op som en klassisk kærlighedshistorie, der begynder med begær og fascination, der bliver til forelskelse, der bliver til kærlighed. Sex betyder meget. Sex og stoffer fylder meget. Videre til den totale hengivelse og nærhed, der suger alt ud og bliver til åndelig og kropslig selvdestruktion. Et ungt menneskes forfald, der til sidst i sommerhuset væk fra storbyens fristelser finder renselsen og nærmest fødes på ny.

Niels Henning Falk Jensbys ord er så svulstige, så præcise, så vulgære, så smukke, så afskyelige, så ulækre, at det giver rigtig god mening at opføre teksten som teater. Den unge forfatter, der er uddannet fra Forfatterskolen mestrer sprogets forskellige facetter. Det poetiske og eftertænksomme: Isolerende øjeblikke vender tilbage. Det hverdagsagtige: Jeg drømmer om en fremtid, hvor vi går i centret sammen. Og det vulgære: Pludselig vender du dig om, pisser på mig. 

Niels Henning Falk Jensby farverige, præcise, beskrivende og voluminøse sprog er ganske enkelt en gave til teatret.

Skuespiller Simon Matthew med maske i monologen Techno. Foto: Anna Marín Schramm © Aarhus Teater.

Fra bog til teater, fra papir til scenegulv
Adaption, som det efterhånden hedder på nydansk, nappet direkte fra Oscar-uddelingerne når en film har en bog som forlæg, har altid været almindeligt. Fra bog til teater, fra film til teater, fra teater til film og så videre. Ikke desto mindre er det altid spændende at se, om transformationerne fra et medie til et andet lykkedes.

I denne teatersæson kunne eksempler på adaptations være: SKAM (Aveny T), Scener fra et ægteskab, Tør aldrig tårer bort uden handsker, Jeg løber, Den kroniske uskyld, Riget (Det Kongelige Teater), Karlsson på taget (Aalborg Teater)

Med Techno giver det rigtig god mening. Techno er ny dramatik af en ung talentfuld, dansk forfatter, der skriver med en energi og en tæthed, så det fremstår naturligt at transformere fra bog til teater.

Instruktøren Sargun Oshana har sammen med Sanna Albjørk valgt de passager fra bogen, der så ender med at være teaterversionen. Techno som teater er bygget op omkring 12-15 scener, hvor nogle af dem glider over i hinanden.

Læseoplevelsen og en tur i teater er selvsagt to forskellige medier. Hvor bogen er en indre oplevelse, så bliver teaterforestillingen halvanden times bombardement af et ordorgie i et fortættet rum, kun akkompagneret af techno-musikkens dunkende beats, præcist udført og skabt af den århusianske DJ, Natal Zaks.

Skuespilleren Simon Mathew fra ensemblet på Aarhus Teater er alene på scenen. Han leverer teksten med en prisværdig indlevelse og et engagement, hvor ordene spiller sammen med kroppen. Især scenen, hvor jeg’et fortæller om en sexakt, der ender i en voldtægt, er overbevisende og rørende. Nærværet er stort. Teksten er voldsom og må til tider være grænseoverskridende, selv for en skuespiller.

Endetarmsåbningen er allerede slap, jeg kan næsten ikke mærke pikken. Du genindsætter hånden, fortsætter arbejdet. Du får de fire knoer ind bag ved ringmusklen igen. Jeg kan mærke dem pulsere et sted derinde. Og i et hug, den femte kno og resten af din hånd inde i mig… Jeg ser dine øjne et sted mellem mine ben. De svedende pupiller. De kigger tilbage, mens dine fingre strækker sig i mig. Mens din næve folder sig ud, forgrener sig inde i mig. Jeg sprøjter. Du trækker hånden ud af mig. Ud flyder afføring, glidecreme, sæd – Techno

Jeg’et og du’et fra romanen fungerer fint. Når der bliver sagt du på en scene, bliver det ofte mere ekspressivt, end når man læser det i en bog. Som tilskuer tænker man, ”hov er det mig, der bliver talt til?” Rytmen af ord og techno gør, at man som publikum i perioder glider ind i fortællingen, som om man er part.

