Temabeskrivelse
Ytringsfrihed og ytringsret er grundlæggende principper i liberale demokratier. Samtidig er der – blandt de fleste – nok enighed om, at der også er en grænse. Men hvor går den præcist?
Dette principielle spørgsmål dukker jævnligt op på baggrund af konkrete eksempler i Danmark og udlandet. De sidste årtiers nye medier og sociale medier har ikke gjort problemstillingen mindre aktuel – tværtimod. Flere end nogensinde før i historien har nu nemmere adgang til at ytre sig til flere uden, at der er noget filter mellem tanke og ytring.
Dette tema ser på emnet ud fra en blanding af konkrete eksempler og generelle overvejelser, og det sker båder i en nutidig og i en historisk kontekst.
Temaet kan anvendes i samfundsfag og historie og i forløb som inddrager begge fag.
Temaet kan eventuelt anvendes sammen med temaet Koranafbrændinger, som ser på diskussionen om ytringsfrihed i forbindelse med koranafbrændingerne i Danmark og Sverige i 2023.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes i samfundsfag og historie.
I forhold til samfundsfag berører det følgende områder af kernestoffet:
Politik:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Sociologi:
- sociale og kulturelle forskelle
Materialet opfylder følgende punkter i de faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
I forhold til historie kan materialet bruges som supplerende materiale i forhold til forløb indenfor følgende dele af kernestoffet:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Temaet kan anvendes til at opfylde følgende faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
POV artikler
- Redegør for forfatterens holdning til ytringsfrihed generelt, samt hvordan det viser sig i forhold til (mindst) tre af de syv konkrete eksempler, som han beskriver i artiklen
- Diskutér om du er enig i forfatterens synspunkt
- I afsnittet om Martin Henriksen siger forfatteren, at dennes udtalelser “ikke (skal) være kriminaliseret ved straffelovens såkaldte hatespeech–paragraf, 266B, da den på en tåget måde kårer en tilfældig gruppe af ofre, som loven skal beskytte”. Læs straffelovens paragraf 226B, og diskutér om du er enig i forfatterens synspunkter
- Læs artiklen Racismeparagraffen – 1939 fra www.danmarkshistorien.dk, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Diskutér om dit svar på det forrige spørgsmål er det samme efter, at du har læst denne artikel.
- Redegør for hvad forfatteren mener, når han siger, at “Ytringsfriheden skal stadig rumme både den onde Loke og den gode Thor”.
- Analysér om forfatterens holdning adskiller sig fra Jens-Martin Eriksens holdninger i artiklen ovenfor, og redegør for forskelle og ligheder
- Redegør for hovedpunkterne i debatten om ytringsfrihed i 1945/46, som den beskrives af forfatteren. Inddrag eventuelt artiklen Demokratidebatten, som du finder under “Supplerende links” nedenfor
- Forfatteren refererer Poul Henningsen – PH – for at sige, at de fleste danskere nok var enige i Jørgen Jørgensens synspunkt. Diskutér hvorfor dette kunne være tilfældet i 1945/46, og om det også er tilfældet i dag
- Læs teksterne af Jørgen Jørgensen og Poul Henningsen, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Analysér hvordan de to forfattere hver især bruger den nære historie – i form af nazismen – til at argumentere for deres synspunkter
- Diskutér med udgangspunkt i Jens-Martin Eriksens og Søren Nielsen-Mans artikler om der er, bør eller kan være en global norm for ytringsfrihed eller om normen for ytringsfrihed er, bør eller skal være bestemt af den samfundsmæssige kontekst
- Redegør for forfatterens synspunkter i forhold til visning af de såkaldte “Muhammed-tegninger” i folkeskolen i Danmark.
- Analysér hvordan forfatterens synspunkter adskiller sig fra Eva Gregersens synspunkter
- Analysér de to holdninger med udgangspunkt i begreberne “ytringsret”, “ytringsfrihed” og “ytringsafkrævning”
- I artiklen skriver forfatteren “I maj sidste år rettede Henrik Dahl og Morten Messerschmidt fra Folketingets talerstol et uhørt personangreb på individuelle forskere, de ikke kunne lide. (…) Jeg blev omvendt hængt ud som en, der varetog et vigtigt emne på en måde, så offentligheden ikke kunne have tillid til, hvad jeg skrev.” Læs artiklen Retorik professor: udmelding…, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Analysér Henrik Dahls, Morten Messerschmidts, Christian Kocks og Jakob Skovgaard-Petersens synspunkter med udgangspunkt i Jens Martin Eriksen holdning til ytringsfrihed i artiklen ovenover
- Redegør for de to holdninger der – i følge forfatteren – er dominerende i forhold til spørgsmålet om transkvinder og transfobi
- Redegør for forfatterens beskrivelse af, hvordan transaktivister påstår at gender criticals “sårer” transkønnede, og hvad resultaterne potentielt kan være. Diskutér om du er enig med forfatteren eller er enig i, at eksemplerne på ytringer er “sårende”. Diskutér herefter hvilke konsekvenser din holdning har for parternes ytringsfrihed
- (Gen)læs straffelovens paragraf 266B, og vurder om dette tweet eller dette tweet fra J.K Rowland ville være en overtrædelse af loven
- Forfatteren beskriver til sidst i artiklen, at hun – og andre – er trådt tilbage i debatten på grund af de reaktioner, som de har modtaget. Debatér forholdet mellem ytringsfrihed og selvcensur med udgangspunkt i Dorte Tofts artikel og den generelle debat om Muhammed-tegningerne
- Redegør for forfatterens konklusioner om mediernes beskrivelse af identitetspolitike emner
- Vælg et eller to af de eksempler, som forfatteren nævner, og lav din egen research om emnet/emnerne. Lav en begrundet argumentation for om Morten Stinus Kristensen har ret i sin kritik af mediedækningen
- Diskutér hvorfor diskussionen om identitetspolitik i disse tilfælde er blevet til en diskussion om ytringsfrihed
Supplerende links
Artiklen Racismeparagraffen – 1939 fra www.danmarkshistorien.dk
og