FILM // SLACKCHAT – POV har fået lov til at interviewe alle dimittender fra filmfællesskabet Super16‘s nye årgang. Med udgangspunkt i de seks afgangsfilm har Frederik Bojer Bové interviewet de nyuddannede filmfolk. Hvordan er det helt præcist, de kan forbedre dansk film? Her er det instruktør Jacob Krzysztof Glogwski, manusforfatter Anne Vraaby Aumayr, samt producer Caroline Steenberg Dam, der diskuterer filmen Fuglenes afgrund. Filmens tredje manusforfatter Malthe Miehe-Renard er præsenteret under hans anden film, Young.
FUGLENES AFGRUND
Danmark engang i fremtiden. Den unge politiker Lisa (Fanny Louise Bernth) er den nye partiformand for anti-abort-partiet Frihed og Ansvar. Hendes politiske holdninger bliver pludseligt blandet sammen med hendes personlige liv, da hun selv bliver gravid sammen med kollegaen Svend (Jesper Ole Feit Andersen).
Frederik Bojer Bové (FB): Hej Jacob, Anne og Caroline, og tillykke med Fuglenes afgrund!
Jacob Krzysztof Glogowski (JG): Tusind tak!
Anne Vraaby Aumayr (AVA): Tak.
FB: Fuglenes afgrund er en film med mange idéer, men hvad var udgangspunktet?
JG: Jeg kom til Anne meget tidligt i processen under udviklingen af min midtvejsfilm, og vi snakkede om at lave en film om en kvinde, der frygter en kommende krig. Det var frøet.
Vi laver jo tre film på Super16 og midtvejsfilmen laver man på andet år. Så et halvt år inden vi begyndte at tale om afgang.
Giver det mening?
AVA: Da Jacob og jeg begyndte at brainstorme over ideer til filmen, var der begyndt at komme store restriktioner på abortområdet i USA, samt i Polen og det fangede vores opmærksomhed.
I den periode begyndte Kristendemokraterne at få meget opbakning i Danmark, og det synes vi også var interessant i denne sammenhæng.
Caroline Steenberg Dam (CSD): Det var oprindeligt ideen at lave en dansk-polsk co-produktion på polsk for netop at tale ind den stramme abortlovningning i landet, men vi blev dog hurtigt enige om at lade den udspille sig her og på dansk, af praktiske og økonomiske årsager.
FB: Ah, det sad jeg også lidt og tænkte over, partiets navn, Frihed og Ansvar, minder ret meget om Lov og Retfærdighed.
At samle trådene
FB: Men det er også meget blevet f.eks. et karakterportræt, hvordan fik I samlet de mange idéer til, hvad man kan kalde et mere narrativt format?
JG: En masse møder.
Vi har haft mange møder os manusforfattere, fordi vi har ikke arbejdet ud fra en synopsis til at begynde med.
Anne kom hjem fra ferie og fremviste et første udkast, og så begyndte vi ellers at skrive videre derfra.
Det blev til en meget givende og legende fase, dog tungt at skrive 9 udkast på den måde, det føles nærmere som 37. Så ved ikke, om jeg vil gøre det på samme måde igen lige foreløbig.
Det er en fortælling, som har været mange steder henne.
AVA: Historien har været mange steder henne for at undersøge, hvad der ville være den mest enkle og stærkeste fortælling om et menneske som balancerer mellem lyst og ideologier.
JG: Det har været en udfordring at skrive om en hovedkarakter, der i bund og grund træffer usympatiske valg, men med det mål stadig at vække publikums interesse med empati.
Særlige rum
FB: Jeg kan godt lide den formulering, at den er ‘mange steder henne’, for det er virkelig også en film hvor locations spiller en kæmpe rolle. Hvilket jeg i øvrigt også har lagt mærke til i film som Den anden og Et tårn af to. Kan du sige lidt om, hvordan du arbejder med sted og rum, Jacob?
