Temabeskrivelse
Danmarks Rigsret er indtil nu kun blevet brugt, når der har været mistanke om, at en minister har foretaget ulovligheder i forbindelse med deres embedsførelse, og rigsretssager er en uhyre sjælden foreteelse. Der er kun gennemført seks sager ved domstolen siden den blev oprettet i 1849, og det er kun tre af disse, som endte med en dom: Sigurd Berg blev dømt i 1910 som en udløber af “Alberti-skandalen”, Erik Ninn-Hansen blev dømt i 1995 på grund af “Tamilsagen”, og i den seneste sag blev Inger Støjberg dømt 60 ubetinget fængsel i 2021 i “Instrukssagen”.
En så usædvanlige og alvorlig dom over en politiker kunne nemt være endepunktet for en politiske karriere i en dansk politisk kontekst. Enten fordi vælgerne ville vende politikeren ryggen, fordi vedkommende mistede sin troværdighed ved at blive dømt for ulovligheder i forbindelse med sin embedsførelse som minister, og/eller fordi vedkommende selv erkendte, at det var tale om en alvorlig handling, som ville forhindre nogen som helst politisk rolle fremover. Ingen af delene skete imidlertid for Inger Støjberg. Tværtimod.
Inger Støjberg etablerede derimod et nyt politisk parti – Danmarksdemokraterne – hvor hun bruger sig selv som vel nok den vigtigste del af partiets brand. Det sker vel at mærke ikke på trods af, men i kraft af dommen i rigsretssagen. Dette tema ser på dette usædvanlige forløb og beskæftiger sig dermed både med rigsretssagen, dommen over Inger Støjberg, og hendes efterfølgende politiske rolle som stifter og leder af partiet Danmarksdemokraterne. Materialet er således egnet til at undervise i det demokratiske system i Danmark og demokratiforståelse mere generelt.
Temaet er beregnet til at kunne bruges i samfundsfag.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes i samfundsfag, hvor det behandler følgende dele af kernestoffet:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- sociale og kulturelle forskelle
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
POV artikler
Fælles spørgsmål på tværs af materialet:
- Analysér hvilke forskellige typer af forklaringer Inger Støjberg har brugt, når hun har beskrevet hændelsesforløbet, som Rigsretten fastslog var strafbart. Diskutér hvorfor Inger Støjberg har kommet med modstridende forklaringer, og giv derefter en begrundet vurdering af om du tror, at det efterfølgende har haft nogen indflydelse på Danmarksdemokraternes vælgermæssige tilslutning
- Diskutér om en politiker, som er idømt en straf, bør være valgbar til Folketinget, og om der i givet fald bør skelnes mellem forskellige typer af straf
- Diskutér om en politiker, som er idømt en straf, bør kunne blive minister, og om der i givet fald bør skelnes mellem forskellige typer af straf
- Læs og redegør for indholdet af Lov om ministres ansvarlighed, som du finder under “Supplerende links” nedenfor
- Diskutér om lovens omfang og straframme er rimelig
- Læs afsnittet “Ministeransvarlighed” i opslaget minister fra www.lex.dk, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Redegør for forskellen mellem “ministres politiske ansvar” og “ministres retlige ansvar”
- Læs artiklen Støjbergs instruks overtrumfede hidtil hemmeligholdt notat. Redegør for hovedpunkterne i sagen, som endte med, at Inger Støjberg blev dømt i Rigsretten
- Læs artiklen Støjberg i fængsel – embedsmænd svigtede. Redegør for de primære årsager til, at Inger Støjberg blev dømt i Rigsretten
- Undervejs i forløbet, som ledte frem til Rigsretssagen, omtalte Inger Støjberg den af Folketinget nedsatte Instrukskommission som Barnebrudskommissionen. Analysér hvad Inger Støjberg ville opnår med denne og andre tilsvarende formuleringer
- Analysér hvordan Steffen Groth forholder sig til Inger Støjbergs forklaringer på sine handlinger, der siden blev dømt strafbare
- Diskutér om du er enig eller uenig med Steffen Groth i hans synspunkter
- Redegør for hvorfor forfatteren betegner valgresultatet i 2022, som noget der overgår det ikoniske “jordskredsvalg” i 1973
- Læs Danmarksdemokraternes principprogram Et sammenhængende Danmark, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Analysér programmet og beskriv hvad der er partiets væsentligste politikpunkter. Vurdér hvad der er programmets primære politiske ideologi
- Diskutér om principprogrammet lever op til dine forventninger om, hvad der udgør et partis politiske manifest
- Diskutér hvorfor Danmarksdemokraterne var i stand til at få et så godt valgresultat, som de fik i 2022
- Læs artiklen 11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har en fortid i DF, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Diskutér hvad der kan være årsagerne til de mange partiskift fra lige netop Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne
Supplerende links
Opslaget Rigsretten fra Folketingets hjemmeside
Lov om ministres ansvarlighed fra www.retsinformation.dk
Opslag om minister fra www.lex.dk
Opslag om Rigsretten fra www.lex.dk
Artiklen Støjbergs ulovlige instruks og vildledning af Folketinget fra POV International
Danmarksdemokraternes principprogram Et sammenhængende Danmark
Artiklen 11 ud af 14 Danmarksdemokrater har en fortid i DF fra www.altinget.dk





og