Den talentfulde Sargun Oshanas instruktion er ren og stilsikker, men når vi nu befinder os på en gaybar fremfor på et teater, savner jeg måske et teaterkneb eller to, hvor jeg tænker, wow, det var spændende fundet på.

Bogen er delt op i tre afsnit, hvor det sidste er forløsningen, udviklingen, lyset og håbet. Teaterversionen har valgt at gøre det sidste afsnit meget kort. Det er synd, for det efterlader teaterversionen uden den håbefulde og lærerige slutning, som findes i bogen.

Teateret ud af teatret
Publikum skal ikke altid komme til teatret, teatret skal også komme der, hvor folk er. Det er visionen for projektet Udflugten, som Aarhus Teater kører. På teatrets hjemmeside står der:

UDFLUGTEN er en charmerende bastard, en scene i krydsfeltet mellem teater, billedkunst, koreografi, musik og film.
UDFLUGTENs forestillinger vil aldrig foregå i Aarhus Teaters bygning men altid på særlige steder udenfor teaterets matrikel.
Fra august 2015 og frem mod sensommeren 2017 kan der opleves syv større og mindre værker, som på hver sin måde sprænger rammerne for, hvad teater er og kan være.  Hvert værk inviterer til at betragte verden fra et nyt sted. UDFLUGTEN giver publikum en eksklusiv, ny udsigt og mulighed for at opleve oversete steder eller områder, der normalt er lukkede for offentligheden. 

GBAR i Aarhus taget udefra. Byens homosted, hvor Techno spiller, som led i teaterprojektet UDFLUGTEN under Aarhus Teater. I København spiller forestillingen på homostedet Never Mind.

Techno på GBAR er et af projekterne. Jeg har alt mulig fidus til, at teatret søger hen, hvor publikum er, men hvis det skal gøre en forskel. Jeg bliver ikke overbevist om, at GBAR gør hverken Techno mere eller mindre spændende eller nærværende. Jeg synes i virkeligheden, at rummet i dette tilfælde betyder flere begrænsninger for scenografien og hovedpersonen, end det giver spændende, nyskabende og anderledes tilvalg. Techno foregår nemlig mest af alt i private lejligheder, i parker og i saunaklubber og til slut i et sommerhus ved vandet. Der kan være rigtigt mange gode grunde til det opsøgende teater, men lige i dette tilfælde synes jeg ikke, at det giver specielt meget ekstra værdi.

Lad Techno få et langt teaterliv
Lad mig sige det lige ud. Jeg var vild med bogen, og mine forventninger til teaterversionen var tårnhøje. Jeg kan kun anbefale at gå ind og blive hevet rundt i dette ordorgie af en monolog.

Du råber, at du aldrig vil have det på andre måder, end måden du har det på lige nu. Du råber, at det her er det eneste, vi behøver. Jeg kan næsten ikke høre dig for bare techno, krop, pik – Techno

Når det er sagt, så gad jeg godt have siddet som Techno-jomfru på GBAR, nøgen som en der ikke havde fået taget min Techno-mødom ved at have læst Niels Henning Falk Jensby fantastiske debutroman fra 2016. Så tror jeg nemlig, at forestillingen ville have været endnu mere vild og grænseoverskridende.

Niels Henning Falk Jensby kan noget helt enestående. Han kan få ord til at gå både i hovedet og i kroppen. Gode historier om kærlighed og sex, om destruktion og genoprejsning går aldrig af mode, så lad bogen Techno glide ind i teaterrepertoiret og lad den få et langt teaterliv i mange forskellige udgaver og fortolkninger.

Skuespiller Simon Matthew på gulvet, som i en sexakt. Foto: Anna Marín Schramm © Aarhus Teater.

Monologen Techno spiller på G-bar i Aarhus 10-13. januar og 29. januar til 10. februar samt på Nevermind i København fra 17-27. januar.

I København hedder forestillingen Frådseri og indgår i  7 Dødssynder, som er Republiques teaterserie, hvor teatret over to teatersæsoner tager livtag med de syv dødssynder.

Hovedfoto: Aarhus Teater, Anna Marín Schramm © Aarhus Teater.

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Seneste artikler om Kultur & Medier

Er der et LIV efter …?

ANMELDELSE – Jill Liv Nielsen er vel nok Danmarks første virkelige reality-TV-stjerne.