JG: Den anden og Et tårn af to er meget prægede af at virke nærmest kulisseagtige, på grænsen til filmet teater, hvilket har haft en pointe i sig selv for fortællingerne.
Med denne film til gengæld har vi haft et underbygget univers, som har krævet en helt anden form for overblik og intention. Det har handlet om at skabe en troværdig verden, som ville tage publikum et helt andet men autentisk sted hen, uden at gå på kompromis med samme “tidløshed”, jeg har forsøgt at tilnærme mig med de to første film.
Det er et stort spørgsmål, som jeg kunne tale om fra nu af og til evighed.
Det er i virkeligheden, det jeg tænker allermest på sådan i hverdagen, når jeg ikke aktivt laver film, forholdet mellem tid og rum i mediet.
Men dejligt, du lægger mærke til det.
FB: Det er meget iøjnefaldende.
JG: Det er i virkeligheden, det jeg tænker allermest på sådan i hverdagen, når jeg ikke aktivt laver film, forholdet mellem tid og rum i mediet
Det er nogle meget karakteristiske rum filmen foregår i, selvom det omvendt er spekulativ fiktion sat i lidt ubestemmelig tid og sted. Hvordan var arbejdet med den kontrast, og hvilke effekter skal det gerne skabe?
Og hvordan var det konkrete arbejde med at finde locations, i hvad jeg går ud fra ikke var verdens største budget? Det vil jeg da i øvrigt også gerne vide.
JG: Sagen er den, at vi da vi startede med at fremlægge ideerne for hinanden, så tænkte vi i langt højere grad på rum prægede af skærme og hologrammer. Fordi det jo er sci-fi, ikke? Det kom der gode pointer ud af, og jeg har haft et utrolig nært samarbejde med filmens to produktiondesignere (de var de første til at komme på holdet udover os fra Super16).
Langt henne i processen tog vi en kopernikansk drejning, bevægede os væk fra det meget vfx-tunge udtryk og til det taktile, det materialebårne udtryk. Hvad sker der, hvis vi lyssætter scenen på en bestemt måde, eller bl.a. bruger noget specifikt materiale til at opnå den rette stemning – og så følte jeg vi kom på rette spor igen. Jeg havde det ikke synderligt godt med det vfx-tunge, fandt jeg langsomt ud af undervejs.
Det krævede nye løsninger, en anden måde at tænke i rum på. Det handlede ikke umiddelbart om at gøre det journalistisk-realistisk, men i høj grad fokusere på at skabe en særegen verden.
Partilokalerne ligner jo ikke partilokaler, som det første man ville komme til at tænke på.
Livas lejlighed er faldefærdig selvom vi er i fremtiden.
CSD: Det er jo en længere proces at finde de rigtige locations til filmen, og også her var vi mange steder henne. Men det har hele tiden været meningen at finde nogle rum, som var visuelt æstetiske, som ville stå i kontrast til den dystopiske udlægning af verden vi også ville skabe.
AVA: Rummene blev også til en spejling af Livas mentale tilstand. Hendes faldefærdige lejlighed, som konstant er under tilblivelse, er et billede på den tvivl, der rumsterer i Liva og den rejse hun er på.
Rummene bliver en forlængelse af karaktererne og de udfordringer, som de står overfor
JG: Samtidig med at de også bare står i egen ret, synes jeg.
Synes virkelig, der er anstrøg af en homogen ydre verden.
Karakterernes kerner
FB: Apropos karaktererne, hvordan var så arbejdet med skuespillerne? Det er nogle karakterer, som har nogle meget genkendelige dilemmaer, men som stadigvæk er i nogle situationer, der ligger meget langt væk fra det normale.
JG: Alt arbejdet med spillerne ligger inden optagelserne, i virkeligheden. Jeg havde et tæt samarbejde med Fanny og Jesper Ole, tog dem ind i manus, således de selv kunne affinde sig med karaktererne.
Skuespillernes job er så hårdt, og det bedste er at give dem friheden til at være kreative individer på lige fod som fotograf, production designere, ja resten af filmholdet.
Langt fra det normale?
FB: Ja, altså, det er personlige dilemmaer, men samtidig også sci-fi om store politiske spørgsmål rundt omkring i verden.
JG: I virkeligheden er det de personlige dilemmaer, som fra begyndelsen har været filmens hjerte i alt det andet. Derfor synes jeg også, det er en spændende udfordring for publikum at blive sat “på en fremmed planet” men med nogle intime problematikker, som et eller andet sted altid vil være relevante, og nærmest mytologiske.
AVA: Og jeg får lyst til at tilføje: tænk hvis Danmark endte der, hvor lande – også i EU – forbyder kvinder i at få en abort.
JG: Siden vi har været tre manusforfattere på, så har arbejdsfordelingen været til tider flydende men også opdelt os tre imellem. Det har givet et kæmpe overskud, synes jeg selv.
AVA: Fremtidsfilm er enormt spændende og kan noget helt særligt. Deri ligger en frihed i at lade fantasien stikke af, men også en god portion viden om det samfund som vi lever i
AVA: Det som jeg, som manusforfatter, synes er mest interessant, er at se et meget ideologisk-forankret menneske lige pludselig blive ramt af følelser og en virkelighed, som inden graviditeten indtraf var fuldstændig utænkelige.
Den tvivl og krise som vi kan udsætte karakteren for har været enormt spændende at arbejde med. Jeg synes – til trods for at alle politikere har Instagram og Facebook – at der stadig er et følelsesliv som ikke er til at gennemskue. En politiker skal måske have en ydre, glat skal, men det rammer mig mest når man i glimt får et indblik i mennesket bag den professionelle facade, når facaden krakelerer og det bliver grimt, ærligt og måske endda usympatisk.
Det er der det bliver spændende, men jo også bare skide farligt for et menneske.
FB: Det er sjovt, for jeg kan godt se det opdelte. Og det kontrastfyldte. Og jeg kan sagtens se det er en film hvor de medvirkende foran og bag kameraet har fået meget frihed. Men hvordan får man det til at gå op i en højere samlet enhed? Er det den mytologiske eller emotionelle kerne?
JG: Tror det emotionelle er mytologisk.
Og at få det hele til at gå op i en højere enhed er en kombination af tilstedevær og en bøn til de højere magter engang imellem.
Der er mange risici forbundet med at lave film, så jeg er under min tid på Super16 begyndt at omfavne fejl, fordi det i et så kontrolleret miljø er rart at opleve sprækker, som åbner det hele op igen.
Fremtiden
FB: Sidste spørgsmål til jer alle er helt enkelt: Hvilke film vil I gerne lave i fremtiden?
JG: Altså jeg har mod på rigtig meget, men ved også godt at der er et filmsprog, som jeg gerne vil forbedre. Så der er mange ting, jeg gerne vil lave film omkring, men i sidste ende tror jeg ikke, jeg kan slippe af med følelsen, at det er den samme film, jeg laver om og om igen. Sådan noget i den dur.
JG: At få det hele til at gå op i en højere enhed er en kombination af tilstedevær og en bøn til de højere magter engang imellem
AVA: Jeg vil meget gerne udforske den menneskelige krise og tvivlen som tema.
Derudover synes jeg, fremtidsfilm er enormt spændende og kan noget helt særligt. Deri ligger en frihed i at lade fantasien stikke af, men også en god portion viden om det samfund som vi lever i.
Det er en god ramme.
CSD: Jeg er som producer meget tiltrukket af film med store universer, hvor vi kan få lov til at udforske og undersøge – og ikke mindst skabe noget helt særligt for beskueren. Men der skal være et klart narrativ og en interessant fortælling. Og meget gerne mange flere film om stærke kvinder!
AVA: Jeg istemmer: Flere stærke kvinder!
LÆS ALLE FREDERIK BOJER BOVÉS TEKSTER HER.
Fuglenes afgrund kan ses hos Ekko. Læs resten af serien om Super16 her.
Topfoto: PR.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her